Rigsombudsmanden på Færøerne - Beretning 2011 - Statsministeriet

66
kendtgørelser indført en række bestemmelser angående drift af opdrætsanlæg og forholdsregler
i tilfælde af sygdom. Disse foranstaltninger, der blandt andet omfatter braklægning,
årgangsadskillelse og øget overvågning, anses som vigtige forudsætninger for den fremtidige
udvikling af opdrætserhvervet.
Foranstaltningerne har virket, og opdrætserhvervet er nu inde i en god udvikling. Der har
ikke været tegn på sygdom siden begyndelsen af 2005, og virksomhederne udviser gode
resultater. Blandt andet er dødeligheden af udsatte smolt meget lav og foderudnyttelsen er
god. Sammenholdt med, at reorganiseringen af virksomhederne efter den seneste krise er
ved at komme på plads, giver det anledning til en vis optimisme for erhvervets fremtid.
I slutningen af 2006 blev der sat torskeyngel ud i et havbrug og et landbaseret anlæg. Hovedparten
af den udsatte fisk fra 2006 blev slagtet i 2008, og det viste sig, at produktionsresultaterne
var gode, bl.a. at væksten var særdeles god. De lave torskepriser har dog betydet,
at forsøgene foreløbig er stoppet, idet produktionen ikke vurderes at være rentabel.
Fangst i øvrigt
Fangst af søfugle har i dag kun en marginal erhvervsmæssig betydning for enkelte bygdesamfund.
På grund af tilbagegangen i bestandene af visse arter (lomvier, søpapegøjer
m.v.), er der ved lov fastsat begrænsninger for fangsten af de pågældende arter.
Derimod har fangsten af grindehvaler og andre småhvaler en vis økonomisk betydning.
Grindefangsten er i nyere tid blevet udsat for stærk kritik af forskellige miljøorganisationer,
der har anført, dels at bestanden trues af færingernes hvalfangst, dels at de
anvendte jagtmetoder er præget af brutalitet. Denne kritik, der fra tid til anden har medført
problemer for de færøske eksporterhverv, er imidlertid præget af manglende kendskab til
de faktiske forhold. Grindehvalen har gennem år været genstand for særdeles grundige videnskabelige
undersøgelser, og det er ved disse fastslået, at den nordatlantiske bestand
udgør ca. 800.000 hvaler. Det er ud af denne bestand, den færøske grindefangst tages.
Den færøske grindestatistik er formentlig verdens ældste jagtstatistik, der kan føres tilbage
til i al fald år 1584, og den er ubrudt siden 1709. Den viser, at jagttrykket ligger betydeligt
under det af den internationale hvalfangstkommission (IWC) krævede maksimale jagttryk
på to pct., idet det færøske jagttryk udgør i gennemsnit 0,1 pct. med en variation fra 0,0 til
0,6 pct. Det er derved dokumenteret, at den færøske grindefangst på ingen måde truer bestanden,
men at det er en marin ressource, Færøerne kan høste af uden at true arten. I 2006
blev der fanget 856 grindehvaler (11 grindeflokke), i 2007 633 grindehvaler (10 grindeflokke),
i 2008 blev der ikke fanget grind, men i 2009 blev der fanget tre grindeflokke
med tilsammen 310 hvaler. I 2010 steg antallet af fangede grindehvaler til 1.107 (14 grindeflokke).