Rigsombudsmanden på Færøerne - Beretning 2011 - Statsministeriet

127
fondens startkapital er blevet tilført fra 5 fonde, der blev aftaget med loven om
Erhvervsfremmefonden. Fonden tilføres årligt 3-4 mio. kr. ved bevilling på finansloven.
Pr. 31.12.2010 udgør egenkapitalen 47 mio. kr. Fonden har i 2010 ydet 3,8 mio. kr. i
støtte (brutto), mens 2,2 mio. kr. er tilbageført, således at nettostøtten udgør 1,6 mio. kr.
5.5 Kommunernes økonomi
En samlet opgørelse over kommunernes økonomi i perioden 2007-2011 er vist i tabel
5.6.
Kommunerne budgetterer samlet set med et underskud på DAU-saldoen i 2010 og 2011
på henholdsvis 93 og 53 mio. kr. Seneste år med samlet overskud for kommunerne var i
2005.
Tabel 5.6 Kommunernes økonomi 2007-2011
2007 2008 2009 2010 2011
--------------------------- Mio. kr. ---------------------------
Skatteindtægter......................... 1.402 1.368 1.371 1.338 1.385
Drifts- og anlægsudgifter i alt: . 1.498 1.666 1.445 1.431 1.439
Driftsudgifter .......................... 993 1.044 1.050 1.043 1.063
Anlægsudgifter ....................... 488 595 349 332 324
Renteudgifter, netto ................ 17 27 46 56 52
DAU-saldo ............................... -96 -298 -74 -93 -53
Anm.: For årene 2007-2009 er der tale om regnskabstal, for årene 2010-2011 budgettal.
Kilde: Fíggjarmálaráðið.
Stigende driftsudgifter finansieres ved brug af likvider, optagelse lån samt øgede
skatteindtægter.
Den gennemsnitlige kommunale skatteprocent er i 2011 på 21,43 pct. med 16 pct. som
den laveste og 23,50 pct. som den højeste skatteprocent. Kommunerne kan frit fastsætte
de kommunale skatteprocenter.
Ved udgangen af 2009 udgjorde de færøske kommuners samlede bruttogæld godt 1,1
mia. kr., mens nettogælden var 552 mio. kr. Hertil kommer lån til bl.a. el-selskabet SEV,
det fælleskommunale renovationsselskab IRF og Tórshavn Havn. De færøske kommuner
budgetterer i 2011 med nettolånoptagelse (efter afdrag på gæld) på 23 mio. kr. og en
ændring i likvider på 44 mio. kr.
Med den kommunale styrelseslov fra 2000 skal landsstyret ikke længere godkende de
kommunale budgetter. For kommuner, hvis nettogæld er større end et års skatteindtægter
med en skatteprocent på 23 pct., har landstyret dog hjemmel til at kræve ændringer i