maj 2008 - Ducati Klub Danmark

Overfladebehandling
Af HEKTO
Overfladebehandling af metal kender vi alle i form af
forkromning, eloxering, galvanisering osv.
Mulighederne er mange; men egenskaberne og mulighederne
varierer meget med materialerne og deres sammensætning.
Nogle typer overfladebehandling er mere eksotiske
end andre og forekommer kun i særlige sammenhæng.
Titaniumnitrering af forgaffelben og
Nicasilbelægning af cylinderforinger er nogle af dem, der
i dag anvendes på motorcykler, men ikke forekommer
særligt hyppigt på den lokale galvaniseringsanstalt. Disse
typer belægninger fordrer oftest, at man må sende delene
til udlandet.
Tilbage er der en lang række overfladebehandlinger, der
med fordel kan benyttes når man enten sætter en ældre
Ducati i stand, eller synes den skal friskes lidt op. Der skal
ikke så meget til, før de små detaljer giver et blændende
helhedsindtryk! Ud over, at det ser nyt og strålende ud,
har de forskellige behandlinger også et formål:
·Kosmetisk
·Korrosionsbeskyttende
·Hindre slid
Der er selvfølgelig nogle ting, der kan lade sig gøre og
andre ikke. Derfor har materialet stor betydning for, hvad
man kan og ikke kan. Nogle kombinationer får endda katastrofale
følger, idet der kan forsvinde materiale.
Overfladebehandling foregår oftest elektrolytisk. Det
betyder at man nedsænker emnet i et bad med ledende
salte og sætter strøm på – meget strøm endda. Vi taler
her om 4-800 Ampere; men kun 15-20 Volt. Det er chokerende
store strømme og indikerer da også, at det faktisk er
voldsomme processer, der foregår.
Nogle keramiske belægninger og metaller sprøjtes ligefrem
på. Efterbehandling i form af slibning kan være nødvendig.
Keramiske belægninger kan være diamant-hårde
og meget slidstærke. Et eksempel er cylindervæggene, der
er belagt med et ganske tyndt lag keramisk materiale, som
derefter er slebet til den rigtige boring og er meget glat,
jævn og slidstærk.
En vigtig forudsætning for et godt resultat er, at man er
omhyggelig med forberedelserne. Overfladen bliver ikke
pænere eller bedre af overfladebehandlingen, så ønsker
man en pæn og glat overflade, skal der pudses og poleres
i et rimeligt omfang. Som det fremgår af billederne, kan
overfladebehandling give et optisk løft, samtidig med, at
delene forbliver pæne i længere tid. Prisen er overkommelig
og varierer lidt fra sted til sted. Ikke alle er interesserede
i, at tage småportioner ind imellem deres industriproduktion
med mange ens emner, og man bør spørge sig for.
Jeg vil her koncentrere mig om de mest almindeligt forekomne
overfladebehandlinger af aluminium og jern/stål.
Listen er ikke nødvendigvis komplet; men dækker de overfladebehandlinger,
jeg selv har erfaring med:
Aluminium
Aluminium kan overfladebehandles, så det er korrosionsbestandigt
og det kan oftest indfarves. Forbehandlingen
bestemmer det kosmetiske resultat på emnet.
Glasblæsning giver en pæn ensartet og silkemat overflade
uden snavs og småridser i det alleryderste lag af materialet.
Glasblæs aldrig overflader, der skal passe sammen
med noget andet, som f.eks. pakflader. Ved at justere
arbejdstrykket for trykluften der anvendes, kan man regulere
lidt på hvor hårdt glasset slår. Ønsker man bare at
bibeholde den silkematte overflade, kan man mætte den
lidt porøse overflade med WD40. Glasblæsning egner sig
fortrinligt til emner, der skal males bagefter, ligesom det
også er et godt udgangspunkt for polering af motorblokke,
ventildæksler m.m.
Glastblæst emne
DUCATIEKSPRESSEN
24
Farvet eloxering
Med fordel kan Støbegrater og lignende files væk, inden
man glasblæser emnet, da slibesporene kan elimineres
ved den efterfølgende glasblæsning. Vandslibning kan
også fjerne ujævnheder og ridser inden man glasblæser.
Slibning og polering anvendes, hvis man ønsker en mere
jævn og blank overflade efter glasblæsningen.
Ståluld eller 3M-svampe giver en glat overflade, uden at
den dog bliver skinnende blank. Dette er et godt kompromis,
hvis man skal overfladebehandle. Vandslibning og
efterfølgende afpudsning med fint ståluld eller en 3Msvamp
giver en mat, mere jævn og glat overflade der er
lettere at polere op. Der skal lidt knofedt til, og man skal
huske at gøre det jævnt over det hele og komme ind i
kroge og hjørner.
Efterfølgende kan man så polere til højglans, hvis man vil
opnå en endnu pænere overflade. Den bliver ikke spejlblank
efter overfladebehandlingen, men meget glat og
lækker. Man kan bruge alm. Brasso og en pudseklud – og
en del timer – eller en kludeskive med polerevoks på f.eks.