Boks 1.1. To typer videnskab - Gyldendal

Boks 32.8. Kognitive forvrængninger
Overgeneralisering Personen forventer,
at noget, der er sket i
en bestemt situation,
også vil ske i andre
situationer.
Selektiv abstraktion Personen opfatter
særlige dele af virkeligheden
og udelader
andre.
Personalisering Personen opfatter
hændelser i omverdenen
som relateret
til ham.
Dikotom tænkning Opfatter verden i
sort-hvidt/enteneller
(fx ond/god eller
perfekt/fiasko).
Arbitrær slutning Personen foretager
en årsagssammenkædning
af tilfældige
faktorer.
Forstørrelse/
formindskelse
Faktorer i omverdenen
tillægges enten
forstørret eller formindsket
betydning.
Katastrofetænkning En hændelse tillægges
urealistisk
katastrofale følger.
Peter skal fremlægge en rapport på arbejdet.
Hans chef stiller nogle kritiske spørgsmål,
hvilket får Peter til at konkludere: „Jeg duer
ikke til noget. Hver gang jeg holder oplæg,
går det galt!“
Peter hørte ikke, at chefen startede med
at rose hans grundige rapport og præcise
fremlæggelse. Peter hæftede sig kun ved
det negative.
Under mødet, hvor Peter holdt sit oplæg,
gabte hans kollega. Peter konkluderer: „Han
synes, at jeg er dødkedelig og uinteressant
at høre på.“
„Enten er min fremlæggelse helt perfekt,
eller også er den en total fiasko!“
En kollega går tidligere hjem fra arbejdet, end
hun plejer. Peter konkluderer, at det „gør hun
kun, fordi hun synes, at det er ubehageligt at
være her efter min pinlige fremlæggelse“.
Peter mener, at han er i fare for at blive fyret,
fordi hans chef nu ved, hvor dum og uduelig
han i virkeligheden er.
Hvis han bliver fyret, vil han aldrig kunne få
et nyt job, og han vil gå fallit. Familien må
flytte fra huset, han vil blive skilt og miste
kontakten til børnene.
Simonsen, E. & Møhl, B. (red.) Grundbog i psykiatri. Hans Reitzels Forlag, 2010.