kap. 5 - Stine Gotved

- 160 -
Som sagt slår kreativiteten mere igennem i forhold til (relativt seriøse) fortolkninger og
fortsættelser, og det er en tilsyneladende uudtømmelig kilde til fornøjelse og diskussion. Aktuelt
har en udtalelse fra den kommende Tolkien-film-instruktør sat en længere tråd igang om størrelsen
af en hobbits fødder (instruktøren formastede sig til at mene, at de proportionelt set var større
end hos mennesker), og i FAQ'en ses sporene efter mange års diskussioner af faconen på elverører.
Interaktioner af denne art må kræve en vis kreativitet - men omkring sådanne emner er der
samtidig skriftsteder at henholde sig til, og det kan derfor ikke udarte sig til fri fantasi. Modsat
er det heller ikke ren tekst-trofasthed det hele - når der diskuteres om, og i givet fald hvordan,
Tolkien kan omsættes til film eller teater, kommer der bredere liv i kreativiteten. Der er ingen
grænser for fantasien, og i det halve år jeg fulgte rec.arts.books.tolkien, kunne man tilsyneladende
kun blive nogenlunde enige om een ting: Sean Connery ville med det rette skæg gøre det godt
som troldmanden Gandalf. Udover mandens fremtoning og talent er denne enighed muligvis
baseret på, at Connery oprindelig er skotsk, og dermed ikke 'rigtig' amerikaner - de anglofile
linguister i rec.arts.books.tolkien skælver ved tanken om at få Tolkiens formfuldendte engelske
udtalt på amerikansk 20 . Andre ideer går på specifikke sceners egnethed til ballet eller opera á la
Wagner, og så blandes kreativitet og humor uadskilleligt.
Generelt er der frit slag for kreative indslag, vel at mærke sålænge den grundlæggende respekt
- norm nr. 1 - for de litterære værker er iorden. Flertallet af deltagerne er nu engang svorne
Tolkien-aficionados,og det er dem, der administrere det i gruppen acceptable.
Humoren har en fremtrædende plads i rec.arts.books.tolkien. Her bevæger jeg mig ind på endnu
et sprogligt fænomen, nemlig den til tider indforståede diskurs, der som en selvfølgelighed opstår
gennem længere tids diskussioner af dette eller hint. I rec.arts.books.tolkien er det ikke overraskende
Tolkiens karakterer og handlingsforløb, der må holde for, både som udgangspunkt for
vittigheder og parodier, og som den for lægfolk skjulte reference i selve ordvalget eller sætningskonstruktionen.
Det sproglige særkende i rec.arts.books.tolkien blev ekstra tydeligt, da det blev blandet med
en anden indforstået fan-tradition. En lang tråd i juni-juli 1996 var således en sammensmeltning
af to interesseområder, Tolkien og Monty Python, der vidnede om en del gensidigt overlap i fanskaren,
da tråden ikke var bredt krydspostet. Der gik sport i at opfinde eller omskrive gamle
Monty Python-sketches til nye og Tolkien-relaterede Monty Python-sketches. Det var indforståethed
for viderekommende - og faktisk ret morsomt (notsh-notsh?). Eksemplet er ikke enestående,
også computerterminologien - en mere oplagt fælles reference - er adskillige gange blevet
indtænkt i Tolkiens middelalderlige univers. Denne sidste blanding har affødt den følgende
vittighed, der er medtaget som eksempel på et højt og kreativt niveau af indforståethed - og på
humorens afhængighed af fælles referencepunkter. Uden kendskab til både Ringenes Herre og
20 I skrivende stund er der for første gang kommet realiteter bag ideerne om Ringenes herre som
spillefilm. Instruktøren har allerede foretaget det smarte træk at henlægge handling (og accent) til New Zealand.