Rigsombudsmanden på Færøerne - Beretning 2011 - Statsministeriet

183
I 2010 traf Rigsombudsmanden 30 afgørelser om godkendelser af ægtepagter.
Navnesager
I 1992 blev navnelovsområdet overtaget af Færøerne som særanliggende. Det færøske
landsstyre har pr. 1. april 2011 flyttet administrationen af navnelovsområdet til Útlendingastovan.
Området reguleres af en færøsk lagtingslov om navne. Loven giver mulighed for, at visse
navneændringer kan ske ved anmeldelse til sognepræsten. Øvrige navneændringer gives
ved navnebevis af landsstyret. Der er samtidig indført et gebyr for landsstyrets behandling
af navnesager.
I henhold til loven kan en person højst tillægges to fornavne og fornavnene skal være i
overensstemmelse med færøsk sprogbrug og i overensstemmelse med en relativt restriktiv
liste over anerkendte fornavne. Ønsker man et navn, som ikke er medtaget på navnelisten,
skal sagen forelægges for et navneudvalg. For personer fra udlandet kan landsstyret
i særlige tilfælde gøre undtagelse.
Der er mulighed for som efternavn at få faderens eller moderens fornavn i ejefald med
tilføjelse af "-son" eller "-dóttir" i overensstemmelse med personens køn.
Hvis ægtefæller ønsker samme efternavn, skal det anmeldes til vielsesmyndigheden. Den,
som bærer sin ægtefælles eller tidligere ægtefælles efternavn, kan genantage sit tidligere
efternavn ved anmeldelse til vielsesmyndigheden.
Beskyttede efternavne
Den færøske navnelovning er forholdsvis restriktiv, og der findes ingen direkte hjemmel
til at tillade beskyttede efternavne, når der ikke længere findes nogen, der bærer efternavnet
eller dem, der bærer eller har ret til at bære efternavnet, har givet tilladelse.
Dette har i praksis vist sig at give anledning til nogle problemer. Når der bliver ansøgt
om et beskyttet efternavn, hvortil der er givet samtykke, er spørgsmålet derfor, hvorvidt
der på denne baggrund og ved en formålsfortolkning kan gives tilladelse eller man pga.
manglende hjemmel må nægte.
I vurderingen heraf indgår nogle modsatrettede hensyn. Lovens formål er først og fremmest
at beskytte den slægtsmæssige tilknytning til efternavnet og dermed den enkeltes
slægtsfølelse. Sekundært beskytter loven også historiske navne og navne, der let kan
forveksles med disse.