Samfundsfagsnyt 172 - FALS

More documents

Recommendations

Info

sKriftlig eKsamen ti som om nogen er globale værdier. Den øgede handel har gjort, at vi er afhængige af at det går godt i andre lande. Der skal være nogen der kan aftage vore vare. Det er et plussumsspil hvor alle får noget af denne ordning. Det er derfor ikke i nationalstaternes interesse at føre krig eller på anden måde “straffe” et land vi er afhængige af. Denne interdependens vil i høj grad være med til at skabe fredelige forhold i verden og de fælles værdier skaber større forståelse landene imellem. Interdependensen vil også svække nationalstatens magt da man ikke på samme måde er afhængig af nationalstaten til at føre udenrigspolitik. Man vil stedet se kollektive sikkerhedsforbund. Noget man allerede kan se tegn på med opblomstringen af FN og EU. Det er heller ikke nationalstaterne der er de centrale aktører inden for økonomien længere. Det er derimod TNS’erne. De liberale værdier vil udbredes med dem og de fattige lande vil blive trukket op. Der kommer på den måde mere lighed i verden, hvilket vil forhindre mange konflikter. Vi går en fredeligere tid i møde, hvor nationalstaten ikke længere står som den centrale aktør. 1c. På grundlag af Danmarks placering i figur 1 og figur 2: Opstil tre hypoteser om konsekvenserne for Danmarks konkurrenceevne. Hver af hypoteserne skal understøttes af en faglig begrundelse. I Figur 1 kan man se hvordan Danmarks relative uddannelsesniveau er faldet. Vi har det samme antal uddannede som før, men en lang række vestlige lande har overhalet os når det kommer til befolkningens uddannelsesniveau. Den skærpede konkurrence udefra forringer Danmarks konkurrenceevne, da andre nu også konkurrerer på viden. Mens vi har kunnet tilbyde viden og know-how til andre vestlige lande som Irland og Spanien, ligger deres uddannelsesniveau over vores. Det 8 samfundsfagsnyt december 2008 betyder at vi nok i højere grad skal kigge længere ned på listen for at finde efterspørgsel på det vi tilbyder, men mange af disse lande er ikke så købestærke som vores tidligere aftagere. Man kan i Figur 2 se at Danmark er en af de lande hvor der er mindst forskel på langtuddannede og kortuddannedes løn. I Danmark er der mindre incitament til at tage en lang uddannelse. Dette vil skade Danmarks konkurrenceevne da vi på de internationale marked i høj grad udbyder viden. Porters diamant kan man se nogle forskellige faktorer der påvirker et lands konkurrenceevne En af dem er faktorforhold, som blandt andet indbefatter teknisk infrastruktur og højtuddannet arbejdskraft. Denne arbejdskraft står vi lige nu og mangler. Det kan derfor være katastrofalt hvis færre vælger at tage en lang uddannelse, da der ikke er økonomisk incitament til det. Vi har sværere ved at lokke udenlandsk højtuddannet arbejdskraft til på grund af denne relativt lave løn til de hojtuddannede. Som sagt er højtuddannet arbejdskraft vigtig, især for Danmarks konkurrencevene da vi udbyder viden. Men de højtuddannede vil fravælge Danmark, dels på grund af vores politik på indvandrerområdet der forhindrer dem i at slå sig permanent ned i landet eller f deres familie med sig, men også på grund af de relativt lave lønninger. Lande som USA der ligger højere på listen er mere attraktive. Censors kommentar: 12 1a: Veldokumenteret påvisning af kulturelle mønstre med fin brug af relevante begreber. 1b: Meget klar argumentation med brug af idealistisk teori. 1c: Tydelig opstilling af hypoteser med gode faglige begrundelser.
i anledning af Columbusfondens pris til ræson fredag d. 1 .11. 008 af lone Bentzen Columbusprisen 008 blev på bogmessen i forum overrakt til magasinet ræson. nedenstående er en tale, som lone Bentzen, formand for Columbus´s fondsbestyrelse, holdt i forbindelse med overrækkelsen. D. 28. oktober 2002 var begyndelsen på det netbaserede magasin, vi nu også kender i trykt form som Magasinet Ræson. Ræson har også udgivet bøger 1 og senest er Ræson blevet afholder af konferencer, som også lægges på YouTube, 2 f.eks. en konference holdt for DJØF’er om udenrigspolitik over temaet ”Hvem er vores fjender” – ganske anbefalelsesværdig til undervisningen i samfundsfag, så det er faktisk et driftigt foretagende, vi har at gøre med. Jeg har prøvet at finde ud af, om der er en klar politisk linje i Ræson, og det kan man vel godt sige, at der er, nemlig en linje, som karakteriseres af en rimelig bred kreds af politikere, kommentatorer og eksperter, som kommer til orde uanset politisk ståsted, men i kraft af kvalitativt udfordrende synspunkter på det politiske liv, som det rør sig især i Danmark, USA og Europa, men også alverdens andre steder. Det er også sigende, at Ræson ikke kun producerer til sit eget Netmagasin og Magasinet, men også bruges af radio og større danske avi- 1 USA| Europa - fjender i fællesskab? (2003) og Bushs‘ Amerika opdateret til Obamas/McCains Amerika 2009), 2 www.youtube.com/profile_videos?user=RAESONTV. ser som Politiken, og især Berlingske Tidende, men også Information. Så med Ræsons egne ord, linjen er klar: RÆ- SON er totalt politisk uafhængigt og non-profit. Hvem er Ræson egentlig? Umiddelbart vil de fleste vel sige, at det jo er Clement Behrendt Kjersgaard (måske siger de oven i købet blot Clement, for vi er – jf. en del af de programmer, du har været med i - nærmest på fornavn med dig), men vi skulle måske også kende dig som BA i filosofi, politik og økonomi fra Oxford med meget mere. Men Ræson er også chefredaktør Eske Vinther-Jensen, som har en sammensat karriere bag sig, bl.a. som forbindelsesofficer i Kosovo og Esben Schjørring, som det yngste skud på stammen, filosofistuderende med særlig viden om byerne Galway og Berlin. Det er karakteristisk, at Ræsons chefredaktion består af unge folk (mænd - ?) med en imponerende forskellighed i forudsætninger, men så tydeligt veluddannede og orienteret mod samfundsdebatten på mange forskellige niveauer, hvilket indebærer, at brugere af Ræsons mange artikler aldrig lades uberørt tilbage, man må overveje sine egne synspunkter, når man konfronteres med Ræsons artikler. På det seneste har det været aktuelt at arbejde med det amerikanske præsidentvalg, finanskrisen og den hjemlige diskussion om betydningen af at gå fra eller til 24-årsreglen, eksemplificeret ved Det Radikale Venstres proble- samfundsfagsnyt december 2008 9
Page 1 and 2: samfundsfagsnyt istanbul - en storb
Page 3 and 4: Beretning 007/08 Bestyrelsens beret
Page 5 and 6: Det er muligvis korrekt, men det me
Page 7 and 8: offentliggjort i Gymnasieskolen), s
Page 9 and 10: nyt fra fagkonsulenten af Bent fisc
Page 11 and 12: ministeriets indsatsområder, og de
Page 13 and 14: istanbul - en storby mellem traditi
Page 15 and 16: istanBul - en storBy mellem traditi
Page 21 and 22: ikke inddrager det sene 1700 tals r
Page 23 and 24: intensiv lytning med fede pointer p
Page 25 and 26: 40 bøger og en lang tid som forman
Page 27 and 28: adidasmanden af Bjørn meidell den
Page 29 and 30: Adidas kom til Syrien for i første
Page 31 and 32: Hvis han er tilfreds, kan du få fr
Page 33 and 34: men vi kan ikke løbe fra vores ans
Page 35: skriftlig eksamen 008. Besvarelse a
Page 39 and 40: eferat for fals’s generalforsamli
Page 41 and 42: Bestyrelsesmøde den 10. september
Page 43 and 44: Præcisering af nye spørgeord i f
Page 45 and 46: (som et tidligere klasseparti) besv
Page 47 and 48: anmeldelser anmeldelser nanna mik-m
Page 49 and 50: anmeldelser demokratisering (nye m
Page 51 and 52: anmeldelser og omgangsformer, der f
Page 53 and 54: indblik i undervisningen af lars mo
Page 55 and 56: faglig dag på CBs for samfundsfags
Page 57 and 58: egionalkursus i Hederegionen region
Page 59 and 60: øvrige adresser regionsfortegnelse

Samfundsfagsnyt 172 - FALS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?