Patientens møde med sundhedsvæsenet

RELATIONEN MELLEM PATIENTEN
OG SUNDHEDSPERSONALET
42 JUNI 2003
I medicinsk antropologi (39, 40, 41) skelnes der mellem begreberne “disease” og “illness”.
Disease-begrebet repræsenterer den lægevidenskabelige sygdomsmodel, en
model, der er baseret på logik, fornuft og videnskabelig evidens. Illness præsenterer
tilsvarende patientens sygdomsmodel, dvs. patientens tanker, holdninger og forestillinger
vedrørende sin sygdom. Patientens sygdomsmodel er individuel, konkret,
ikke-rationel, og kan opfattes som resultatet af dennes forsøg på at skabe mening
med sin sygdom og livssituation (42). I kommunikationen mellem patient og sundhedspersonale
vil der således hele tiden foregå en oversættelse, filtrering og fortolkning.
Sundhedspersonalet forsøger at fortolke patientens symptomer og udsagn
for derefter at forsøge at diagnosticere og forklare patientens problem ud fra den på
det pågældende tidspunkt gældende videnskabelige (og til tider ikke-videnskabelige)
model. Patienten forsøger derimod at lytte, fornemme og fortolke sundhedspersonalets
adfærd og udsagn for at skabe personlig mening i sin situation. At øge kvaliteten
i relationerne mellem patient og sundhedspersonale kræver, at sundhedspersonalet
er så bevidst som muligt om karakteren af dette møde og de grundlæggende
forskelle i parternes tilgang til og oplevelse af dette møde. Det er således af
betydning for patientens mulighed for at opretholde sin individuelle identitet i mødet
med sundhedspersonalet, at sundhedspersonalet bestræber sig på at undersøge
og forholde sig til patientens egenopfattelse af sygdom, symptomer og reaktioner.
Al adfærd er kommunikation
Sædvanligvis tænker vi først og fremmest kommunikation som sproglig kommunikation.
Kommunikation bør imidlertid betragtes som enhver form for adfærd, der
rummer en information, dvs. kan fortolkes af en anden som havende en betydning
(43). Dette indebærer, at al adfærd er kommunikation. Det er således ikke muligt at vælge
at undlade at kommunikere – en sådan handling er i sig selv kommunikation. Da
kommunikation er adfærd, betyder det, at al kommunikation er påvirkning. Påvirkningen
foregår ikke kun i de planlagte samtaler, men er tilstede i enhver form for
kontakt – eller ikke-kontakt – i hele patientforløbet, og det er ligeledes langtfra sikkert,
at deltagerne i kommunikationen er bevidste om, at de påvirker hinanden.
Hvis kommunikation mellem patient og sundhedspersonale skal forbedres, er det
således vigtigt, at der fokuseres på kvaliteten af alle aspekter ved mødet mellem patient
og sundhedsvæsen.