1 - Grønt Miljø

More documents

Recommendations

Info

BRANCHE Det kan give bøvl når kunder selv leverer materialerne. Passer mængden? Bliver anlægsprocessen ubesværet? Når kunden selv køber materialerne Tendensen har dog endnu ikke rigtigt ramt anlægsgartneriet Blandt de professionelle kunder er bygherreleverancer et velkendt fænomen. Nu er også flere og flere private forbrugere begyndt selv at købe materialer som håndværkeren bagefter skal montere. Det begyndte med byggemarkets slagtilbud og er nu fortsat med internettet der har gjort det nemmere at finde konkurrencedygtige priser på materialer som håndværkerne hidtil har skaffet. Ifølge en ny undersøgelse fra Dansk Byggeri er det dog stadig kun få forbrugere der selv bestiller materialer, og de omfatter normalt kun dele af den samlede leverance. Men Danske Byggeri mener at fænomenet vil blive mere udbredt i de kommende år. Kun 1% af kunderne i undersøgelsen siger at de altid selv køber materialerne. 30% siger at det er sket nogle gange. Resten har ikke selv købt materialer, men de 38% overvejer at gøre det. Det er ikke mindst dét der får Dansk Byggeri til at tro at tendensen forstærkes. Blandt virksomhederne oplever 10% at hver fjerde kunde selv køber materialer. 73% kun oplever det i under 10% af kundeforholdene. Svag grøn tendens I anlægsgartneriet er tendensen ikke undersøgt, men me- 36 get tyder på at den er svagere end i det øvrige byggehåndværk, i hvert fald når man ser bort fra genbrugsvarer som jord, grus og sten. Anlægsgartnermester Anders Mattiessen, København: „Det er ikke meget vi har været ude for at kunder selv er kommet med materialerne. Vi har set det med planter købt specielle steder og i nogle tilfælde med belægningssten der er købt billigt i et byggemarked. Når det ikke er mere, kan det hænge sammen med at materialeavancen er lav, i hvert fald hos os hvor den i snit ikke er over 10%. Det er klart mindre end det jeg har set i andre fag. Derfor har kunden ikke samme motiv til selv at købe materialerne,“ siger Matthiessen der endnu ikke haft problemer med kundernes materialer. Anlægsgartnermester Leon Askov, Århus, bekræfter kundernes endnu begrænsede interesse for selv at købe materialer: „Jeg er kun af og til stødt på det. Og når er sket har jeg altid sagt nej. Jeg foretrækker at bruge de materialer jeg kender og som der ikke er bøvl med. Jeg skal kunne stå inde for kvaliteten.“ Tvivlsom besparelse Kundernes motiv er at spare penge. Det er dog ikke altid at der bliver en gevinst ud af det. Ved selv at indkøbe materialer påtager kunderne sig også et ansvar for materialevalg og opmåling som de ellers betaler håndværkeren for. Dertil kommer at håndværkeren ikke får den materialeavance som kan gøre materialerne dyrere end dem forbrugeren selv kan købe. Denne avance skal kunden i stedet betale på anden vis, f.eks. som højere timepris. Kundens tilsyneladende prisfordel kan også udhules af at materialerne ikke er de helt rigtige, og derfor er dyrere i montering og måske skal skiftes helt ud. Det er kunden der får besværet og ansvaret, også for de forsinkelser som derved kan opstå. Dansk Byggeris un- dersøgelser viser dog at de fleste kunder er opmærksomme på det ansvar de påtager sig. Administrerende direktør i Dansk Byggeri Jens Klarskov mener at forbrugerens dobbeltrolle som leverandør og bestiller ikke er uden problemer. Det kan gå godt når det drejer sig om mindre ting. „Men i mange situationer bliver det langt mere krævende og indviklet, og forbrugerne risikerer at rode sig ud i frustrerende tvister om ansvar,“ anfører Klarskov der anbefaler ‘meget klare aftaler’ mellem parterne. Han peger desuden på at virksomhederne skal være meget vågne med opgaverne, og formentlig også ændre deres prispolitik. Tager sig for dyrt betalt Forbrugerrådets jurist Tina Dhanda er sikker på at forbrugerne på sigt vil insistere på at købe materialer selv på grund af de høje priser som de faktureres for ved køb via håndværkeren. Hun mener også at forbrugerne i langt de fleste tilfælde nok vil være dækket af købeloven for så vidt angår fejl ved selve materialerne. „Vi mener faktisk at kernen i problemet er at håndværkerne tager sig for dyrt betalt når de leverer materialerne, og at forbrugerne skal have mulighed for at se håndværkernes avancer på fakturaen. Derfor arbejder vi i Forbrugerrådet på at øge gennemskueligheden for forbrugerne på materialeområdet,“ siger Tina Dhanda. sh KILDE Barometer 4/2006. www.danskbyggeri.dk. Interview med Anders Matthiessen, 7.12.06 og Leon Askov 15.1.07. FOR AT DET KAN VÆRE EN FORDEL FOR KUNDEN Hvis en boligejer skal have fordel af selv at indkøbe materialer til en byggeopgave, skal boligejeren helt eller delvist: ■ Kunne indkøbe materialerne til en pris der er lavere end den som den udførende kan indkøbe materialerne til med tillæg af den udførendes avance på materialerne. ■ Kunne overskue opgaven og definere præcist hvilke materialer inkl. beslag m.v. der skal anvendes. ■ Entydigt kunne fastsætte og specificere leveringstider, mængder og kvalitetskrav for leverandøren. ■ Kunne indgå aftale med leverandørerne der sikrer sanktioner som så vidt muligt holder bygherren skadesløs hvis leverancerne ikke er som aftalt med hensyn til leveringstid, omfang eller kvalitet. ■ Kunne håndtere ændringer og afvigelser i leverancerne uden at arbejdet af den grund bliver forsinket. GRØNT MILJØ 1/2007
Forsikringsselskaber og sort arbejde Forsikringsselskaberne vil lave et register over forsikringstagernes skader, så de kan få overblik over de forsikringstagere der samlet snyder selskaberne for 2 mia. kr. årligt. Det støtter Håndværksrådet, bl.a. fordi man samtidig kan holde øje med om deres udbetalinger bliver anvendt til sort arbejde. Kommunikationschef Søren Nicolaisen: „Det kan de gøre ved at bede om kvitteringer eller en erklæring om at opgaven er udført af forsikringstageren selv. Ofte får forsikringstageren jo bare en check. Forsikringsselskabernes kontrol kan blive et meget vigtigt bidrag til at bekæmpe sort arbejde herhjemme. Det er klart at helt små sager ikke skal kontrolleres, men får selskabet en erklæring om ‘gør-det-selv’ arbejde på en lidt større skade, må det også have konsekvenser for udmåling af erstatningen hvis skaden opstår igen. Det vil altså også være i selskabernes egen interesse.“ Dygtiggørelse var i fokus da Danish Greenkeepers Association holdt sin generalforsamling som led i foreningens årsmøde 24.-27. oktober i Vejle. „Hvis vi i fremtiden skal kunne leve op til de krav som stilles, og hvis vi selv ønsker mere løn, bedre ansættelsesbetingelser og mere ansvar, så kræver det også at vi er klædt på til det,“ sagde formand Bendy Sørensen i sin beretning. Han pegede på den nye AMU-baserede lederuddannelse som et godt værktøj, men beklagede at kun 12 var tilmeldt. Den generelle greenkeeperuddannelse på Sandmoseskolen og Vilvorde fremhævede han derimod som velfungerende. Her er cirka 100 under uddannelse, mens den korte assistentuddannelse ikke tiltrækker mange. Foreningens nye Erfa-grupper fungerer godt, stort set over hele landet. Foreningen er desuden sammen med Dansk Golfunion med i planerne om et golfakademi. Foreningen arrangerer også Demodage med golfmaskiner. I 2006 foregik det på Odense Eventyr Golfs bane. „Udstillerne - altså vores sponsorer - var meget tilfredse, og vi mener at have fundet et rigtigt godt koncept og planlægger at arbejde videre i samme spor,“ sagde Bendy Sørensen der også fremhævede ‘Greenkeeperen’ som ‘branchens absolut bedste fagblad’ der som før holder en positiv økonomi. Et problem er imidlertid at foreningens arbejde hviler meget på frivillig arbejdskraft. „Smertegrænsen for hvor mange timer vi kan arbejde ubetalt for foreningen er for Total Maskiner får AGCO-forhandling Total Maskiner A/S har fra nytår fået forhandling af AGCO’s produkter inden for traktor og entreprenørmærkerne Massey Ferguson og Fendt, i første omgang fra adressen Huginsvej 10 i Ringsted. Bag Total Maskiner står bl.a. Svenningsens Maskinforretning A/S. Initiativet er taget efter at Havdrup Maskinforretning er stoppet med AGCO og i stedet er blevet John Deere-forhandler på linie med Ole Mathiesen MaskinCenter i Hornslet. Fra den afsluttende fagprøve på greenkeeperuddannelsen på Roskilde Tekniske Skole. Foto: RTS-Vilvorde. Greenkeepere vil klædes på til ansvar Generalforsamling fokuserede dog på professionalisering af foreningen længst overskredet, og vi må hurtigt finde en løsning på dette,“ sagde formanden der bl.a. henviste til et medlemsforslag fra sidste år om at ændre ledelsesstruktur og ansætte flere lønnede folk. Bestyrelsen består nu af den hidtidige formand Bendy Sørensen, Niels Andersen, Niels Christiab Just, Karsten Bjergø, Michael H. Jensen, Jan Ebdrup, John Nielsen og Ivan Mortensen. Ud af bestyrelsen gik bl.a. den hidtidige næstformand Per Christensen, Fredensborg Golfklub, der i øvrigt blev valgt som ‘årets greenkeeper’ Årsmødet omfattede et foreningsmesterskab i golf og konferencer hvor temaet var golfbanedesign, bygning og renovering af golfbaner. På mødet deltog cirka 150 ud af foreningens 550 medlemmer. Brolæggerlauget ser på miljø og it Brolæggerlauget har oplevet en markant medlemsfremgang, og det er med til at sikre det faglige samt kvalitetsmæssige niveau inden for brolæggerfaget. Det fremgik af beretningen fra Brolæggerlaugets oldermand Erik Johnsen på laugets årlige medlemskonference på Entreprenørskolen i Ebeltoft 23.-25. november. Konferencen var især rettet mod nye arbejdsmiljøregler og krav fra bygherrer om at bruge it-teknologi. Oldermanden hilste bl.a. en ny APV-folder velkommen udformet i samarbejde med 3F. Den fortæller hvordan en brolæggervirksomhed udfører en arbejdspladsvurdering. Der blev også præsenteret nye fugematerialer fra Ultracrete og Densit. Det er specialprodukter baseret på beton, men der er endnu ikke danske erfaringer med dem. Skovarbejderne lukker Rummeteren Skovarbejdernes blad ‘Rummeteren’ er fortid. Udgiveren, Skovarbejdernes Landsbrancheklub, har lukket bladet fra nytår. Baggrunden er dels en negativ bladøkonomi, dels en splittelse mellem statsskovarbejderne og privatskovarbejderne. Sidstnævnte har oprettet deres egen brancheklub. De private, der fortsætter den gamle landsbrancheklub, vil i stedet bruge Den Grønne Landsbrancheklubs blad <strong>Grønt</strong> Træfpunkt der i år udvides fra 4 til 8 numre. Samlet branche i Dansk Beton De tre betonforeninger, Betonelement-Foreningen, Dansk Beton Industriforening og Dansk Fabriksbetonforening er samlet i den fælles forening Dansk Beton. Den er - ligesom dens tre deltagere - i forvejen en del af Dansk Byggeri. „Branchen har været præget af at den på organisationsplan er så opdelt at billedet er uklart for alle andre end branchen selv. Det vil der nu blive lavet om på. Det skarpe billede skal tegnes af en fælles forening på området,“ lyder det fra Dansk Byggeri. GRØNT MILJØ 1/2007 37
Page 1 and 2: 1 JANUAR 2007 Grønt Miljø 4 Flere
Page 3 and 4: RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT
Page 5 and 6: duktion af. Det gælder bl.a. Ligus
Page 7 and 8: GRØNT MILJØ 1/2007 7
Page 9 and 10: NYHED! Produkter af særdeles høj
Page 11 and 12: Ole Skou Rasmussen peger over mod s
Page 13 and 14: CBR 35 minilæsser fra SKS-Maskiner
Page 15 and 16: De finere klostergårde havde i mid
Page 17 and 18: Vejr med rekorder i 2006 Med decemb
Page 19 and 20: Varm vinter gavner trængte padder
Page 21 and 22: Projekternes styrke er først og fr
Page 23 and 24: Kvalitets- og områdebeskrivelser s
Page 25 and 26: På længere sigt er der dog gode m
Page 27 and 28: PARKDIPLOMET De første har taget l
Page 29 and 30: Fremstiller de gode HWH-produkter H
Page 31 and 32: Projekteringsvejledning for vejanl
Page 33 and 34: GRØNT MILJØ 1/2007 33
Page 35: Helst store, rensede sandfang Rørc
Page 39 and 40: Stig L. Andersson ny æresprofessor
Page 41 and 42: Store kloakrør kan også strømpef
Page 43 and 44: Heden brændes af som led i naturpl
Page 45 and 46: KILDE Skab gode vilkår for handica
Page 47 and 48: Lettere at vurdere vejes livscyklus
Page 49 and 50: Svinebrug med nye store skorstene M
Page 51 and 52: Have & Landskab 2007 Slagelse 29.-3

1 - Grønt Miljø

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?