Projekt Værktøjskassen - Nye samarbejds- og entrepriseformer
Projekt Værktøjskassen - Nye samarbejds- og entrepriseformer
Projekt Værktøjskassen - Nye samarbejds- og entrepriseformer
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Nye</strong> <strong>samarbejds</strong>- <strong>og</strong> <strong>entrepriseformer</strong> Side 30<br />
Afprøvning af en ny byggeproces med fokus på værdiskabelse for kunderne <strong>og</strong> på at undgå spild i<br />
produktionen på tre forskellige byggesager<br />
strien, måske som følge af en mere idealiseret værdiopfattelse baseret på<br />
samfundets behov.<br />
• At kunderelationen er væsensforskellig i byggevirksomhed i forhold til<br />
den masseproducerende del af fremstillingsvirksomhederne.<br />
Et bygværk er som oftest karakteriseret ved, at det danner rum for vores liv både<br />
inde <strong>og</strong> ude, danner sammenhænge, fylder meget, kan ses af alle <strong>og</strong> bliver liggende<br />
i mange år, når det først er skabt. Heri adskiller det sig fra en meget stor<br />
del af andre fremstillingserhvervs produkter. Disse er ofte små, forgængelige <strong>og</strong><br />
ikke synlige i længere tid ad gangen for andre end ejeren selv. Et grimt bygværk<br />
giver eksempelvis en anden langvarig negativ oplevelsesværdi end en grim bil,<br />
som kun få ser i længere tid ad gangen.<br />
Så problemstillingen handler måske i vid udstrækning om at skabe unik værdi i<br />
samfundsperspektiv frem for masseproduceret værdi, uden i øvrigt at tage stilling<br />
til hvad der i det enkelte projekt har den største værdi. Hvad vil vi helst som<br />
samfundsborgere, have unikke/foranderlige oplevelser i vores landskab <strong>og</strong> byer,<br />
eller have værdier, der er bygget på standardiserede koncepter. Bygværkerne<br />
danner jo rammerne for vores gader, veje, torve m.v. i de næste mange år, når de<br />
først er opført. Standardiseringen i bygværket kan sagtens være attraktiv <strong>og</strong><br />
smuk, men den giver ikke variation i det store samfundsperspektiv <strong>og</strong> mulighed<br />
for individuel tilpasning til landskaber <strong>og</strong> pladser m.v. Den er heller ikke umiddelbart<br />
egnet i forhold til at bevare <strong>og</strong> restaurere den kulturarv, vi allerede besidder.<br />
Til gengæld giver den mulighed for at organisere <strong>og</strong> udføre byggerier på<br />
helt andre måder end byggeriet generelt er organiseret i dag <strong>og</strong> til helt andre<br />
produktionspriser – i hvert fald, når vi snakker nybyggeri, fordi man kan flytte<br />
væsentlige dele ind i kontrollerede produktionsmiljøer <strong>og</strong> kontrollere fremstillingsprocessen<br />
i eget regi. Diskussionen er formentlig grundlæggende for tilgangen<br />
til den proces <strong>og</strong> organisering man vælger til den enkelte byggesag.<br />
Samfundet er altid interessent i forhold til opførelsen af bygværker, hvad enten<br />
de er standardiserede eller unika. Og en interessent der varetager samfundets<br />
værdier ved at stille krav/opstille rammer for udformning <strong>og</strong> udtryk (<strong>og</strong> et væld<br />
af øvrige forhold i øvrigt). Men netop kravene til form <strong>og</strong> udtryk adskiller sig fra<br />
de fleste andre erhvervs, som ikke har samfundet som interessent i forhold til<br />
form, beliggenhed <strong>og</strong> udtryk, men til en række andre mere produktionsrettede<br />
forhold – arbejdsmiljø, sikkerhed m.v. Kunderelationen er som oftest markant<br />
anderledes i den øvrige fremstillingsindustri.<br />
Interessenterne – herunder bl.a. samfundet – har således en væsentlig indflydelse<br />
på planlægningen <strong>og</strong> udformningen af bygværkerne, <strong>og</strong>så selvom de ikke er<br />
den egentlige primære kunde. Der er talrige eksempler på bygværker som er<br />
NIRAS A/S C:\Documents and Settings\tt\Skrivebord\Rapport afprøvning_samarb_entrepr.doc