Boks 1.1. To typer videnskab - Gyldendal

More documents

Recommendations

Info

<strong>Boks</strong> 49.1. Centrale definitioner • Behandlingsregi Det organisatoriske niveau, hvor behandlingen finder sted. • Stationær psykiatri Patienten er indlagt og har adgang til behandling og pleje 24 timer i døgnet. • Ambulant psykiatri Patienten modtager behandling med varierende intensitet og i varierende omfang (alt fra flere gange dagligt til adskillige ugers mellemrum), men hovedsagelig opholder vedkommende sig i sine sædvanlige omgivelser og tilbringer under alle omstændigheder natten hjemme. • Daghospitalsbehandling Ambulant behandling med et hyppigt fremmøde og et intensivt miljøterapeutisk program. • Akut Kontakten er ikke planlagt, men patienten modtages og vurderes inden for 24 timer. • Distriktspsykiatri En samlebetegnelse for en organisationsform, der tager udgangspunkt i tilknytning til et geografisk område. Her flyttes fokus fra indlæggelser til ambulant behandling, og arbejdet foregår tværfagligt og tværsektorielt. • OPUS og TIT I amternes tid „døbte“ man forskellige enheder forskelligt, selv om de dækkede over det samme. Således hedder tidlige interventionsteam for unge med debuterende psykoser OPUS (opsøgende psykoseteam for unge med skizofreni) i København og Århus og TIT (tidlig interventionsteam) på Fyn og i Sønderjylland. Simonsen, E. & Møhl, B. (red.) Grundbog i psykiatri. Hans Reitzels Forlag, 2010.
<strong>Boks</strong> 49.2. Kommunale og regionale tiltag Kommunale tiltag/ primærsektor Regionale tiltag/sekundærsektor • Praktiserende læge • Praktiserende speciallæge • Psykolog med sygesikringsoverenskomst • Sociale myndigheder, herunder socialforvaltning, beskæftigelsesforvaltning og hjemmeplejen • Socialpsykiatri, herunder bosteder og væresteder, psykiatrikoordinatorer og støtte-kontaktpersoner Opgaver • Rehabilitering • Forebyggelse • Forsørgelse • Beskæftigelse/aktiviteter Fælles opgaver Samordning • Skadestuer, herunder mobile team og udrykningstjeneste • Intensive/lukkede/skærmede afsnit • Åbne afsnit • Distriktspsykiatri, herunder specialiserede team, fx tidlig intervention, opsøgende team • Ambulatorier, dels generelle, dels specialiserede i forhold til diagnoser • Liaisonpsykiatri • Forskningsenheder Opgaver • Udredning • Visitation • Behandling • (Rehabilitering) Simonsen, E. & Møhl, B. (red.) Grundbog i psykiatri. Hans Reitzels Forlag, 2010.
Page 1 and 2:
Boks 1.1. To typer videnskab Nomote
Page 3 and 4:
Boks 1.3. Psykisk sundhed Psykisk s
Page 5 and 6:
Boks 2.1. De fire selvfornemmelser
Page 7 and 8:
Boks 2.3. Mentaliseringsevne En vel
Page 9 and 10:
Boks 2.5. Faktorer, der fremmer sun
Page 11 and 12:
Boks 3.2. Miljøfaktorer i bred for
Page 13 and 14:
Boks 5.1. Centrale elementer i indi
Page 15 and 16:
Boks 7.2. Den gode lytter • Start
Page 17 and 18:
Boks 7.4. Grundlæggende antagelser
Page 19 and 20:
Boks 7.5. Eksempler på en række f
Page 21 and 22:
Boks 8.1. Målet for det psykiatris
Page 23 and 24:
Boks 8.3. Psykodynamiske aspekter
Page 25 and 26:
Boks 8.5. Beskrivelse af tidligere
Page 27 and 28:
Boks 9.1. Kognitive test og intelli
Page 29 and 30:
Boks 9.3. Selvvurderingstest Person
Page 31 and 32:
Boks 9.5. Observatørbaseret rating
Page 33 and 34:
Boks 9.7. Eksempler på Observatør
Page 35 and 36:
Boks 10.2. Eksempler på somatiske
Page 37 and 38:
Boks 10.4. Demensudredning • Stan
Page 39 and 40:
Boks 10.6. Spiseforstyrrelser • S
Page 41 and 42:
Boks 10.8. Blodprøvekontrol ved me
Page 43 and 44:
Boks 10.10. Eksempler på strukture
Page 45 and 46:
Boks 11.1. De psykiatriske sygdomsb
Page 47 and 48:
Boks 11.3. Styrker og svagheder ved
Page 49 and 50:
Boks 11.5. Kriterier til vurdering
Page 51 and 52:
Boks 11.7. Kriterier for validitet
Page 53 and 54:
Boks 11.9. Hovedkategorierne efter
Page 55 and 56:
Boks 11.11. Undersøgelser, der giv
Page 57 and 58:
Boks 12.2. Epidemiologisk basisvide
Page 59 and 60:
Boks 13.2. Nogle årsager til demen
Page 61 and 62:
Boks 13.4. ICD-10-kriterier for Org
Page 63 and 64:
Boks 13.6. Vigtige årsager til del
Page 65 and 66:
Boks 14.2. ICD-10- kriterier for Al
Page 67 and 68:
Boks 14.4. DSM-IV-kriterier for alk
Page 69 and 70:
Boks 14.6. ICD-10-kriterier for Amn
Page 71 and 72:
Boks 14.8. Modificeret CAGE-spørge
Page 73 and 74:
Boks 14.10. Alkoholrelateret dødel
Page 75 and 76:
Boks 15.2. ICD-10-kriterier for dia
Page 77 and 78:
Boks 15.4. Misbrug og risici for ps
Page 79 and 80:
Boks 15.6. Brug af hash og andre il
Page 81 and 82:
Boks 15.7. Misbrug og andre problem
Page 83 and 84:
Boks 16.1. ICD-10-kriterier for Ski
Page 85 and 86:
Boks 17.2. Historiske rødder til A
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Boks 17.6. Typer af paranoia i den
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Boks 18.2. ICD-10-kriterier for Dep
Page 95 and 96:
Boks 18.4. Hvordan opstår depressi
Page 97 and 98:
Boks 18.5. Definition på Bipolar a
Page 99 and 100:
Boks 18.7. ICD-10-kriterier for en
Page 101 and 102:
Boks 18.9. Mistanke om bipolar lide
Page 103 and 104:
Boks 18.11. Langtidsforløb hos pat
Page 105 and 106:
Boks 19.1. Angstens udtryksformer F
Page 107 and 108:
Boks 19.3. ICD-10-kriterier for Ago
Page 109 and 110:
Boks 19.5. ICD-10-kriterier for Enk
Page 111 and 112:
Boks 19.7. ICD-10-kriterier for Gen
Page 113 and 114:
Boks 19.9. Relativ hyppighed af kom
Page 115 and 116:
Boks 19.11. Angstens udviklingsmæs
Page 117 and 118:
Boks 20.1. ICD-10-diagnoser • F42
Page 119 and 120:
Boks 20.3. Mest almindelige tvangst
Page 121 and 122:
Boks 20.5. Hyppighed af OCD • USA
Page 123 and 124:
Boks 21.1. Det kliniske billede ved
Page 125 and 126:
Boks 22.2. De hyppigste modificeren
Page 127 and 128:
Boks 22.4. ICD-10-kriterier for Aku
Page 129 and 130:
Boks 22.6. ICD-10-kriterier for Per
Page 131 and 132:
Boks 23.2. Generelle kriterier for
Page 133 and 134:
Boks 23.4. ICD-10-kriterier for Mul
Page 135 and 136:
Boks 24.2. Fire typer selvskade 1.
Page 137 and 138:
Boks 25.2. ICD-10-kriterier for Bul
Page 139 and 140:
Boks 26.1. Tilstande med lægeligt
Page 141 and 142:
Boks 26.3. Somatiseringstilstand i
Page 143 and 144:
Boks 26.5. Hypokondri i henholdsvis
Page 145 and 146:
Boks 26.7. Karakteristika ved somat
Page 147 and 148:
Boks 27.1. Tre hovedgrupper af seks
Page 149 and 150:
Boks 27.3. Farmaka og deres seksuel
Page 151 and 152:
Boks 27.5. Seksuelle afvigelser (pe
Page 153 and 154:
Boks 27.7. Vigtige temaer i samlivs
Page 155 and 156:
Boks 28. 2. Forskelle på dyb søvn
Page 157 and 158:
Boks 28.4. Dyssomnier og parasomnie
Page 159 and 160:
Boks 29.1. ICD-10-kriterier for spe
Page 161 and 162:
F60.31 Emotionelt ustabil personlig
Page 163 and 164:
Boks 29.3. DSM-IV-personlighedsfors
Page 165 and 166:
Boks 29.5. Costa og McCraes femfakt
Page 167 and 168:
Boks 29.7. Vigtigste differentialdi
Page 169 and 170:
Boks 29.9. Den dynamiske kerne •
Page 171 and 172:
Boks 29.11. Medikamentel behandling
Page 173 and 174:
Boks 30.2. Hierarki over evidenssty
Page 175 and 176:
Boks 30.4. Kortfattet tjekliste til
Page 177 and 178:
Boks 31.2. Hvordan fremmer man komp
Page 179 and 180:
Boks 31.4. Indikationer for anvende
Page 181 and 182:
Boks 31.6. Anden generationsantipsy
Page 183 and 184:
Boks 31.8. Antidepressiva Gruppe Pr
Page 185 and 186:
Boks 31.10. SSRI seponeringssyndrom
Page 187 and 188:
Boks 31.12. Benzodiazepiner Generis
Page 189 and 190:
Boks 32.1. Liste over nogle valider
Page 191 and 192:
Boks 32.3. Fokuspunkter i forsamtal
Page 193 and 194:
Boks 32.5. Overføring • Indgår
Page 195 and 196: Boks 32.7. Negative automatiske tan
Page 197 and 198: Boks 32.9. Elementerne i dialektisk
Page 199 and 200: Boks 32.11. Yaloms kurative faktore
Page 201 and 202: Boks 33.2. Gundersons fem miljøter
Page 203 and 204: Boks 34.2. Social anamnese med ekse
Page 205 and 206: Boks 34.4. Hannes sociale netværks
Page 207 and 208: Boks 34.6. Socialpsykiatriske tilbu
Page 209 and 210: Boks 36.1. Sygeplejerskens opgaver
Page 211 and 212: Boks 36.3. Sygeplejeplan Problemer
Page 213 and 214: Boks 36.5. En forstående og bekræ
Page 215 and 216: Boks 38.1. Konsultationsprocessens
Page 217 and 218: Boks 38.3. Betingelser for en velly
Page 219 and 220: Boks 40.2. Spørgsmål ved selvmord
Page 221 and 222: Boks 40.4. Eksempel på kriseplan
Page 223 and 224: Boks 41.2. Sociale sårbarhedsfakto
Page 225 and 226: Boks 41.4. Psykofarmakologisk behan
Page 227 and 228: Boks 41.6. Når et personalemedlem
Page 229 and 230: Boks 42.1. Kønsforskelle ved psyki
Page 231 and 232: Boks 43.1. Forskellige former for l
Page 233 and 234: Boks 43.3. Problemstillinger ved ps
Page 235 and 236: Boks 43.5. Den kliniske tilsynsvirk
Page 237 and 238: Boks 44.2. DSM-IV’s kulturelle di
Page 239 and 240: Boks 44.4. Geografisk udbredelse af
Page 241 and 242: Boks 47.2. Den procentvise andel af
Page 243 and 244: Boks 47.4. Anvendelse af tvangsfiks
Page 245: Boks 48.1. Videnskabsopfattelser De
Page 249 and 250: Boks 49.4. Vigtige principper for t
Page 251 and 252: Boks 49.6. Nøgletal Psykiatriens p
Page 253 and 254: Boks 51.1. Supervisionslignende akt
Page 255 and 256: Eksempel på terapeutfokuseret supe
Page 257 and 258: Boks 51.4. Faggrupper, der ofte få
Page 259 and 260: Boks 51.6. Tegn på begyndende udbr
Page 261 and 262: Boks 51.8. God supervision God supe
Page 263 and 264: F10-19 Psykiske lidelser og adfærd
Page 265 and 266: F30-39 Affektive sindslidelser F30
Page 267 and 268: F50-59 Adfærdsændringer forbundet
show all

Boks 1.1. To typer videnskab - Gyldendal

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?