Samfundsfagsnyt 172 - FALS

More documents

Recommendations

Info

PræCisering af nye sPørgeord ling. Eleven kan eksempelvis på baggrund af en tabel blive bedt om at illustrere nogle mønstre eller udviklingstendenser ved hjælp af en simpel model (pile- eller kassediagrammer). Modellen skal altid ledsages af en faglig begrundelse. Eksempler: ü Opstil en model der kan forklare kriminalitet. Modellen skal indeholde forskellige baggrundsvariable og ledsages af en faglig begrundelse. ü Opstil en model der viser, hvordan dansk økonomi påvirkes af de omtalte forhold i nedenstående udsagn. Modellen skal ledsages af en faglig begrundelse. I år vælger godt 38.000 danskere at trække sig tidligt tilbage, skriver nyhedsbrevet Agenda, der udkommer i dag og udgives af Dansk Arbejdsgiverforening, DA. En analyse baseret på tal fra Beskæftigelsesministeriets Dream-database og Arbejdsdirektoratets opgørelser viser, at folkeskolen mister næsten 1.300 lærere, sundhedssektoren mister knap 900 sygeplejersker, mens børnene må vinke farvel til 700 pædagoger. Virksomhederne mister omkring 700 ingeniører. Efterlønnen er attraktiv, og ud af overførselsindkomsterne er det den næsthøjeste med 142.000 modtagere kun overgået af førtidspensionen med 229.000. Kilde: Politiken 4.09.2008: 38.000 går på efterløn i år 8 samfundsfagsnyt december 2008 Anvend en model Eleven får i bilagsmaterialet udleveret en model, som eleven skal kunne anvende til at tydeliggøre faglige sammenhænge. Eksempel: ü Anvend Molins model i figur 1 til at forklare Venstres holdning til ... traditionelle spørgeord i fællesdelen I fællesdelen kan desuden anvendes traditionelle spørgeord som fx ”Hvad kan der udledes af tabelmaterialet om …” Eksempel: ü Hvilke kulturelle mønstre kan udledes af tabel 1? For opgaver til de valgfrie delopgaver henvises som hidtil til ”Kvalitetskriterier for god skriftlig fremstilling i samfundsfag”. Findes på www. emu.dk/gym/fag/sa/arkiv/skriftligt_samf.PDF 08.09.2008 Opgavekommissionen og fagkonsulenten i samfundsfag
anmeldelser anmeldelser nanna mik-meyer og Kaspar Villadsen Magtens former, sociologiske perspektiver på statens møde med borgeren, Hans reitzel 007 Bogen har mødet mellem borger og velfærdsstat forstået som mødet mellem borger og professionel som sit centrale genstandsområde. Bogens formål er at vise forskellige sociologiske teoriers muligheder som analyseredskaber til analyse af forholdet mellem borger og stat. Konteksten er, at forfatterne ud fra en bred empirisk viden har konstateret, at bestemte værdier med rod i liberalistisk tankegods: selvansvar, frihed, selvhjælp i stadig højere grad har fået en central betydning for indretningen af velfærdsstaten, dens funktion samt opfattelsen af den ideale borger. Man kan konstatere et ønske om, at staten spiller en mindre rolle, så institutioner og borgere får større spillerum, men samtidig oplever man det paradoksale, at der også er et ønske fra statens side om at detailstyre det enkelte individ. Disse tendenser betragtes af forfatterne som udtryk for en ny form for statslig styring, hvor man lever op til liberale idealer – samtidig med at der indføres styringsteknikker, hvis formål er at hjælpe institution og bor- 50 samfundsfagsnyt december 2008 ger frem mod at kunne handle ideelt, nemlig ansvarsfuldt, viljestærkt og kontrolleret. Det er det konkrete møde mellem velfærdsstatens professionelle og borgeren i denne sammenhæng, der er bogens tema. I bogen præsenteres en række sociologiske perspektiver, som kan anvendes til analyse af bogens tema: forholdet mellem borger og stat. Formålet er som sagt at vise de forskellige perspektivers styrker i studiet af forholdet mellem ansat og borger i dagens velfærdsstat. De valgte perspektiver er - Foucaults begreber: diskurs, magt og magtteknologier og selvstyring og selvteknologier – disse er velegnede til magtanalyser i forholdet mellem klient og ansat. - Goffmanns interaktionistiske perspektiv er velegnet til studier af konkrete roller og normer f eks klientroller, identiteter og reglernes betydning for rollerne og personlighedsdannelsen. - Bourdieus begreber: felt, kapitaler, habitus samt vold og underkastelse, der kaster lys på de ydre rammers betydning for interaktionen mellem mennesker. De ydre rammer kan være sociale forhold, klasser osv. - Dele af Luhmanns systemteori – er velegnet til undersøgelse organisationer - Nyinstitutionelle teorier – velegnet til analyse af organisationer uden målbart output – f. eks. hvordan evaluerer en institution uden målbart produkt sit arbejde? - Risikoteori handler om risiko som social konstruktion – altså hvornår anses mennesker for at være i risikozonen, og hvordan kommer de der? Er det folks egen skyld, hvis de havner i risikozonen. Hvis man f.eks. bliver fed, er det så ens egen skyld eller er det en samfundsbetinget risiko? Forfatterne viser, hvordan de nævnte sociologiske teorier perspektiver kan bruges hver for sig, men mener også, at de kan supplere hinanden, men for klarheds skyld behandles ét perspektiv af gangen. I sidste afsnit sættes de forskellige tilgange op mod hinanden, og der foreslås kombinationer af tilgange i konkrete analyser. Bogen er interessant, fordi den illustrerer, hvordan forskellige teorier og begrebsapparater kan bruges til undersøgelse af et genstandsområde, som er interessant i samfundsfagsundervisningen, når eleverne har opnået et grundlæggende kendskab til sociologien. Bogens genstandsområde kan være velegnet til projekter i samfundsfag på A eller B niveau, til studieretningsopgaver og evt. også til AT opgaver.
Page 1 and 2: samfundsfagsnyt istanbul - en storb
Page 3 and 4: Beretning 007/08 Bestyrelsens beret
Page 5 and 6: Det er muligvis korrekt, men det me
Page 7 and 8: offentliggjort i Gymnasieskolen), s
Page 9 and 10: nyt fra fagkonsulenten af Bent fisc
Page 11 and 12: ministeriets indsatsområder, og de
Page 13 and 14: istanbul - en storby mellem traditi
Page 15 and 16: istanBul - en storBy mellem traditi
Page 21 and 22: ikke inddrager det sene 1700 tals r
Page 23 and 24: intensiv lytning med fede pointer p
Page 25 and 26: 40 bøger og en lang tid som forman
Page 27 and 28: adidasmanden af Bjørn meidell den
Page 29 and 30: Adidas kom til Syrien for i første
Page 31 and 32: Hvis han er tilfreds, kan du få fr
Page 33 and 34: men vi kan ikke løbe fra vores ans
Page 35 and 36: skriftlig eksamen 008. Besvarelse a
Page 37 and 38: i anledning af Columbusfondens pris
Page 39 and 40: eferat for fals’s generalforsamli
Page 41 and 42: Bestyrelsesmøde den 10. september
Page 43 and 44: Præcisering af nye spørgeord i f
Page 45: (som et tidligere klasseparti) besv
Page 49 and 50: anmeldelser demokratisering (nye m
Page 51 and 52: anmeldelser og omgangsformer, der f
Page 53 and 54: indblik i undervisningen af lars mo
Page 55 and 56: faglig dag på CBs for samfundsfags
Page 57 and 58: egionalkursus i Hederegionen region
Page 59 and 60: øvrige adresser regionsfortegnelse

Samfundsfagsnyt 172 - FALS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?