Om biopolitik og vidnesbyrd hos Giorgio Agamben ... - Dokumentar.no
Om biopolitik og vidnesbyrd hos Giorgio Agamben ... - Dokumentar.no
Om biopolitik og vidnesbyrd hos Giorgio Agamben ... - Dokumentar.no
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
OM BIOPOLITIK OG VIDNESBYRD HOS GIORGIO AGAMBEN<br />
Dette forhold, at <strong>vidnesbyrd</strong>et fordrer et andet <strong>vidnesbyrd</strong>, kan<br />
resumeres i den middelalderlige retsmaxime testis unus, testis nullus: ét<br />
<strong>vidnesbyrd</strong>, intet <strong>vidnesbyrd</strong> (Ginzburg 1992, 85). I denne forbindelse kunne<br />
man eventuelt reflektere over, hvorvidt <strong>Agamben</strong>s ophøjelse af Primo Levi<br />
til <strong>vidnesbyrd</strong>et par excellence er i strid med denne maxime. Her vil jeg<br />
nøjes med at <strong>no</strong>tere, hvorledes denne retstradition, der for at acceptere<br />
<strong>vidnesbyrd</strong>et som værende gyldigt kræver mindst to vidneudsagn, bliver<br />
reaktualiseret af digteren Paul Celan. De afsluttende vers af digtet<br />
“Aschenglorie” lyder: “Niemand/ zeugt für den/ Zeugen” (Celan 1986, 72).<br />
Med disse linier indikerer Celan en singulær udsigelsesposition, en konkret<br />
historisk situation, et sæt af betingelser <strong>og</strong> ydre omstændigheder, der udgør<br />
et fremtrædende karakteristikum ved det litterære <strong>vidnesbyrd</strong>. Det litterære<br />
<strong>vidnesbyrd</strong> bliver i denne situation netop aflagt i fraværet af det andet<br />
<strong>vidnesbyrd</strong>, i fraværet af den anden, som ville kunne stå inde for <strong>og</strong> vidne<br />
for <strong>vidnesbyrd</strong>et. I denne specifikke situation er det litterære udtryk ikke<br />
blot karakteristisk ved et indre spændingsforhold mellem den levede<br />
erfaring <strong>og</strong> det spr<strong>og</strong>lige udsagn, eller en vanskelig balancegang mellem det<br />
autentiske <strong>og</strong> det løgnagtige, samtidig er det litterære <strong>vidnesbyrd</strong> en<br />
smertefuld - men trods alt livsbekræftende - artikulation både i den andens<br />
fravær <strong>og</strong> af den andens fravær. Men det er på ingen måde at forveksle med<br />
et <strong>vidnesbyrd</strong> par excellence eller et <strong>vidnesbyrd</strong> om vidnets umulighed.<br />
<strong>Giorgio</strong> <strong>Agamben</strong>s analyser af <strong>biopolitik</strong> <strong>og</strong> <strong>vidnesbyrd</strong> peger på n<strong>og</strong>le<br />
vigtige <strong>og</strong> højst aktuelle problematikker. En af fortjenesterne i hans tekster er<br />
et forsøg på at udfolde en filosofisk diag<strong>no</strong>se af den moderne europæiske<br />
racisme <strong>og</strong> dens biopolitiske grundlag. Imidlertid er der flere konkrete<br />
punkter <strong>hos</strong> <strong>Agamben</strong>, hvor han bliver for ensidig <strong>og</strong> for unuanceret,<br />
heriblandt særlig udlægningen af den nazistiske koncentrationslejr som<br />
paradigme for den moderne <strong>biopolitik</strong> <strong>og</strong> ophøjelsen af Primo Levi til<br />
<strong>vidnesbyrd</strong>et par excellence. Men på trods af disse begrænsninger kunne<br />
man i forlængelse af <strong>Giorgio</strong> <strong>Agamben</strong>s overvejelser f.eks. undersøge en<br />
række af de overleverede <strong>vidnesbyrd</strong> fra den europæiske slavehandel,<br />
heriblandt Olaudah Equia<strong>no</strong>s The Interesting Narrative fra 1789 (cf. Equia<strong>no</strong><br />
2000). Denne tekst af en afrikaner <strong>og</strong> tidligere slave er et autob<strong>og</strong>rafisk<br />
<strong>vidnesbyrd</strong> om den europæiske slavehandel <strong>og</strong> de slavedrevne kolonier i<br />
Vestindien. Dermed <strong>og</strong>så sagt, at de afrikanske slaver ikke uden undtagelse<br />
gik “tavse ind i historien”. Equia<strong>no</strong>s Narrative er et eksempel på et<br />
overleveret <strong>og</strong> velartikuleret <strong>vidnesbyrd</strong> om slavehandlen, der tilbyder en<br />
mulig korrektion af et ellers overvejende eurocentrisk perspektiv. 8 Selvom<br />
<strong>Agamben</strong>s tekster til tider er for ensidige <strong>og</strong> unuancerede, åbner de ikke<br />
desto mindre for en række vedkommende <strong>og</strong> udfordrende perspektiver, idet<br />
han indirekte peger på sådanne ofte glemte tekster.<br />
Litteratur<br />
<strong>Giorgio</strong> <strong>Agamben</strong> (1998a), Homo Sacer: Sovereign Power and Bare Life, engelsk<br />
oversættelse Daniel Heller-Roazen, Stanford University Press, Stanford.<br />
– 10 –
Change language