Rummelig ældrepleje - med fokus på elever og medarbejdere

More documents

Recommendations

Info

hjemlandets historie, modtagelandets historie mv. der kan tjene som nyttig baggrundsinformation – hverken mere eller mindre. Ved at kigge på de tre historier nedefra og op undgår man i bedste fald at opfatte mennesker som ’bærere af en kultur’ eller som del af ’en kultur’, som blot overtages fra tidligere generationer. En sådan opfattelse af kultur er meget statisk og afgrænset og lægger op til, at det kan lade sig gøre at beskrive en kultur og at man ud fra kulturindsigten også kan udlede noget om de mennesker, der er en del af kulturen. Tager man afsæt i det enkelte menneskes livshistorie og betragter man menneskers færden og daglige organisering af livet i hverdagen forsvinder kulturelle træk ikke. Det bliver imidlertid tydeligt at kultur skabes og udvikler sig i, når mennesker mødes og omgås hinanden i dagligdagen. Med dette afsæt forstås kultur ikke, som noget man er, men noget man gør. I andre sammenhænge skelnes mellem to forskellige kulturbegreber: Det homogene kulturbegreb og det heterogene kulturbegreb ii . Det, det er særlig vigtigt at hæfte sig ved er, at etniske minoriteter - med mindre de er anden generations indvandrere - på et tidspunkt i deres liv er migreret, dvs. flyttet fra én kulturel og samfundsmæssig sammenhæng til en anden. For de allerfleste vil et opbrud fra noget kendt og hjemligt til opbygning af og tilvænning til en ny tilværelse i nye omgivelser og sammenhænge være forbundet med en række tab og udfordringer. Tabene, der bl.a. er beskrevet i Sundhedsstyrelsens rapport om etniske minoriteters opfattelse af sygdomsrisici iii , kan handle om: • tab af sproglige kompetencer, idet modersmålet ikke længere har nogen brugsværdi i danske sammenhænge. Et nyt sprog skal læres fra bunden • tab af sociale relationer, idet der er sket en adskillelse fra familie og bekendte. Nære personer er måske døde eller forsvundet. Savnet skal bearbejdes. Gamle relationer skal vedligeholdes på tværs af afstande og nye skal skabes. • tab af status, idet personer muligvis mister den sociale og familiære status, de har haft i deres hjemland og i stedet udsættes for personlig og social marginalisering og eventuelt diskrimination. Nye positioner og roller skal erobres, udfyldes og anerkendes. • tab af sociale kompetencer, idet omgangsformer og spilleregler med hensyn til at begå sig socialt i forskellige sammenhænge ikke længere sidder på rygraden men skal justeres eller erhverves på ny. • tab af lokalkendskab, idet omgivelser ikke er udforsket og betrådt og historier ikke er kendt. Evnen til at finde rundt og orientere sig i nye geografiske, sociale og samfundsorganisatoriske sammenhænge skal udvikles fra bunden. Sådanne tab vil sætte sig spor i hverdagshistorien. Hverdagens trummerum vil ikke længere være præget af den samme lethed og forudsigelighed som gjorde sig gældende i hjemlandet og meget energi skal specielt i den første tid efter flytningen eller flugten, bruges på gøremål og begivenheder som personer med dansk baggrund finder banale og selvfølgelige. Tænk bare på hvor anstrengende det kan være at være turist i fremmede omgivelser og hvor det at finde vej, tage bussen, købe ind mv. er forbundet med vanskeligheder Migration er en proces og overvindelsen af tab og tacklingen af udfordringer vil for etniske minoriteters vedkommende afhænge af flere ting: Deres personlige historie og måde at gribe livet i hverdagen an på. Hvor lang tid de har været i landet. Hvilken imødekommenhed de har oplevet fra modta- 12
gerlandets side. Asylpolitikken, offentlige myndigheder og hjælpesystemer, arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner, naboer mv. kan gøre det mere eller mindre svært for tilflyttere at finde fodfæste i det danske samfund. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der kan være stor forskel på de årsager og omstændigheder, der får personer til at flytte fra et land til et andet. Ofte deles årsager til migration op i de såkaldte push and pull-faktorer. Push-faktorer er faktorer, der driver personen ud af hjemlandet. Det kan f.eks. være krig, fattigdom og sult. Pull-faktorer, er faktorer, der trækker personen mod modtagerlandet i kraft af basal sikring af de daglige livsfornødenheder, bedre job- og uddannelsesmuligheder, politisk frihed mv. iv Immigranter er betegnelsen for personer , der af forskellige grunde flytter fra ét land til et andet. De hollandske bønder, de indiske læger og andre er nogle af nutidens immigranter. De søger hertil for at arbejde og bor her måske kun en en tid. Andre immigranter har en anden historie og andre grunde til at være her. Ikke sjældent omtales personer med anden etnisk baggrund end dansk under ét som ”flygtninge og indvandrere” men reelt er deres betingelser for at være i Danmark afhængig af om de er hhv. indvandrere, flygtninge eller familiesammenførte v . Indvandrere er den almindelige betegnelse for alle dem, der kom til Danmark fra f.eks. Tyrkiet, Jugoslavian og Pakistan i 60’erne eller 70’erne for at arbejde. Mange troede, de blot skulle være her midlertidigt og har haft en intension om at vende tilbage med en opsparing. Mange har imidlertid måttet sande, at det er svært at flytte væk fra børn og samfundsmæssige goder og at meget også er forandret i hjemlandet i mellemtiden. Flygtninge er betegnelsen for alle dem, der er kommet til landet pga. krig eller politiske uroligheder. Antallet af flygtninge voksede stærkt i 80’erne da den danske asylpolitik var mindre restriktiv. Mange er traumatiserede – også børnene, der ikke mindst påvirkes af forældrenes følelsesmæssige reaktioner. En lang række psykosomatiske symptomer såsom depression, aggression, nevøsitet og PTSD knytter sig til langvarig flugt, voldsoplevelser og tabsoplevelser vi . Mange har mistet nære familiemedlemmer eller er blevet skilt fra dem. Det er ikke usædvanligt at familiemedlemmer er spredt ud over hele verden. Uroen i hjemlandet og opsplitningen i familien afholder mange fra at ønske sig tilbage og flere er fra begyndelsen indstillet på, at det er her, de skal være. Familiesammenførte er betegnelsen for alle dem, der er kommet til landet fordi de har haft pårørende her. En del forældre bliver i en relativt sen alder familiesammenført med deres børn. De har derfor ikke levet et voksenliv i landet, med hvad det indebærer af tilknytning til f.eks. arbejdsmarkedet og lokalmiljø. Mange er stærkt afhængige af deres børn og lever et meget afsondret liv. 13
Page 1 and 2: Rummelig ældrepleje - med fokus p
Page 3 and 4: FORORD Dette inspirationskatalog er
Page 5 and 6: INDLEDNING Ældre, der ikke er fød
Page 7: INDHOLD 1) PRESSEBILLEDET, illustre
Page 11: DE TRE HISTORIER De tre typer af af
Page 15 and 16: HVERDAGSVIFTEN Når hjemmeplejens m
Page 17 and 18: Hun er ikke helt væk men har et ø
Page 19: ARBEJDSDAGENS STUNDER - SAMTALEVÆR
Page 22 and 23: DET BLÅ HUS I BRUG Flere personer
Page 24 and 25: UDVALGT OPMÆRKSOMHEDSPUNKT: HANDLE
Page 26 and 27: UDVALGT OPMÆRKSOMHEDSPUNKT: GOD MO
Page 28 and 29: UDVALGT OPMÆRKSOMHEDSPUNKT: ÅBENH
Page 30 and 31: UDVALGT OPMÆRKSOMHEDSPUNKT: PLADS
Page 32 and 33: UDVALGT OPMÆRKSOMHEDSPUNKT: PASSEN
Page 34 and 35: UDVALGT OPMÆRKSOMHEDSPUNKT: SPROGP
Page 36 and 37: UDVALGT OPMÆRKSOMHEDSPUNKT: KULTUR
Page 38 and 39: DE SMÅ SKRIDTS VEJ Medarbejdere i
Page 40 and 41: DE SMÅ SKRIDTS VEJ I BRUG - MEDARB
Page 43 and 44: NOTER i Virksomheder, der satser p

Rummelig ældrepleje - med fokus på elever og medarbejdere

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?