Rigsombudsmanden på Færøerne - Beretning 2011 - Statsministeriet

64
Fiskeopdræt
Det færøske havbrugserhverv er en forholdsvis ny erhvervsgren, som siden slutningen af
1970’erne og navnlig gennem 1980’erne var i kraftig udvikling. I 1988 blev der produceret
i 63 anlæg. I slutningen af 1980’erne kom opdrætserhvervet i alvorlig krise på grund af
stærkt faldende markedspriser kombineret med en række svære sygdomsproblemer i besætningerne.
Dette resulterede i en række konkurser, så der i 1994 alene var mellem 17 og
20 anlæg i drift.
Fra midten af 90'erne og frem til 2001 gennemgik erhvervet en positiv udvikling præget af
stærk fremgang. I årene 2001 til 2004 ramte kombinationen af sygdom og kraftigt faldende
markedspriser erhvervet hårdt. De fleste lakseopdrættere led alvorlige tab, og flere selskaber
gik konkurs i 2003 og 2004. En reorganisering af erhvervet og betydelig kapitaltilførsel
var derfor nødvendig.
I 2010 var der i alt 27 licenser til opdræt af laks og ørred i havbrug på forskellige lokaliteter
i fjordene.
Der er registreret i alt 12 selskaber som ihændehavere af opdrætslicenserne i 2010.
Etablering og drift af havbrugs- og smoltanlæg kræver tilladelse fra Færøernes landsstyre.
Administrationen af opdrætslicenser er delegeret til Heilsufrøðiliga Starvsstovan.
Laks og ørred har en lang produktionstid. Midt i 1990’erne var produktionstiden på ca. 4
år. Gennem de seneste år har man formået at nedbringe produktionstiden væsentligt. Fra
tidspunktet, hvor der bliver truffet afgørelse om at producere smolt, og til fisken er klar til
at slagte, går der i gennemsnit 2-2½ år
På grund af den lange produktionscyklus stilles der store krav til likvid kapital, da foder
og løn m.v. skal finansieres i produktionsperioden. Dette finansieringsbehov er i overvejende
grad blevet tilgodeset gennem lån- og kreditgivning fra færøske pengeinstitutter
samt foderfirmaer. Der er også indskudt udenlandsk (norsk) kapital i enkelte opdrætsvirksomheder.
Lovgivningen om opdræt af fisk m.v. blev i 2004 ændret således, at opdrætslicenser nu
kan omsættes. Endvidere er restriktioner vedrørende udenlandsk ejerandel i aktieselskaber,
der driver opdræt, fjernet. Ved en ny opdrætslov, lagtingslov nr. 83 af 25. maj 2009
om fiskeopdræt m.v., blev lovgivningen yderligere liberaliseret idet bl.a. grænserne for
hvor stor en andel af de samlede tilladelser en enkelt ejer må råde over blev hævet fra 25
pct. til 50 pct.
Fiskeopdræt er nu en af Færøernes vigtigste erhvervsgrene og det næststørste eksporterhverv.
Lidt over 40 pct. af Færøernes eksport i 2010 stammer fra eksport af laks og i mindre
omfang ørreder.