Boks 1.1. To typer videnskab - Gyldendal

Boks 32.4. Konflikt- og mangelpatologi
Eksempel på konfliktpatologi
Eva er 30 år. Hun har boet sammen med sin mand i otte år, og sammen har de to velfungerende
børn. Hendes kolleger opfatter hende som en meget hjælpsom og dygtig folkeskolelærer.
Efter at hun pludselig udvikler en svær depression, indledes en kombineret
medicinsk og psykoterapeutisk behandling. I den psykoterapeutiske behandling bliver det
klart, at Eva i mange år har været plaget af angst, som hun dog har kunnet holde nede ved
i perioder at tage beroligende medicin. Hendes barndom har været præget af forældrenes
skilsmisse og en streng far. Hun har stillet meget høje krav til sig selv som mor, partner og
lærer, som hun har haft svært ved at indfri. Dette har givet anledning til lavt selvværd og
vanskeligheder med at sætte grænser, når hun oplever, at andre forventer noget af hende.
Hun har gerne villet stille alle tilfreds, men samtidig været splittet mellem sine egne behov
og sin trang til at „gøre andre glade“ og „undgå, at de bliver vrede på hende“. Behandlingen
er fra start fokuseret på forhold i hendes aktuelle og fortidige liv, og fra start har hun
en grundlæggende tillid til, at terapeuten kan og vil hjælpe hende. Terapeuten kan således
overvejende koncentrere sig om, hvad Eva fortæller, og om at udfordre Evas opfattelse af sig
selv og andre mennesker.
Eksempel på mangelpatologi
Nanna er 29 år, og selv om hun er begyndt på talrige uddannelser, har hun aldrig fået færdiggjort
en uddannelse. Hun har haft mange korterevarende ansættelser og har altid boet
alene. Hun har ganske få bekendte og en enkelt veninde, der ligesom Nanna har psykiske
problemer. I perioder misbruger hun narkotika, ligesom hun ofte benytter alkohol til at
berolige sig selv. Nanna kommer i kontakt med psykiatrien efter et voldeligt overfald på en
tilfældig forbipasserende, der „provokerede hende“ med, hvad hun oplevede som et nedvurderende
og fjendtligt blik. Hun tilbydes et længerevarende psykoterapeutisk forløb. De
første kontakter med Nanna er præget af massive konflikter, hvor hun mener, at terapeuten
ser ned på hende og har fået til opgave at kontrollere hende. Ganske langsomt får Nanna
så megen tillid til terapeuten, at hun kan begynde at fortælle om sit liv og om, hvordan hun
oplever, at alle mennesker forfølger hende – og det afdækkes, hvordan hendes barndom har
været præget af kaotiske familieforhold. I en periode har hun været anbragt i en plejefamilie,
ligesom hun er blevet seksuelt misbrugt af en af familiens bekendte. Det terapeutiske
arbejde er præget af, at belastende mønstre fra Nannas fortidige relationer vedvarende
gentages/udspilles i den terapeutiske relation, hvilket stiller store krav til terapeutens evne
til at rumme og undlade at reagere uhensigtsmæssigt på de stærke følelsesmæssige svingninger,
der opstår i og omkring Nanna.
Simonsen, E. & Møhl, B. (red.) Grundbog i psykiatri. Hans Reitzels Forlag, 2010.