kap. 5 - Stine Gotved

- 133 -
2. normfastholdelse
At der diskuteres, afprøves og forhandles om den rette opførsel i gruppens rum, er der ingen tvivl
om - både irettesættelser, henvisninger til netiketten og forskellige mæglingsforsøg i forbindelse
med åbne konflikter peger på dette. Som i den ikke-medierede interaktion er der adskillige
strategier til opretholdelsen af the working consensus, der som gennemgået har det svært grundet
den store gennemstrømning. Det er ikke engang sikkert, at normbryderen er (eller bliver) klar over
forsyndelsen; at vedkommende kan sende et bidrag er ikke det samme som at han/hun vender
tilbage til reaktionerne derpå. Selve nettets åbne konstruktion giver specielle betingelser for en
gruppes normative afgrænsninger - man kan hverken lukke for tilstrømningen af nye eller få et
overblik over alle. Dette sidste - overblikket - etableres dog delvist efter en periode, i form af
genkendelse, men det bliver aldrig fuldstændigt, da udskiftningen er stor og deltagelsesfrekvensen
varierer både for den enkelte og for den overordnede aktivitet. Der er sandsynligvis en øvre
grænse for, hvor mange navne vi er istand til at genkende i gruppens univers, ligesom Lofland
(1973: 10) hævder en biofysisk grænse for hvor mange ansigter det er muligt at skelne fra
hinanden 10 .
Afgrænsningsproblemer på nettet giver som sagt anledning til særlige strategier i fastholdelsen
af det normbaserede fællesskab, der som ideal i høj grad ligner den Simmel'ske salon. Det er de
faste deltagere, der forestår de normfastholdende bidrag og strategier; dem, der har fornemmelsen
af ikke bare en working consensus, men også en mere grundlæggende moral. Denne ophøjes til
meddefinerende i forhold til gruppens liv; med både ignorering, netikettehenvisning og direkte
konfrontation aftegnes rec.arts.books.tolkiens normative fællesskab i diskussionerne. Strategierne
er (må jeg hellere understrege) ikke i sig selv særlige - som løsningsmodeller udspringer de fra
lignende problemstillinger offline - men de er at betragte som oversættelser til en medieret
socialitets perspektiv. Dog er det nødvendigt her at skelne mellem de reguleringer, der foregår
uden om gruppen (fx via privat e-mail), som jeg følgeligt ikke har adgang til, og så de i gruppens
rum synlige irettesættelser - jeg udtaler mig alene på basis af de sidste. I det følgende vil jeg
eksemplificere to af strategierne, der så at sige udgør yderpunkterne i den interne adfærdsregulering
- først den humoristisk/ironisk løftede pegefinger og så et længerevarende skænderi med
indirekte ekskludering til følge. Mere ordinære stategier er enten ignorering af normbryderen eller
en neutral påpegning af netikettebruddet, men begge de valgte eksempler tjener til optimal
10 Lofland gætter på 3-4000, men problematiserer samtidig muligheden i stadigt skiftende miljøer. Der
er givetvis forskel på et navns og et ansigts genkendelsesværdi, men det er ikke en for sammenhængen væsentlig
pointe.