Patientens møde med sundhedsvæsenet

More documents

Recommendations

Info

gehusniveau. (Delpublikation 2: “Hvad oplever patienten på sygehuset? – Et afdelingsbaseret koncept til systematisk indsamling af patientoplevelser på somatiske sygehuset”). Det andet undersøgelsesdesign består af flere dele, og er udviklet til forskellige patientgrupper og brugergrupper i flere forskellige dele af psykiatrien (Delpublikation 1: “Psykiatribrugerne og deres pårørende har ordet. Koncepter til systematisk indsamling af bruger- og pårørendeoplevelser i voksenpsykiatrien”). Evalueringsundersøgelser kan også henvende sig direkte til de pårørende til patienten, og have de pårørende som selvstændig målgruppe. I Århus Amt gennemføres der således kontinuerlige pårørendeundersøgelser indenfor psykiatrien og inden for neuro-genoptræningsområdet (102). Interviews og fokusgrupper Gennem personlige interviews, fokusgrupper og gruppeinterviews inviteres patienterne til at bidrage med at beskrive egne oplevelser inden for en række hovedtemaer. Patienterne er selv med til at sætte dagsordenen for evalueringen. I den kvalitative metode lægges der vægt på mangfoldighed og forskellighed. Opgaven her er ikke at tælle sammen – men at lade de enkelte patienthistorier og erfaringer stå som selvstændige, gyldige udsagn. Der vælges ofte en vis bearbejdning af de kvalitative udsagn. Interviewformen er almindelig anvendt i de kvalitative undersøgelser. Et interview er en samtale, der har en struktur og et formål (117). Målet er at indsamle oplysninger om interviewpersonens måde at se verden på. Det betyder, at man interesserer sig for den særlige mening, som interviewpersonen oplever. Det handler om interessen for at fokusere på konkrete situationer og handlinger hos interviewpersoner, mere end generelle holdninger. Fokusgruppemetoden er en form for gruppeinterview. En kvalitativ metode til indsamling af patienternes oplevelser, erfaringer samt forslag og ønsker. Der arbejdes her ofte med en struktureret brainstormmetode, hvor patienterne fremkommer med vurderinger og erfaringer. En fokusgruppe er et semistruktureret gruppeinterview, hvor en interviewperson søger at igangsætte en gruppeproces, der fører til en mangefacetteret belysning af et fokuseret emne (118). Intervieweren anvender nogle få spørgsmål for at sætte emnet ind i en sammenhæng og sætte processen igang. Der er normalt 6-8 deltagere i en fokusgruppe og personerne kan være homogent eller PATIENTENS MØDE MED SUNDHEDSVÆSENET 79
80 JUNI 2003 heterogent sammensat, afhængig af det emne, der ønskes belyst. Det er de udvalgte patienters egne fortællinger, der er i fokus. Emnet ses ud fra deres perspektiv, oplevelser, erfaringer og holdninger. Fokusgruppeinterview har ikke som mål at nå til nogen enighed eller konklusion. Men det afgørende træk er at bevæge sig fra at søge efter enighed om holdninger til at søge efter forskellighed i erfaringer (118). Fokusgruppemetoden har mange lighedstræk med gruppeinterviewmetoden. Den væsentligste forskel på de to metoder er, at et gruppeinterview stiller intervieweren direkte og konkrete spørgsmål til besvarelse i en mere styret form end i fokusgruppen, hvor der introduceres temaer (119). Fokusgruppemetoden kan også anvendes som et supplement til andre undersøgelsesmetoder. Audit Patientevalueringer kan også foretages af andre end patienten selv. Ved audit vurderer fagpersoner systematisk patientforløbet for at afdække tilfredsstillende eller ikke-tilfredsstillende forhold, vurderet i forhold til vedtagne eksplicitte og implicitte kvalitetsmål. Audit kan udføres af interne såvel som eksterne fagpersoner (104). Gruppen af fagpersoner vurderer den valgte problemstilling på baggrund af journalmateriale, kliniske databaser eller ad hoc indsamlede data. INDIKATOROMRÅDER Den enkelte afdeling og det enkelte sygehus må sikre kontinuerlige patientevalueringer som en dokumentation for, hvordan patienterne oplever kvaliteten i de mellemmenneskelige relationer. I denne publikation er der præsenteret 20 anbefalinger til sundhedspersonalets og afdelingernes arbejde med udvikling af kvaliteten i de mellemmenneskelige relationer. Inden for hver anbefaling er det muligt at identificere konkrete målepunkter – eller indikatorer – der kan belyse patienternes vurdering af emnet. Indikatorer udvælges bevidst og systematisk, og på baggrund af en fastlagt arbejdsog udredningsproces. Indikatorerne må være meningsfulde, specifikke, målbare og evidensbaserede og tilpasset den konkrete patientgruppe og afdeling. Herudover
Page 1 and 2:
PATIENTENS MØDE MED SUNDHEDSVÆSEN
Page 3 and 4:
Patientens møde med sundhedsvæsen
Page 5 and 6:
4 JUNI 2003 dier og holdninger sama
Page 7 and 8:
6 JUNI 2003 Kapitel 9: Pårørende
Page 9 and 10:
8 JUNI 2003 INDDRAGELSE AF PATIENTE
Page 11 and 12:
10 JUNI 2003 SUNDHEDSPERSONALETS IN
Page 13 and 14:
12 JUNI 2003 LØBENDE DIALOG Patien
Page 15 and 16:
14 JUNI 2003 VIDEREGIVELSE AF INFOR
Page 17 and 18:
16 JUNI 2003 SYNLIG KONTAKTPERSON D
Page 19 and 20:
18 JUNI 2003 Slebsager, Pernille, s
Page 21 and 22:
20 JUNI 2003 Nielsen, Margrethe, su
Page 23 and 24:
22 JUNI 2003
Page 25 and 26:
24 JUNI 2003 Den stigende opmærkso
Page 27 and 28:
26 JUNI 2003 Indsamling af viden og
Page 29 and 30: 28 JUNI 2003 delse og sundhedsperso
Page 31 and 32: 30 JUNI 2003 Medarbejdernes holdnin
Page 33 and 34: 32 JUNI 2003 Sundhedspersonalet må
Page 35 and 36: 34 JUNI 2003
Page 37 and 38: 36 JUNI 2003 Denne dimension omfatt
Page 39 and 40: 38 JUNI 2003 Der er en funktionel s
Page 41 and 42: 40 JUNI 2003 Patienten har brug for
Page 43 and 44: RELATIONEN MELLEM PATIENTEN OG SUND
Page 45 and 46: 44 JUNI 2003 sidige tillid, som er
Page 47 and 48: 46 JUNI 2003 ville det kan sundheds
Page 49 and 50: 48 JUNI 2003 Figur 2: Sammenhænge
Page 51 and 52: 50 JUNI 2003 ANBEFALINGER VEDRØREN
Page 53 and 54: 52 JUNI 2003 SUNDHEDSPERSONALETS IN
Page 55 and 56: 54 JUNI 2003
Page 57 and 58: 56 JUNI 2003 ledes eller fortsætte
Page 59 and 60: 58 JUNI 2003 Medinddragelse af pati
Page 61 and 62: 60 JUNI 2003
Page 63 and 64: 62 JUNI 2003 fremhæver fordelen ve
Page 65 and 66: 64 JUNI 2003 tienter (102). Kontinu
Page 67 and 68: 66 JUNI 2003 og sundhedspersonale,
Page 71 and 72: 70 JUNI 2003 PLANLÆGNING OG SYNLIG
Page 73 and 74: 72 JUNI 2003 Kommunikation, medindd
Page 77 and 78: 76 JUNI 2003
Page 79: 78 JUNI 2003 delinger kan bruge de
Page 83 and 84: 82 JUNI 2003 ANBEFALINGER OG INDIKA
Page 85 and 86: 84 JUNI 2003 ANBEFALINGER INDIKATOR
Page 97 and 98: MÅLING AF HELBREDSRELATERET LIVSKV
Page 99 and 100: 98 JUNI 2003 Såkaldte generiske in
Page 101 and 102: 100 JUNI 2003 17 Martinsen K Omsorg
Page 103 and 104: 102 JUNI 2003 53 Penson J A hope is
Page 105 and 106: 104 JUNI 2003 82 Seligman MEP Helpl
Page 107 and 108: 106 JUNI 2003 115 Zachariae R Det v
Page 109 and 110: 108 JUNI 2003
Page 111 and 112: DELTAGERE I ARBEJDSSEMINAR OM “DE
Page 113 and 114: Netværket for De Bløde Værdier O
Page 115 and 116: Delpublikationer og videnskabelige
Page 117 and 118: Bestillingsnr.: “Psykiatribrugere
Page 119 and 120: Stk. 6. Sundhedsministeren fastsæt
Page 121 and 122: dende for sundhedspersonen og skal
Page 123 and 124: Videregivelse af helbredsoplysninge
Page 125: DELPUBLIKATIONER OG VIDENSKABELIGE
show all

Patientens møde med sundhedsvæsenet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?