17.07.2013 Views

kap. 5 - Stine Gotved

kap. 5 - Stine Gotved

kap. 5 - Stine Gotved

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

- 154 -

de urbane omgangsformer i det virtuelle må jeg derimod skelne mellem de enkelte bidrag for at

kunne beskrive det særegne ved bekendtheden. Derrfor bruger jeg betegnelsen markeringer om

de fremførelsesformer, der rækker udover Tolkien og ind i gruppen som lokal sfære - markeringer

er med andre ord de indtrykshåndteringer, der skaber genkendelse, troværdighed og image for den

enkelte.

Overhovedet at markere sig er vigtigt for at blive genkendt - og genkendelse er om ikke synonymt

med, så meget tæt på, anerkendelse i en gruppe, hvor der ikke er noget formelt defineret medlemsskab.

Som jeg senere skal vise, er afsendelsen af et givent bidrag flettet sammen med ønsket

om at blive set og evt. få respons - heller ikke i en nyhedsgruppe er det sjovt at blive overset, og

det er primært interaktionen, der giver markeringen mening. For den enkelte er det derfor vigtigt

at markere sig på genkendelig vis, være med i aktiviteten og sammen med de andre, og gennem

længere tids engagement skaber man sit eget billede af gruppens mønstre og sammenhænge.

Den særlige vitalitet, som Maffesoli (1996b) beskriver som socialitetens grundliggende kraft, er

tydelig i rec.arts.books.tolkiens fælles rum - der er livligt, og den sociale tilskyndelse udmøntes

i en stadig strøm af engageret tekst. Uadskilleligt fra den seriøse diskussion af Tolkien bobler

socialiteten op; der laves vittigheder, spørges og svares, og er nogle af de mest populære pludseligt

fraværende, bemærkes det. Genkendelsen er sine qua non i opkomsten af en engageret

socialitet, der igen hviler på markeringer og interaktionel aktivitet - og grundlæggende er der for

den enkelte tale om en art selvforstærkende proces.

Sammen med en hyppig frekvens skal man i rec.arts.books.tolkien markere sig som både vidende

og engageret, og gerne med en letgenkendelig personlig front. Der ligger ikke i disse betegnelser

en normativ vurdering af, om man markerer sig positivt eller negativt ladet i gruppens diskussioner

- også uenigheder og skænderier, fornærmelser og netikettebrud er markeringer, der fører til

genkendelse blandt de andre deltagere, såfremt de fremføres hyppigt nok. At være genkendelig

i konteksten er at opnå en bestemt status, hvilket igen påvirker interaktionernes kartakter - det

Goffman'ske spil om agtelse (og ringeagtelse) præger reaktionerne på den enkeltes indtrykshåndtering.

Det er muligt i gruppens rum at se de interagerende på skift påtage sig forskellige roller i

forskellige sammenhænge; den samme person kan forsøge sig som både kombattant og mægler

i forskellige, samtidige diskussioner. Da der altid er mange tråde i gang, og da hver tråd tendentielt

kan omgruppere de deltagenes roller i spillet om det sidste ord, kan man i gruppens rum tale

om flydende spil af kontekstuel ageren. Det kræver overblik, viden og engagement at deltage i

mange tråde samtidig, og det er netop nogle af de udtryk, der belønnes med genkendelse:

Christian (070596):

Whatever happened to Peter (...). I very much enjoyed all of his extremely informative scholarly

postings. He was in my mind a lense by which my personal view of Tolkien was focused very profoundly.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!