Samfundsfagsnyt 172 - FALS

med ansigtet mod Mekka, da man på den måde
viser, at her er en person, der har levet som
muslim (en, der underkaster sig - underforstået
Allahs vilje).
dyanetet
Tyrkiet har en sekulær forfatning uden statsreligion
og samtidig en befolkning, hvor 98 % bekender
sig til islam. Derfor er det særligt interessant
at se, hvordan staten holder styr på religionen.
Det fik vi mulighed for ved et besøg i Istanbul
Müftülügü. Her talte vi med Hr. Konuk,
som repræsenterede muftien. Muftien er den juridisk
sagkyndige, som har til opgave at fortolke
og formidle den islamiske sharia-lov. I Tyrkiet
er muftien og hans medarbejdere (dyanetet) ansat
af staten. Hr. Konuk fortalte, at deres opgaver
er at uddanne imamer, udstede fatwaer samt
skrive den prædiken (khutba), som bliver holdt
i moskeer over hele Tyrkiet ved fredagsbønnen.
Det betyder, at imamerne ikke selv må skrive
deres khutba’er, med mindre den pågældende
iman er særdeles rutineret. Det fremgik også, at
dyanetet tillige uddannede imamer til menigheder
udenfor Tyrkiet, fx Danmark.
Der findes fire forskellige retsskoler indenfor
islam: Maliki, som bruges i Nord- og Vestafrika,
Shafii, som bruges i Egypten, Hanbali, som
bruges i Saudi-Arabien og Hanafi-skolen, som
er den mest udbredte og bruges af dyanetet i
Istanbul. Det betyder, at de fatwaer, der udstedes
her, er udledt af Hanafi-retsskolens sharia.
Vi fik mulighed for at se de tusindvis af optegnelser
over domme, der var truffet i overensstemmelse
med sharia, gennem de sidste 700 år.
Uden for dyanetets bygning var der en lille
butik med særligt pilgrimstøj. Det skyldes, at
dyanetet også regulerer den årlige Hadj (pilgrimsfærd)
til Mekka. Efter således at have fået
indblik i hvordan de overordnede rammer for
religionen fastlægges, er det nærliggende at undersøge,
hvordan religionen udfolder sig i praksis.
istanBul - en storBy mellem tradition og modernitet
sultanahmet
Den Blå Moske tårner sig op i prægtig konkurrence
med Hagia Sofia, der ligger lige overfor.
Den er bygget i 1609-16 af sultan Ahmet I, deraf
navnet: Sultanahmet. Denne moske har som
den eneste hele seks minareter. Det siges, at man
var nødt til at bygge to minareter mere på moskeen
i Mekka på den bekostning.
Den Blå Moske har ingen menighed, da den
ligger i et turistområde, så på trods af at det er
en af de største moskeer i verden er her kun ansat
to imamer og fire muezziner. Vi ankom,
netop som muezzinen kaldte til duhr-bønnen,
og oplevede således dette ritual på tæt hold.
Ritualet begynder med, at muezzinen kalder
til bøn fra moskeens minaret. Herefter strømmer
folk til moskeen, hvor de foretager de rituelle
afvaskninger, tager sko af og (for kvinder)
tildækker arme og hår. Det er bemærkelsesværdigt
at observere, hvordan folk på forskellig vis
fordyber sig i bønnens serie af rituelle bevægelser.
Alle er vendt mod Mekka, som er markeret
ved en mihrab - en niche i væggen. Selve bønnen
foregår på arabisk og kan karakteriseres
som en hyldest til Allah og Muhammad. Om
fredagen ledsages bønnen af en khutba. Efter
bønnen var der arrangeret et møde med imam
Hassan. Dette var en stor oplevelse, ikke
mindst fordi vi netop havde været i dyanetet.
Den meget sympatiske imam kunne bekræfte,
at han fik sine instrukser fra dyanetet, men forklarede,
at han kunne ændre khutba’ens indhold
– hvis han havde tid.
Imens vi talte med imamen, samledes en lille
flok muslimer, som sad og kiggede beundrende
på den karismatiske imam. De kunne således
følge med i, hvordan en flok tørklædeklædte
danskere fik indblik i imamens arbejde, livet
som muslim og imamens syn på Muhammadsagen.
Med stor tålmodighed forklarede imamen,
hvordan Muhammad er fundamentet for
alle muslimer - den eneste, de er parat til at give
deres liv for. Ikke overraskende oplyste han om,
samfundsfagsnyt december 2008
17