Samfundsfagsnyt 172 - FALS
Samfundsfagsnyt 172 - FALS
Samfundsfagsnyt 172 - FALS
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
nelse. Banu Ergun introducerede os under besøget<br />
i den lille Bosporus-by Sariyer til det offentlige<br />
uddannelsessystem ved besøget på<br />
gymnasiet Vefbi Koclisesi. Denne skole svarer<br />
til 9.-12. klassetrin og har slående lighedstræk<br />
til fælles med det danske system. En iøjnefaldende<br />
forskel var dog elevernes brug af uniform,<br />
som de under rundvisningen fik gjort opmærksom<br />
på ikke var noget, de var udelt begejstrede<br />
for.<br />
Efsa Kuraner og Banu Erguns indlæg dokumenterede<br />
nogle af de mange brudflader mellem<br />
sekularisering og islamisering samt mellem<br />
tradition og modernitet, som i høj grad er en<br />
del af den tyrkiske virkelighed i dag.<br />
ytringsfrihed og moderne massemedier<br />
Menneskerettigheder og herunder ytringsfrihed<br />
var tillige tænkt som omdrejningspunktet for<br />
besøget på en af Istanbuls store og moderne<br />
dagblade: Zaman. Avisen understregede sit udgangspunkt<br />
som et uafhængigt medie, hvor der<br />
er plads til alle nationaliteter og ideologiske<br />
holdninger (bortset fra ekstreme fascistiske og<br />
racistiske). Samtidig udtryktes dog en bevidsthed<br />
om et ståsted i midten af det politiske spektrum,<br />
dels med ønsket om bevarelse af det nuværende<br />
tyrkiske samfundssystem, dels som repræsentant<br />
og talerør for en åben, dynamisk,<br />
demokratisk og troværdig journalistik og samfundsudvikling<br />
– formuleret som ”progressiv<br />
konservatisme” og symbolsk understreget i bygningsarkitekturen<br />
og interiørets farver: hvid,<br />
orange og blå. På mødet blev avisens holdninger<br />
til og kritik af militæret, de kurdiske nationalister,<br />
Muhammed-tegningerne og den aktuelle<br />
finanskrise drøftet med avisens økonomiske redaktør.<br />
Desværre nåede en række oplagte<br />
spørgsmål som fx journalistikkens vilkår i dagens<br />
Tyrkiet og ikke mindst den kurdiske presses<br />
svære betingelser ikke at blive berørt, inden<br />
mødet sluttede. Men arrangementets forløb og<br />
indhold anskueliggjorde ikke desto mindre Kul-<br />
istanBul - en storBy mellem tradition og modernitet<br />
tur- og samfundsfaggruppens fællesfaglige problemstillinger.<br />
Kvindeundertrykkelse eller befrielse?<br />
Under besøget på Zaman blev der spurgt til brugen<br />
af tørklæder blandt de ansatte. Den kvindelig<br />
guide kunne fortælle, at ca. 50 % af de kvindelige<br />
ansatte gik med tørklæde. I forhold til en<br />
umiddelbar registrering syntes der dog at være<br />
en klar overrepræsentation af kvindelige ansatte<br />
med tørklæde, der til frokost tillige sad adskilt<br />
fra de mandlige medarbejdere.<br />
Tørklæder i det offentlige rum har været<br />
genstand for en ophedet debat og kamp siden<br />
forfatningsændringen i 1982. Her indførte den<br />
daværende militærregering et forbud mod at<br />
bære tørklæder i offentlige skoler ved at nægte<br />
tørklædepigerne adgang til eksamen. Tørklædetilhængernes<br />
demonstrationer kan ikke ses som<br />
udtryk for en traditionel reaktionær islamistisk<br />
tankegang, eftersom disse piger netop befinder<br />
sig i en moderne sfære som universitetsstuderende,<br />
der bevidst har valgt at iklæde sig tørklædet<br />
og dermed optræde som frie uafhængige<br />
individer. De forsøger hermed at markere såvel<br />
en islamisk som en moderne identitet og bliver<br />
hermed en slags moderne traditionalister.<br />
Debatten fik fornyet aktualitet med regeringspartiet<br />
AKPs forslag om at ophæve forbuddet<br />
mod tørklæder. Argumentet har netop<br />
Foto: Else Trier<br />
samfundsfagsnyt december 2008<br />
19
Change language