Boks 1.1. To typer videnskab - Gyldendal

Boks 36.5. En forstående og bekræftende holdning til patienter med fastlåste
forestillinger
• Undersøg virkeligheden. Når den mistænksomme patient føler sig tryg i forhold til sygeplejersken,
kan man undersøge forestillingernes indhold. Dernæst bør man klarlægge, hvordan forestillingerne
fungerer. Dominerer de personens tænkning? Hæmmer de hans evne til at koncentrere
sig om andre ting? Gør de det svært for ham at fungere i hverdagen? Findes der alternativer til
hans tolkninger af situationer og hændelser?
• Accepter, at de fastlåste forestillinger ikke (nødvendigvis) er realistiske. Sygeplejersken må tage
hensyn til, at patienten fejltolker informationer fra omgivelserne. Ved at afvise patientens forestillinger
vil man skubbe ham eller hende fra sig. I stedet bør man lytte opmærksomt for at forstå
så meget som muligt af det, vedkommende formidler. At stille spørgsmål for at få yderligere
information medfører ikke, at man støtter de fastlåste forestillinger – tværtimod kan svarene
medvirke til, at sygeplejersken får en bedre forståelse af patientens måde at tænke på. Ved at
forholde sig udforskende på denne måde kan man bibringe patienterne et mere nuanceret syn på
sig selv, hvilket kan danne grundlag for en begyndende tvivl om ideernes holdbarhed.
• De fastlåste forestillinger giver mening for patienten.
Indholdet i de fastlåste forestillinger er som
regel organiseret omkring to hovedtemaer, nemlig ønsker og frygt. Ønskerne hidrører fra noget,
den pågældende person savner eller længes efter. Frygten knytter sig til flere temaer såsom
forfølgelse, svigt, skyld og sygdom. Ofte frygter personen, at han ikke magter at leve op til de
forventninger (fx om perfektion), han nærer. Når frygten for utilstrækkelighed bliver mindre udtalt,
kan patienten enten søge at få ønsket opfyldt eller opgive det – hvilket kan medføre, at den
fastlåste forestillings styrke reduceres.
• Materialet i de fastlåste forestillinger har også mening for den, der lytter. Det er vigtigt, at man
lytter efter centrale temaer og forbindelser mellem dem. Det symbolske indhold i de fastlåste
forestillinger rummer vigtig information, der kan bidrage til, at man forstår patienten bedre. Forestillingen
kan tjene som forsvar og lindring, i og med at den ofte er en reaktion på angst. Derfor
bør man ikke angribe dette forsvar, når patienten er ængstelig. Når alliancen hviler på et trygt
grundlag, vil patienten kunne se sig selv og verden på en mere nuanceret måde – og få mulighed
for at indse, hvordan de fastlåste forestillinger forhindrer ham i at leve, som han ønsker.
KILDE: Hawthorne & McKenzie (1995)
Simonsen, E. & Møhl, B. (red.) Grundbog i psykiatri. Hans Reitzels Forlag, 2010.