Arbejdsmiljøklagenævnets årsberetning for 2000

havde en væsentlig, individuel og
retlig interesse i sagen.
Nævnet lagde herved vægt på, at
Arbejdstilsynet ikke havde besigtiget
de pågældende adresser, hvorfor
det ikke var muligt for klagenævnet
at vurdere om de var kategoriseret
som ”problemadresser”.
Desuden var der ikke i påbuddet
stillet direkte krav til beboerne.
Sammenfatning
I de ovennævnte konkrete sager er
situationen den, at der er mange
aktører impliceret, som gør spørgsmålet,
om hvem der kan klage, og
hvem klagen skal adresseres til,
interessant.
Arbejdstilsynets påbud er rettet til
vognmanden, som er arbejdsgiver
for de ansatte som afhenter dagrenovation.
Vognmanden har fået
opgaven af kommunen eller et
renovationsselskab, som er udlicite-
Å r s b e r e t n i n g 2 0 0 0
12
ret af kommunen. Kommunen har
det endelige ansvar for afhentning
af dagrenovation hos kommunens
borgere. På de enkelte adresser bor
nogle beboere, som skal iværksætte
foranstaltninger affødt af Arbejdstilsynets
påbud.
Hvis påbuddet ikke efterkommes,
vil vognmanden formentlig stoppe
for tømning af dagrenovation på de
enkelte beboeres adresser. Kommunen
har ansvaret for dagrenovationen,
hvis det udvikler sig til en
sundhedsskadelig situation, og konsekvensen
kan derfor blive, at kommunen
foretager tømning af dagrenovation
på beboernes regning.
Det kan derfor konkluderes, at personer,
hvis adresser konkret er
nævnt i Arbejdstilsynets påbud, og
hvor der er stillet direkte krav til de
pågældende, kan anses for klageberettiget
til Arbejdsmiljøklagenævnet,
selvom påbuddet er adresseret
til en anden.
Begrundelsen herfor er, at beboerne
har en væsentlig, individuel og retlig
interesse i Arbejdstilsynets
påbud, da de i sidste ende skal
sørge for, at stederne hvor manuel
håndtering udføres, skal være fuldt
forsvarligt indrettet for at undgå
unødig fysisk belastning for de
ansatte ved vognmanden.