Rigsombudsmanden på Færøerne - Beretning 2011 - Statsministeriet

37
3. Erhvervs- og arbejdsmarkedsforhold
Erhvervs- og arbejdsmarkedsforhold er overvejende reguleret ved lagtingslove m.v. som
færøsk særanliggende, mens en række formueretlige områder, penge- og valutaforhold
samt bank- og sparekasselovgivningen m.v., er fællesanliggender.
3.1 Befolkningens erhvervsforhold
Erhvervsfrekvensen på Færøerne er den højeste i Norden. I 2008 var erhvervsfrekvensen
91,2 pct. på Færøerne, næsthøjest var den i Island med 84,2 pct. Til sammenligning var
erhvervsfrekvensen i Danmark 78,6 pct. i 2008, hvilket er lidt højere end i Sverige og
Norge. 1
Til belysning af udviklingen i befolkningens erhvervsmønstre foreligger der tal for lønudbetalingerne
fordelt på erhverv, jf. tabel 3.1. Lønudbetalingerne er samtidig meget anvendelige
som konjunkturbarometer.
Med henblik på en bedre anvendelse af lønudbetalingerne til belysning af færøsk aktivitet
og som konjunkturindikator er opgørelsen ændret således, at den bedre afspejler færøsk
aktivitet. Hagstova Føroya har fjernet, hvad de kalder udenlandsk aktivitet fra opgørelsen
af lønudbetalingerne. Hermed bliver lønudbetalingerne i alt ca. 2 pct. lavere. Det er hovedsagligt
lønudbetalinger fra udenlandske virksomheder i forbindelse med olieboringer i
færøsk område, udenlandske skibe registreret i det færøske internationale skibsregister og
lønudbetalinger fra udenlandske virksomheder til færinger, som arbejder i udlandet, der er
taget ud af lønopgørelsen. Derudover er lønudgifter til personale ved det danske forsvar på
Færøerne heller ikke taget med i lønudbetalingerne. Lønudgifter til f.eks. politi og retsvæsen,
der som forsvaret også er danske sagsområder, er derimod taget med i opgørelsen
over lønudbetalingerne.
Af tabel 3.1 på næste side fremgår udviklingen i lønudbetalingerne i perioden 2006-2010
fordelt på hovederhverv.
Stigningen i de samlede lønudbetalinger var i perioden 2004-2005 forholdsvis afdæmpet
med en gennemsnitlig årlig nominel stigning på 1-3 pct. Inflationen har i samme periode
været under 1 pct., og der har således været en mindre fremgang i de samlede reale lønninger.
1 Kilde: Nordisk Statistisk Årbog 2009.