Boks 1.1. To typer videnskab - Gyldendal

Boks 51.1. Supervisionslignende aktiviteter
Coaching, der stammer fra sportsverdenen, hvor en coach er en træner. Coaching kan have
forskellige fokuspunkter og behøver ikke at handle om patienter og patientbehandling.
Coaching er en fremadrettet, målsøgende samtaleform, hvor coachen hjælper den anden
til at reflektere over og lære af sine erfaringer for at afsøge handlemuligheder i forhold til
kliniske problemstillinger eller i forhold til fx karriereudvikling.
Sygeplejefaglig vejledning adskiller sig fra traditionel vejledning ved at være mere dynamisk,
men mindre personorienteret end supervision. Sygeplejefaglig vejledning kan defineres som
„en struktureret refleksionsproces, som giver mulighed for at fordybe sig i faglige og relationelle
problemstillinger fra den daglige praksis og via vejledningsprocesser opnå nye erkendelser
og handlekompetencer. Faglig vejledning er et vigtigt bidrag til, at ansatte i sundhedssektoren
bliver i stand til at håndtere en kompleks hverdag med mange opgaver, patientkontakter
og samarbejdsrelationer“ (Fagligt Selskab for Sygeplejefaglige Vejledere, 2006).
Undervisning foregår næsten alle steder i sundhedssystemet, hvor yngre lærer af ældre, eller
uddannelsessøgende lærer af færdiguddannede. Medicin-, psykologi- og socialrådgiverstuderende
er blot nogle få af de faggrupper, der er repræsenteret på hospitalerne. Hertil kommer
sygeplejeelever, ergoterapeut- og fysioterapeutstuderende samt lægesekretærelever.
Alle disse faggrupper modtager undervisning, hvor den færdiguddannede lærer kommer
med stoffet, som den studerende skal tilegne sig. Der er primært tale om vidensformidling.
Vejledning kan være en del af undervisningen. Vejledningen består af „instruktion i relativt
konkrete forhold eller forskrifter vedrørende nogenlunde givne og forudsete situationer og
hændelser“ (Aagaard, 2002). Pointen er, at de personlige elementer træder i baggrunden,
når det drejer sig om undervisning og vejledning.
Konsultation betyder egentlig rådspørgen eller rådslagning. Konsultation er noget, der
foregår mellem to ligemænd, hvor den ene måske har en viden, som den anden har brug for,
og derfor tages med på råd. Konsulenten kan tilhøre et andet fagområde, som det fremgår
ved tilsynsvirksomhed. Her kan en somatisk afdeling konsultere psykiateren med henblik på
at få hans vurdering og råd i relation til en patient.
Personaletræning foregår oftest ved, at hele afdelingen eller alle personalemedlemmerne
i en arbejdsenhed mødes med en ekstern personaletræner. Formålet er at udvikle kommunikation
og samarbejde i en personalegruppe med det videre formål, at den som arbejdsenhed
kan fungere optimalt og udnytte alle ressourcer, som er til stede i gruppen i forhold
til dens arbejdsfunktion og trivsel. Personaletræning fokuserer på de kollegiale, ledelsesmæssige
og organisatoriske forhold. Både supervision og personaletræning har fokus
på de dynamiske processer i arbejdsfunktionen, men med primært fokus på henholdsvis
behandlingsfunktionen (supervision) og medarbejder-ledelsesforhold og de interkollegiale
relationer. Begge griber på flere måder ind i hinanden.
Endelig er det vigtigt at skelne supervision fra den aktivitet, der foregår på behandlingskonferencer,
hvor patientens behandling bliver planlagt og evalueret. Supervision er et rum for
refleksion, mens behandlingskonferencer, der i sagens natur også kan være didaktiske, er et
sted, hvor der tages beslutninger vedrørende behandling. Dette er ikke tilfældet i supervision,
hvilket i praksis i psykiatrien kan være nødvendigt at understrege igen og igen, formodentlig
fordi der er et stadigt krav om handling.
Simonsen, E. & Møhl, B. (red.) Grundbog i psykiatri. Hans Reitzels Forlag, 2010.