17.07.2013 Views

maj 2008 - Ducati Klub Danmark

maj 2008 - Ducati Klub Danmark

maj 2008 - Ducati Klub Danmark

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Overfladebehandling

Af HEKTO

Overfladebehandling af metal kender vi alle i form af

forkromning, eloxering, galvanisering osv.

Mulighederne er mange; men egenskaberne og mulighederne

varierer meget med materialerne og deres sammensætning.

Nogle typer overfladebehandling er mere eksotiske

end andre og forekommer kun i særlige sammenhæng.

Titaniumnitrering af forgaffelben og

Nicasilbelægning af cylinderforinger er nogle af dem, der

i dag anvendes på motorcykler, men ikke forekommer

særligt hyppigt på den lokale galvaniseringsanstalt. Disse

typer belægninger fordrer oftest, at man må sende delene

til udlandet.

Tilbage er der en lang række overfladebehandlinger, der

med fordel kan benyttes når man enten sætter en ældre

Ducati i stand, eller synes den skal friskes lidt op. Der skal

ikke så meget til, før de små detaljer giver et blændende

helhedsindtryk! Ud over, at det ser nyt og strålende ud,

har de forskellige behandlinger også et formål:

·Kosmetisk

·Korrosionsbeskyttende

·Hindre slid

Der er selvfølgelig nogle ting, der kan lade sig gøre og

andre ikke. Derfor har materialet stor betydning for, hvad

man kan og ikke kan. Nogle kombinationer får endda katastrofale

følger, idet der kan forsvinde materiale.

Overfladebehandling foregår oftest elektrolytisk. Det

betyder at man nedsænker emnet i et bad med ledende

salte og sætter strøm på – meget strøm endda. Vi taler

her om 4-800 Ampere; men kun 15-20 Volt. Det er chokerende

store strømme og indikerer da også, at det faktisk er

voldsomme processer, der foregår.

Nogle keramiske belægninger og metaller sprøjtes ligefrem

på. Efterbehandling i form af slibning kan være nødvendig.

Keramiske belægninger kan være diamant-hårde

og meget slidstærke. Et eksempel er cylindervæggene, der

er belagt med et ganske tyndt lag keramisk materiale, som

derefter er slebet til den rigtige boring og er meget glat,

jævn og slidstærk.

En vigtig forudsætning for et godt resultat er, at man er

omhyggelig med forberedelserne. Overfladen bliver ikke

pænere eller bedre af overfladebehandlingen, så ønsker

man en pæn og glat overflade, skal der pudses og poleres

i et rimeligt omfang. Som det fremgår af billederne, kan

overfladebehandling give et optisk løft, samtidig med, at

delene forbliver pæne i længere tid. Prisen er overkommelig

og varierer lidt fra sted til sted. Ikke alle er interesserede

i, at tage småportioner ind imellem deres industriproduktion

med mange ens emner, og man bør spørge sig for.

Jeg vil her koncentrere mig om de mest almindeligt forekomne

overfladebehandlinger af aluminium og jern/stål.

Listen er ikke nødvendigvis komplet; men dækker de overfladebehandlinger,

jeg selv har erfaring med:

Aluminium

Aluminium kan overfladebehandles, så det er korrosionsbestandigt

og det kan oftest indfarves. Forbehandlingen

bestemmer det kosmetiske resultat på emnet.

Glasblæsning giver en pæn ensartet og silkemat overflade

uden snavs og småridser i det alleryderste lag af materialet.

Glasblæs aldrig overflader, der skal passe sammen

med noget andet, som f.eks. pakflader. Ved at justere

arbejdstrykket for trykluften der anvendes, kan man regulere

lidt på hvor hårdt glasset slår. Ønsker man bare at

bibeholde den silkematte overflade, kan man mætte den

lidt porøse overflade med WD40. Glasblæsning egner sig

fortrinligt til emner, der skal males bagefter, ligesom det

også er et godt udgangspunkt for polering af motorblokke,

ventildæksler m.m.

Glastblæst emne

DUCATIEKSPRESSEN

24

Farvet eloxering

Med fordel kan Støbegrater og lignende files væk, inden

man glasblæser emnet, da slibesporene kan elimineres

ved den efterfølgende glasblæsning. Vandslibning kan

også fjerne ujævnheder og ridser inden man glasblæser.

Slibning og polering anvendes, hvis man ønsker en mere

jævn og blank overflade efter glasblæsningen.

Ståluld eller 3M-svampe giver en glat overflade, uden at

den dog bliver skinnende blank. Dette er et godt kompromis,

hvis man skal overfladebehandle. Vandslibning og

efterfølgende afpudsning med fint ståluld eller en 3Msvamp

giver en mat, mere jævn og glat overflade der er

lettere at polere op. Der skal lidt knofedt til, og man skal

huske at gøre det jævnt over det hele og komme ind i

kroge og hjørner.

Efterfølgende kan man så polere til højglans, hvis man vil

opnå en endnu pænere overflade. Den bliver ikke spejlblank

efter overfladebehandlingen, men meget glat og

lækker. Man kan bruge alm. Brasso og en pudseklud – og

en del timer – eller en kludeskive med polerevoks på f.eks.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!