Patientens møde med sundhedsvæsenet

More documents

Recommendations

Info

Empati Empati eller indføling kan defineres som evnen til at kunne sætte sig i andres sted. At have forståelse for andres følelser, behov og oplevelser er en grundlæggende og nødvendig kvalitet i terapeutiske relationer og må betragtes som en af de vigtigste kommunikative færdigheder i sundhedsvæsenet (44). Empatiske færdigheder er ikke kun vigtige i forbindelse med overbringelse af alvorlige budskaber til patienten og de pårørende, men har generel betydning for evnen til at etablere en hensigtsmæssig relation mellem patienten og sundhedspersonalet, herunder evnen til at forstå patientens problemer, stille den korrekte diagnose og påvirke patientens sundhedsadfærd i hensigtsmæssig retning. Ved at være nærværende, imødekommende, åben og indfølende må sundhedspersonalet sætte sig ind i patientens situation, følelser og tanker. At udvise empati i sundhedsvæsenet betyder først og fremmest, at sundhedspersonalet bestræber sig på at forstå personen ud fra dennes situation som patient. Respekt At udvise respekt for patienten handler i vores kulturkreds først og fremmest om at vise respekt for det enkelte menneskes autonomi og betragte patienten som et ligeværdigt menneske, hvis følelser og tanker er vigtige (12). Oplevelse af respekt har generel betydning for patientens følelse af tryghed, selvværd og tro på egne evner til at håndtere vanskelige situationer. Omvendt vil manglende oplevelse af respekt – eksempelvis følelsen af at der bliver handlet hen over hovedet på én – kunne føre til utryghed, opgivenhed, modløshed og utryghed (45). Empati er en af forudsætningerne for at kunne udvise respekt, da dette blandt andet forudsætter indføling i forhold til patientens forventninger, normer og ønsker. At lytte Oplevelsen af at blive respekteret er tæt knyttet til oplevelsen af, at der bliver lyttet til én, og at man tages alvorligt. At lytte til patienten kan eksempelvis dreje sig om at undersøge, hvor meget information patienten ønsker og er klar til at modtage. Patientens signaler kan både være sproglige og ikke-sproglige, hvilket ofte er tilfældet i situationer, hvor patienten er præget af angst (45). Det er ikke sikkert, at patienten på forhånd er fuldt afklaret med hensyn til, hvilken information han eller hun ønsker, og kun ved at lytte kan sundhedspersonalet sikre sig, at deres og patientens opfattelse af sygdomssituationen er i overensstemmelse med hinanden (46). Den gen- PATIENTENS MØDE MED SUNDHEDSVÆSENET 43
44 JUNI 2003 sidige tillid, som er en forudsætning for en hensigtsmæssig relation mellem patient og sundhedsvæsen, afhænger i høj grad af sundhedspersonalets evne til at lytte og evnen til at få patienten til at føle sig respekteret og taget alvorligt. Ordvalg og tiltale Ordvalget kan have indflydelse på patientens oplevelse af kontakt og af at blive respekteret. At blive omtalt i tredjeperson af sundhedspersonalet i samtaler mellem kolleger, mens man selv er til stede, vil eksempelvis blive oplevet som respektløst af de fleste patienter og vil influere på kvaliteten af relationen mellem patient og sundhedspersonale. Udover at have betydning for patientens muligheder for at forstå informationen, har sundhedspersonalets evne til at formulere sig i et sprog, som den enkelte patient forstår, ligeledes indflydelse på dennes oplevelse af at blive lyttet til og respekteret. Sundhedspersonalets evne til at kommunikere i et tydeligt, klart og letforståeligt sprog er således vigtig for kvaliteten af kommunikationen. Oplevelsen af at blive respekteret afhænger dog samtidig af, at der tages hensyn til patientens forudsætninger, herunder individuelle erfaringer, uddannelse osv. Forberedelse til dialogen I forbindelse med dialogen, herunder planlagte samtaler, vil det have indflydelse på kvaliteten af kommunikationsprocessen, at parterne har forberedt sig. Det vil således generelt være fremmende for kommunikationsprocessen, at patienten og sundhedspersonalet har samme opfattelse af, hvad samtalen skal handle om (47). I patienttilfredshedsundersøgelser refererer patienter ofte til, at de under deres kontakt med sygehuset har oplevet, at sundhedspersonalet ikke var forberedt på det aftalte møde med patienten (5, 19). Fra sundhedspersonalets side indebærer forberedelse bl.a., at man så vidt muligt har sat sig ind i patientens situation gennem patientens journal og dialog med kolleger. Det kan være vanskeligt for patienten, at huske den information som gives i forbindelse med overbringelsen af et vigtigt budskab. Dette gælder bl.a. situationer, hvor budskabet kan chokere patienten, eksempelvis ved overbringelse af alvorlige diagnoser (48). At have en pårørende eller anden person fra patientens netværk til stede, såfremt denne ønsker det, vil kunne mindske risikoen for, at patienten misforstår eller glemmer vigtig information. En del patienter ønsker supplerende skriftlig information (48), og mange patienter har behov for at informationen gentages (49).
Page 1 and 2: PATIENTENS MØDE MED SUNDHEDSVÆSEN
Page 3 and 4: Patientens møde med sundhedsvæsen
Page 5 and 6: 4 JUNI 2003 dier og holdninger sama
Page 7 and 8: 6 JUNI 2003 Kapitel 9: Pårørende
Page 9 and 10: 8 JUNI 2003 INDDRAGELSE AF PATIENTE
Page 11 and 12: 10 JUNI 2003 SUNDHEDSPERSONALETS IN
Page 13 and 14: 12 JUNI 2003 LØBENDE DIALOG Patien
Page 15 and 16: 14 JUNI 2003 VIDEREGIVELSE AF INFOR
Page 17 and 18: 16 JUNI 2003 SYNLIG KONTAKTPERSON D
Page 19 and 20: 18 JUNI 2003 Slebsager, Pernille, s
Page 21 and 22: 20 JUNI 2003 Nielsen, Margrethe, su
Page 23 and 24: 22 JUNI 2003
Page 25 and 26: 24 JUNI 2003 Den stigende opmærkso
Page 27 and 28: 26 JUNI 2003 Indsamling af viden og
Page 29 and 30: 28 JUNI 2003 delse og sundhedsperso
Page 31 and 32: 30 JUNI 2003 Medarbejdernes holdnin
Page 33 and 34: 32 JUNI 2003 Sundhedspersonalet må
Page 35 and 36: 34 JUNI 2003
Page 37 and 38: 36 JUNI 2003 Denne dimension omfatt
Page 39 and 40: 38 JUNI 2003 Der er en funktionel s
Page 41 and 42: 40 JUNI 2003 Patienten har brug for
Page 43: RELATIONEN MELLEM PATIENTEN OG SUND
Page 47 and 48: 46 JUNI 2003 ville det kan sundheds
Page 49 and 50: 48 JUNI 2003 Figur 2: Sammenhænge
Page 51 and 52: 50 JUNI 2003 ANBEFALINGER VEDRØREN
Page 53 and 54: 52 JUNI 2003 SUNDHEDSPERSONALETS IN
Page 55 and 56: 54 JUNI 2003
Page 57 and 58: 56 JUNI 2003 ledes eller fortsætte
Page 59 and 60: 58 JUNI 2003 Medinddragelse af pati
Page 61 and 62: 60 JUNI 2003
Page 63 and 64: 62 JUNI 2003 fremhæver fordelen ve
Page 65 and 66: 64 JUNI 2003 tienter (102). Kontinu
Page 67 and 68: 66 JUNI 2003 og sundhedspersonale,
Page 71 and 72: 70 JUNI 2003 PLANLÆGNING OG SYNLIG
Page 73 and 74: 72 JUNI 2003 Kommunikation, medindd
Page 77 and 78: 76 JUNI 2003
Page 79 and 80: 78 JUNI 2003 delinger kan bruge de
Page 81 and 82: 80 JUNI 2003 heterogent sammensat,
Page 83 and 84: 82 JUNI 2003 ANBEFALINGER OG INDIKA
Page 85 and 86: 84 JUNI 2003 ANBEFALINGER INDIKATOR
Page 95 and 96:
94 JUNI 2003 ANBEFALINGER INDIKATOR
Page 97 and 98:
MÅLING AF HELBREDSRELATERET LIVSKV
Page 99 and 100:
98 JUNI 2003 Såkaldte generiske in
Page 101 and 102:
100 JUNI 2003 17 Martinsen K Omsorg
Page 103 and 104:
102 JUNI 2003 53 Penson J A hope is
Page 105 and 106:
104 JUNI 2003 82 Seligman MEP Helpl
Page 107 and 108:
106 JUNI 2003 115 Zachariae R Det v
Page 109 and 110:
108 JUNI 2003
Page 111 and 112:
DELTAGERE I ARBEJDSSEMINAR OM “DE
Page 113 and 114:
Netværket for De Bløde Værdier O
Page 115 and 116:
Delpublikationer og videnskabelige
Page 117 and 118:
Bestillingsnr.: “Psykiatribrugere
Page 119 and 120:
Stk. 6. Sundhedsministeren fastsæt
Page 121 and 122:
dende for sundhedspersonen og skal
Page 123 and 124:
Videregivelse af helbredsoplysninge
Page 125:
DELPUBLIKATIONER OG VIDENSKABELIGE
show all

Patientens møde med sundhedsvæsenet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?