Medlemsblad nr. 3 2007

More documents

Recommendations

Info

$(Microsoft PowerPoint - 04-14 2011 Sikkerheds jeopardy p\345 dansk)$

Torsdag den 21. juni – sommersolhverv Det er farligt at rode i fortiden Kom med på en overraskende rundtur bag Nationalmuseets kulisser. Alt det, du ikke vidste om sikkerhedsarbejde på et museum Ole Schmidt og Yngve Asplund bliver klejne ved siden af statuerne fra Christiansborg. Blot to af de mange enorme genstande, Nationalmuseet bugserer rundt på. 2 Sikkerhedslederen Nationalmuseets kontor for arbejdsmiljø ligger godt gemt på en skovsti i Brede nær ved et gammelt fabriksanlæg, der huser museets bevaringsafdeling. Jeg kommer i sidste øjeblik, og i skyndingen henad den hullede sti bumper jeg først forbi den gamle, fredede patriciervilla på Brede Allé 63, hvor sikkerhedschef Ole Schmidt og Yngve Asplund, systemansvarlig, holder til. Selvom det er et ulige nummer, ligger det nemlig på samme side som de lige numre. I forvejen er jeg lidt skeptisk over, hvordan museum og sikkerhed kan falde i spænd sammen. Men man skal ikke tage fejl af hverken placeringen af kontoret helt ude i skoven eller nummerforvirringen. Sikkerhed på Nationalmuseet omfatter næsten alt, og bliver taget gravalvorligt. Bogstaveligt talt. Tunge sten i graven “Når vi udgraver en gravhøj, ligger der en stenkonstruktion indvendig. Overliggeren, som også er lavet af sten, vejer seks ton, og kan falde ned, hvis sidestenene skrider ud.” Det siger vel derfor sig selv, at arkæologerne anvender afstivning, når de arbejder sig igennem højene rundt om i det danske landskab. Asterix-folkene, som Ole Schmidt kalder de medarbejdere, der kaster rundt med de store sten, har en gravehåndbog, der vejleder i sikkerhed ved udgravning, og de deltager på mange kurser i byggeri, løfteteknik og kran. Så er der restaurering af kalkmalerier under hvælvingerne på middelalderkirker. Her arbejdes der i seks til 20 meters højde, og museet konstruerer i den sammenhæng hele etager i træ for at værne om sikkerheden for medarbejderne. Almindelige stilladser anser de for ikke at være gode nok – for det er meget farlige arbejdspladser. Kemikalier der vil noget I den naturvidenskabelige afdeling bestemmer de dagligt alderen på materialer ved at analysere træ eller pollen. “De bruger kemikalier, der vil noget. Tag bare flussyre. Den kan spise glas, men også mennesker.” Der er laboratorier, som tager farveprøver af malerier for at bestemme, hvilken farve, der skal bruges, når billedet retoucheres. De anvender også røntgen – ligesom i flere andre afdelinger. Der er servicemedarbejdere, som håndterer montrer med
Jan Castella er i gang med at restaurere en altertavle fra Møn. Et bestillingsarbejde, som skal være færdigt første søndag i advent. enorme glaslåger – og opsynspersonale i udstillingslokalerne, som indimellem kommer ud for gæster, som bruger museerne som varmestuer, eller på anden måde ter sig uhensigtsmæssigt. “Vi skal bruge utrolig mange af Arbejdstilsynets tjeklister – ja, der er slet ikke nok,” påpeger systemansvarlig Yngve Asplund. Når der mangler tjeklister, konstruerer han dem selv. Røntgen på mosefund Kontoret for Arbejdsmiljø ligger ved industrianlægget Brede Værk. Et fabrikssamfund med arbejderboliger og mesterboliger, fabriksejerens landsted, spisehus, asyl til børnene, gartneri mm. Foruden udstillingerne i området, holder Nationalmuseets bevaringsafdeling til her. Vi går gennem landsbyen og ind i en gammel fabriksbygning. I en papkasse ligger en kappe, der har tilhørt Huldremosekvinden, et mosefund gjort i 1879. Hun levede omkring 95 e.Kr. Kappen blev i 2006 undersøgt med moderne videnskabelige metoder. For at afgøre, om kvinden havde amuletter syet ind i kappen og afdække syteknikker, er den blevet røntgenfotograferet. Hårene i pelsen er undersøgt i mikroskop for at fastslå, hvilke dyr, der har lagt skind til. Kemiske test har givet oplysninger om, hvordan skindene er garvet. På anden sal møder vi Jan Castella, der er konservator. Han er i gang med at restaurere en altertavle, der stammer fra Kelby Kirke på Møn. Ved hjælp af ammoniak, eddikesyre, Hempels paintstripper og punktudsugning skræller han lag efter lag af maling af altertavlen til han når den inderste bemaling, som er fra 1470. Fortsætter side 34 Sikkerhedslederen
Page 1 and 2: Nr. 3 • September 2007 Sikkerheds
Page 3 and 4: Rejselegat 50.000 kr. til bedre arb
Page 5 and 6: SMOKE ‘n Slut med gener fra tobak
Page 7 and 8: Eksempel på tavlemøde, hvor medar
Page 9 and 10: yg, nakke, skuldre og armene. Fakto
Page 11 and 12: Færre løft giver mere genoptræni
Page 13 and 14: Forskning i at forebygge smerter Te
Page 15 and 16: Tema: Muskler og skelet Køkkenchef
Page 17 and 18: uden safire med safire 2 min. efter
Page 19 and 20: Lovgivningen omkring håndteringen
Page 21 and 22: Thomas Fløe. Parterne i et byggeri
Page 23 and 24: Bjarne også tænkt på. Men længe
Page 25 and 26: til den, der på arbejdsgiverens ve
Page 27 and 28: SQHE Assistant Manager Move safety
Page 29 and 30: Husk lige www.ssid.dk Styrk hjemmes
Page 31: Syv spørgsmål om sikkerhed Rasmus
Page 35 and 36: samtidig med, at svejsningen foreg
Page 37 and 38: Men i lyset af undersøgelsen gik m
Page 39 and 40: skal stå i et rimeligt forhold til

Medlemsblad nr. 3 2007

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?