Om biopolitik og vidnesbyrd hos Giorgio Agamben ... - Dokumentar.no

More documents

Recommendations

Info

Claude Lanzmann (1995), “The Obscenity of Understanding: An Evening with Claude Lanzmann”, in Cathy Caruth (red.), Trauma: Explorations in Memory, Johns Hopkins University Press, Baltimore 1995, pp. 200-220. Carsten Madsen (2001), “Kræfternes formløse æstetik: Gilles Deleuzes forståelse af tanke og kunst”, in Flugtlinier – Om Deleuzes filosofi, Museum Tusculanum Press, København, pp. 245-264. Peter Novick (1999), The Holocaust in American Life, Houghton Mifflin, Boston & New York. Edward Said (2003), Orientalism, with new preface, Penguin, New York & London. Jorge Semprun (1997), Literature or life, engelsk oversættelse Linda Coverdale, Penguin, New York & London. Frederik Tygstrup (2001), “Livet og formerne”, in Flugtlinier – Om Deleuzes filosofi, Museum Tusculanum Press, København, pp. 265-278. Noter OM BIOPOLITIK OG VIDNESBYRD HOS GIORGIO AGAMBEN – 12 –
1 For en mere indgående præsentation af Gilles Deleuzes bog om Foucault vil jeg henvise til indledningen i den danske udgave (Deleuze 2004, 7-15). 2 For en uddybende præsentation og analyse af Deleuzes formelle vitalisme, som det kommer til udtryk dels i hans æstetiske analyser med henblik på de æstetiske former og dels i hans filosofiske monografier med henblik på et særligt filosofisk portræt af tankens former, cf. Madsen 2001; Tygstrup 2001. 3 Hardt og Negri indvender, at Agambens fokusering på nøgent liv som “den negative grænse for menneskelighed” synes at overse, at nazismen og fascismen ikke blot søgte en reducering af mennesket til en passiv substans, men at det samtidig var et forsøg på at eliminere menneskets potentiale for modstand og kreativitet (Hardt & Negri 2000, 366). Tilsyneladende har Agamben i det mindste delvis taget kritikken til sig, idet han i teksten “Livs-form” beskriver en form for tænkning, “der uophørligt genforener livet med dets form, eller forhindrer, at det adskilles fra den” (Agamben 2004). Til forskel fra tidligere, hvor det nøgne liv blev bestemt i forhold til aktivitet eller passivitet som to af de afgørende bestemmelser, har Agambens forståelse af det nøgne liv i mellemtiden taget en drejning, idet han nu forstår det nøgne liv som en slags substans uden form, mens “livsformen” netop er en ubrydelig helhed af substans og form og som derfor rummer en mulighed for modstand mod reduktionen af mennesket til nøgent liv. Imidlertid er forholdet mellem disse to bestemmelser af det nøgne liv som en “radikal passivitet” og som “liv uden form” ikke ganske klar, f.eks. om de to forskellige bestemmelser er indbyrdes komplementære, om den ene er en revision af den anden, eller lignende. 4 Netop Foucaults kritik af en universel magtform er et af nøglepunkterne i megen såkaldt postkolonial kritik: den “universalistiske” diskurs er ikke udtryk for en faktisk universalitet, men er blot generaliseringen af en partikularitet. Denne generalisering af det partikulære kommer eksempelvis i stand via en tildækning af, hvorledes det partikulære konstrueres i kontrast eller i modsætning til en “anden”. Kritikere som Edward Said og Alain Grosrichard har foretaget historiske analyser af denne generalisering af det partikulære i forbindelse med den orientalske anden (cf. Said 2003; Grosrichard 1979). Det er imidlertid en misforståelse, hvis denne kritik af den universelle magtform tages til indtægt for en reformuleret partikularisme; i stedet er kritikken af den falske universalisme et skridt på vejen mod en genuin universalisme, der er andet og mere end en partikulær gruppes gennemtrumfning af sine egne normer som universelt gyldige.
Page 1 and 2: Om biopolitik og vidnesbyrd hos Gio
Page 3 and 4: OM BIOPOLITIK OG VIDNESBYRD HOS GIO
Page 11: OM BIOPOLITIK OG VIDNESBYRD HOS GIO
Page 15: OM BIOPOLITIK OG VIDNESBYRD HOS GIO

Om biopolitik og vidnesbyrd hos Giorgio Agamben ... - Dokumentar.no

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?