Samfundsfagsnyt 172 - FALS

istanBul - en storBy mellem tradition og modernitet
mellem Orienten og Levanten var det et gunstigt
udgangspunkt for at blive en central aktør i det
daværende internationale handelssystem.
Kurset havde ikke specifikt sigte på økonomiske
aspekter. Men vi fik alligevel i form af et
kort besøg i den labyrintiske Grand Bazaar et
lille indblik i det orientalsk-arabiske handelsliv.
Basaren har rødder tilbage til det 15. århundrede
og er fortsat i dag alt andet end et moderne
shoppingcenter. I dag fungerer dette overdækkede
marked tilsyneladende mere som turistattraktion,
hvor der faldbydes alt fra tørklæder til
smykker og lignende.
I dag er Istanbul fortsat det handelsmæssige
center og tegner sig for 1/3 af Tyrkiets samlede
økonomi.
det religiøse istanbul
Som religionslærer var det et sandt mekka at befinde
sig i en by som Istanbul: stedet Konstantin
d. Store gjorde til centrum for sit kristne rige, og
hvor den græsk-ortodokse kirke stadig har sit
virke. Først og fremmest er det dog det muslimske
Istanbul, der springer i øjnene.
muhammeds fanebærer - eyüp
De mytologiske dimensioner begivenhederne
omkring religionsstifteren Muhammad har taget,
har også aflæggere til Istanbul. Muhammads
fanebærer Khalid ibn Zayd ibn Kulayb
skulle ifølge en overlevering være død her i 645
efter et togt med den arabiske hær. Han fik senere
navnet Abu Ayyub al-Ansari (far til
Ayyup), som har lagt navn til denne bydel. Tilnavnet
al-Ansari viser at han var en af dem, som
hjalp Muhammad (ansar = hjælper).
Der er opført en moske omkring Eyüps grav,
og stedet indskriver sig derfor i rækken af vigtige
muslimske helligsteder.
Familier ynder at tage op til Eyüp, især i forbindelse
med drengebørnenes omskæring. Man
møder derfor drenge klædt ud som prinser, folk
i det fineste tøj og brudepar, ligesom hele områ-
16 samfundsfagsnyt december 2008
Foto: Dorte Thelander Motzfeldt
det er præget af religiøse souvenirs. Måske er
det derfor, Pamuk beskriver stedet som et
”muslimsk Disneyland ”.
Det var Mehmet II Eroberen, som ”genfandt”
Eyüps grav, og han har gjort sit til at promovere
stedet. Den dag i dag kan man stadig se
et af de træer, han plantede inde på moske-området.
I forbindelse med moskeerne er der som regel
et kompleks med rindende vand, så de, der
skal bede, kan udføre de rituelle, påbudte afvaskninger.
Når man opholder sig på et muslimsk
helligsted, skal man som kvinde dække
sit hår, ligesom vi alle tog skoene af, da vi gik
ind i selve moskeens bederum. Årsagen er, at
man skal være rituelt ren, når man betræder en
moske. Kvinder udgør en særlig ”fare”, idet
kvinder grundlæggende anses for at være rituelt
urene (haram). Det er fx tabu for en menstruerende
kvinde at nærme sig moskeen.
Af samme årsag skal kvinder opholde sig bagest
i moskeen ved bøn.
Området omkring Eyüp er også en kæmpemæssig
gravplads. Man kan vandre hele vejen
op af bakken til toppen af Eyüp og kigge på de
særprægede grave, som er placeret med den
smukkeste udsigt over Det Gyldne Horn. Ifølge
islam er graven blot en venteplads, hvor de døde
opholder sig indtil dommedag, hvor det afgøres,
om man skal gå til højre eller venstre – Paradis
eller Helvede. En muslim er altid placeret