kap. 5 - Stine Gotved

- 143 -
fordi der tillige sker en udveksling af normer mellem deltagernes konkrete og virtuelle sfærer.
Som med sproget kan man tale om en omformulering af de interaktionelle normer, en
tilpasning til medieringens vilkår. Samtidig er denne tilpasning til en vis grad frisættende i
forhold til offline-normer; på Usenet forekommer der ofte indlæg og bidrag, der virker stødende
på andre læsere. Det norske eksempel illustrerede, at gruppesammensætningerne langtfra er
heterogene, uanset deres eventuelle lokale/nationale begrænsning, og heterogeniteten gør det
svært at etablere en working consensus. Det individuelt eller kollektivt stødende kan være brud
på den teknisk baserede netikette, eller det kan være socialt upassende post - også her er der
mange varianter. Hvor en del af normbruddene sandsynligvis skyldes medieringen selv - det
kræver øvelse at skulle begå sig indenfor en anderledes rumlighed med andre som delvist usynlige
eller ihvertfald forandrede fremtrædelsesformer - er andre bevidste udfordringer. De manglende
sanktioner tolkes af nogen som total frihed fra interaktionelle normer, hvilket hos Pfaffenberger
(1996) udtrykkes gennem citatet: If I Want It, It's OK! Men reaktionerne herpå er ikke, som
tilfældet ofte er ansigt til ansigt, forlegenhed og udglatning, tværtimod er der også en åbenlys
fremvisning af irritation, vrede og irettesættelser.
Medieringen og heterogeniteten løsner de sociale omgangsregler i begge retninger, og de bliver
i høj grad (og netop derfor) sat til diskussion. Dette fænomen ses bredt i urbaniteten som sådan;
det manglende fælles normgrundlag lægger en del af fundamentet for kritikken i både community
lost og relationship lost-perspektiverne. Samtidig markerer opkomsten af interessefællesskaber
og neotribale grupperinger en orientering efter en vis grad af enighed; man finder mere eller
mindre tilfældigt sammen med ligesindede i både smag og behag. Usenet besidder i den sammenhæng
en paradoksal dobbelthed - gruppenavnene signalerer klart allerede på over-skriftsniveau,
hvad det ønskede diskussionsindhold er, mens forskrifterne for passende opførsel i
heterogeniteten nødvendigvis må være både vage og lokalt definerede.
3. Det tekstbaserede liv
Efter hidtil at have set på nyhedsgruppens normbundne lokale sfære, og fastslået denne som en
integreret del af den urbane socialitet, vil jeg i dette afsnit anlægge et mere interaktionelt fokus
på det tekstbaserede liv. Teksten - både de skrevne tegn og det angiven indhold - udgør selve
forudsætningen for en nyhedsgruppes eksistens, og alt socialt liv skal derfor igennem en omformulering.
I det følgende opererer jeg med en lidt vanskelig opdeling, idet jeg har søgt at skille det
fælles sprog (eksistensen af et 'vi') fra selvfremførelserne (manifestationer af et 'jeg'), og begge
disse fra forskellige relationeringsformer. Dette er noget af et kunstgreb; både i den brede praksis
og i de enkelte bidrag er socialiteten udtryk for komplekse samspil mellem gruppens ambience
og den enkeltes performance. For overskuelighedens skyld har jeg dog valgt at opdele - det
tekstbaserede er jo det hele, og ikke engang i tekst kan en sådan helhed formidles.