kap. 5 - Stine Gotved
kap. 5 - Stine Gotved
kap. 5 - Stine Gotved
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
- 149 -<br />
nemmere at håndtere (: 84). Spillet drejer sig med andre ord om indledningsvist at kunne definere<br />
den sociale situation så præcist som muligt, for at kunne tilrettelægge sin egen og derigennem<br />
guide de andres, det medspillende publikums, fremtrædelser på optimal vis. Indtrykshåndteringen<br />
er det centrale aspekt i en selvfremførelse, omend man ikke kan have 100% styr på sine<br />
'virkemidler'. Goffman opdeler grundlæggende kommunikationen i det, der kan kaldes at give<br />
udtryk (to give expression) og at afgive udtryk (to give off expression). Det bevidst givne udtryk<br />
er det manipulérbare, de valgte formuleringer og fremtrædelsesformen, mens det afgivne udtryk<br />
er det, andre aflæser imens - det ikke-intenderede, kropssproget og eventuelle uoverensstemmelser<br />
mellem alle delene. Goffman kalder dette en fundamental asymmetri i kommunikationsprocessen,<br />
der kan reduceres gennem 'afsenderens' bevidste forsøg på selvkontrol, og genindsættes<br />
gennem 'modtagerens' fornemmelse af manipulering - et potentielt uendeligt spil om selvfremførelsernes<br />
troværdighed (: 20).<br />
Den sociale justering, indtrykshåndteringen, forskubbes, når man mødes via nyhedsgruppens<br />
mediering. Grundet kroppens og ansigtets fravær er det nemmere både at planlægge og kamuflere<br />
reaktioner på den fortløbende interaktion - man har med det tekstbaserede væsentligt bedre<br />
muligheder for at styre det tilsigtede og mindske det utilsigtede. Modsat er opkomsten af den<br />
meget uformelle skrivestil i e-mails og dermed også i nyhedsgruppe-bidrag tegn på, at ikke alle<br />
reaktioner er så kalkulerende, som tidsforskydning og tekstbasering giver potentialerne for. Spillet<br />
om troværdighed antager en anden form, men det eksisterer fortfarende - og det er særdeles svært<br />
at skelne mellem 'beregnende' og 'spontane' reaktioner udfra iagttagelse; adskillelsen er med det<br />
dramaturgiske blik ret teoretisk både offline og online. (Hvilket iøvrigt svarer nogenlunde til<br />
Goffmans konstatering andetsteds (1967: 14): vi er sjældent istand til at skelne mellem<br />
tilskyndelsen til at fremvise bestemte egenskaber, og så besiddelse af egenskaben - fx høflighed<br />
eller takt). Men afsenderen af et givent dybfølt brev har gode muligheder for at styre de afgivne<br />
udtryk gennem en mere forfinet redigering - der kan skrives kladder, omformuleres, slettes eller<br />
tilføjes i en stadig proces frem mod den egentlige afsendelse. Det fysiske mødes relative<br />
umiddelbarhed udslettes i teksten, risikoen for at tale over sig eller rødme undervejs findes bare<br />
ikke 15 . Teksten skydes ind som formidlende konstruktion, og det siger sig selv, at potentialet for<br />
ikke-realitets-refererende rollespil (passing, performing, pretending) vokser eksponentielt. Dette<br />
behandlede jeg i afsnittet om den urbane socialitets vilkår - både byens og nettets anonyme<br />
15 Men de gen-konstrueres med de tidligere nævnte sproglige ekstensioner, der også omfatter<br />
gengivelse af fx lyd og fysiske reaktioner, indsat i særlige tegn: og