Patientens møde med sundhedsvæsenet

Empati
Empati eller indføling kan defineres som evnen til at kunne sætte sig i andres sted.
At have forståelse for andres følelser, behov og oplevelser er en grundlæggende og
nødvendig kvalitet i terapeutiske relationer og må betragtes som en af de vigtigste
kommunikative færdigheder i sundhedsvæsenet (44). Empatiske færdigheder er ikke
kun vigtige i forbindelse med overbringelse af alvorlige budskaber til patienten
og de pårørende, men har generel betydning for evnen til at etablere en hensigtsmæssig
relation mellem patienten og sundhedspersonalet, herunder evnen til at forstå
patientens problemer, stille den korrekte diagnose og påvirke patientens sundhedsadfærd
i hensigtsmæssig retning. Ved at være nærværende, imødekommende,
åben og indfølende må sundhedspersonalet sætte sig ind i patientens situation, følelser
og tanker. At udvise empati i sundhedsvæsenet betyder først og fremmest, at
sundhedspersonalet bestræber sig på at forstå personen ud fra dennes situation som
patient.
Respekt
At udvise respekt for patienten handler i vores kulturkreds først og fremmest om at
vise respekt for det enkelte menneskes autonomi og betragte patienten som et ligeværdigt
menneske, hvis følelser og tanker er vigtige (12). Oplevelse af respekt har
generel betydning for patientens følelse af tryghed, selvværd og tro på egne evner
til at håndtere vanskelige situationer. Omvendt vil manglende oplevelse af respekt
– eksempelvis følelsen af at der bliver handlet hen over hovedet på én – kunne føre
til utryghed, opgivenhed, modløshed og utryghed (45). Empati er en af forudsætningerne
for at kunne udvise respekt, da dette blandt andet forudsætter indføling i
forhold til patientens forventninger, normer og ønsker.
At lytte
Oplevelsen af at blive respekteret er tæt knyttet til oplevelsen af, at der bliver lyttet
til én, og at man tages alvorligt. At lytte til patienten kan eksempelvis dreje sig om
at undersøge, hvor meget information patienten ønsker og er klar til at modtage. Patientens
signaler kan både være sproglige og ikke-sproglige, hvilket ofte er tilfældet
i situationer, hvor patienten er præget af angst (45). Det er ikke sikkert, at patienten
på forhånd er fuldt afklaret med hensyn til, hvilken information han eller hun ønsker,
og kun ved at lytte kan sundhedspersonalet sikre sig, at deres og patientens opfattelse
af sygdomssituationen er i overensstemmelse med hinanden (46). Den gen-
PATIENTENS MØDE MED SUNDHEDSVÆSENET 43