17.07.2013 Views

Boks 1.1. To typer videnskab - Gyldendal

Boks 1.1. To typer videnskab - Gyldendal

Boks 1.1. To typer videnskab - Gyldendal

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Boks 32.4. Konflikt- og mangelpatologi

Eksempel på konfliktpatologi

Eva er 30 år. Hun har boet sammen med sin mand i otte år, og sammen har de to velfungerende

børn. Hendes kolleger opfatter hende som en meget hjælpsom og dygtig folkeskolelærer.

Efter at hun pludselig udvikler en svær depression, indledes en kombineret

medicinsk og psykoterapeutisk behandling. I den psykoterapeutiske behandling bliver det

klart, at Eva i mange år har været plaget af angst, som hun dog har kunnet holde nede ved

i perioder at tage beroligende medicin. Hendes barndom har været præget af forældrenes

skilsmisse og en streng far. Hun har stillet meget høje krav til sig selv som mor, partner og

lærer, som hun har haft svært ved at indfri. Dette har givet anledning til lavt selvværd og

vanskeligheder med at sætte grænser, når hun oplever, at andre forventer noget af hende.

Hun har gerne villet stille alle tilfreds, men samtidig været splittet mellem sine egne behov

og sin trang til at „gøre andre glade“ og „undgå, at de bliver vrede på hende“. Behandlingen

er fra start fokuseret på forhold i hendes aktuelle og fortidige liv, og fra start har hun

en grundlæggende tillid til, at terapeuten kan og vil hjælpe hende. Terapeuten kan således

overvejende koncentrere sig om, hvad Eva fortæller, og om at udfordre Evas opfattelse af sig

selv og andre mennesker.

Eksempel på mangelpatologi

Nanna er 29 år, og selv om hun er begyndt på talrige uddannelser, har hun aldrig fået færdiggjort

en uddannelse. Hun har haft mange korterevarende ansættelser og har altid boet

alene. Hun har ganske få bekendte og en enkelt veninde, der ligesom Nanna har psykiske

problemer. I perioder misbruger hun narkotika, ligesom hun ofte benytter alkohol til at

berolige sig selv. Nanna kommer i kontakt med psykiatrien efter et voldeligt overfald på en

tilfældig forbipasserende, der „provokerede hende“ med, hvad hun oplevede som et nedvurderende

og fjendtligt blik. Hun tilbydes et længerevarende psykoterapeutisk forløb. De

første kontakter med Nanna er præget af massive konflikter, hvor hun mener, at terapeuten

ser ned på hende og har fået til opgave at kontrollere hende. Ganske langsomt får Nanna

så megen tillid til terapeuten, at hun kan begynde at fortælle om sit liv og om, hvordan hun

oplever, at alle mennesker forfølger hende – og det afdækkes, hvordan hendes barndom har

været præget af kaotiske familieforhold. I en periode har hun været anbragt i en plejefamilie,

ligesom hun er blevet seksuelt misbrugt af en af familiens bekendte. Det terapeutiske

arbejde er præget af, at belastende mønstre fra Nannas fortidige relationer vedvarende

gentages/udspilles i den terapeutiske relation, hvilket stiller store krav til terapeutens evne

til at rumme og undlade at reagere uhensigtsmæssigt på de stærke følelsesmæssige svingninger,

der opstår i og omkring Nanna.

Simonsen, E. & Møhl, B. (red.) Grundbog i psykiatri. Hans Reitzels Forlag, 2010.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!