Boks 1.1. To typer videnskab - Gyldendal

Boks 1.2. Definitioner på normalitet
• Normalitet som sundhed er den klassiske biomedicinske tilgang, hvor fravær af sygdom
indikerer sundhed og normalitet. Denne definition passer med en tilgang til patienten,
hvor det handler om at fjerne tegn og symptomer på sygdom.
• Normalitet som utopi refererer til den ideelle eller optimale funktion. Denne definition
bruges ofte af psykoanalytikere, når de definerer den ideelle person eller kriterier for succesfuld
behandling. Den viser tilbage til Freuds klassiske formulering om normalitet: „Et
normalt ego er som normalitet generelt en ideel fiktion.“
• Normalitet som gennemsnit bruger man ofte, når det drejer sig om at undersøge, hvad der
er normal adfærd i en given gruppe eller population. Antagelsen er, at normalitet er sammenfaldende
med gennemsnittet i en normalfordeling (en Gauss-kurve), hvilket fx gælder
for højde, intelligens og vægt. Dette normalitetsbegreb anvendes ofte implicit i psykiatrien
i relation til ratingscales og spørgeskemaer.
• Normalitet som proces refererer til normal adfærd som et resultat af forskellige inter-
agerende systemer. Et eksempel er Erik Eriksons definition af normalitet som evnen til at
mestre de skiftende udviklingsopgaver i løbet af livet.
Simonsen, E. & Møhl, B. (red.) Grundbog i psykiatri. Hans Reitzels Forlag, 2010.