Rigsombudsmanden på Færøerne - Beretning 2011 - Statsministeriet

40
3.3 Fiskeri, Fiskeindustri og Fiskeopdræt m.v.
Indledning
Fisk og fiskevarer udgør omkring 95 pct. af Færøernes samlede eksportindtjening, når der
ses bort fra eksporten af skibe (der varierer betydeligt over årene). Fiskerierhvervet har
derfor fortsat en afgørende betydning for indkomst- og beskæftigelsesmulighederne på
Færøerne, selv om andre erhverv, især serviceerhvervene, spiller en stadig større rolle i
den færøske økonomi.
Beskæftigelsen inden for fiskerisektoren (fiskeri og forarbejdningsleddet) har i en længere
periode været faldende. Hertil kom den økonomiske krise først i 1990’erne, som betød, at
mange arbejdspladser inden for erhvervet forsvandt. Beskæftigelsen inden for fiskeriet og
forarbejdningsleddet var på sit højest i slutningen af 1980’erne, hvor godt 8.000 var beskæftiget
inden for sektoren. Fra 1990 og frem til 2007 har antallet af beskæftigede inden
for sektoren svinget mellem 4.500 og 6.000. De sidste par år er antallet dog faldet til ca.
3.500 ansatte medio 2011, hvilket er historisk lavt. 2
Indtil midten af 1970'erne blev størstedelen af de færøske fangster taget i fjernere liggende
farvande ved Grønland, Canada, Nordnorge, Nordsøen og ved Island. I takt med kyststaternes
udvidelse af de nationale fiskerigrænser til 200 sømil, og den internationale regulering
af fiskeriet uden for grænserne, har færøske fiskere været nødsaget til at udvide fiskeriet
omkring Færøerne (den færøske 200 sømilezone). Værdien af fangsten i nærområdet
udgjorde tidlige omkring 60 pct. af værdien af de samlede færøske fangster pga. den store
andel af de betydende bundfiskearter torsk, kuller og sej, men er de senere år faldet til under
40 pct. efterhånden som bestanden af bundfiskearterne har været faldende. Fiskeriet
inden for 200 sømilezone drives af hjemmefiskerflåden. De resterende fangster tages af
fjernfiskerflåden i henhold til kvotebytteaftaler (Norge, Rusland eller EU) eller i internationalt
farvand ved Svalbard og Flemish Cap samt i Nordatlanten og Irmingerhavet eller på
kvoter baseret på historisk fiskeri ved Island og Canada.
Udviklingen af hjemmefiskeriet førte inden for en relativ kort årrække til store investeringer
i såvel skibe som fabriksanlæg på land til forarbejdning af fangsten. Forarbejdningsindustrien
på land har været forsøgt geografisk spredt som resultat af en bevidst politisk indsats
for at bevare arbejdspladser i yderområderne. Denne strategi viste sig ikke bæredygtig
under krisen i starten af 1990’erne, og mange fabrikker er lukket siden. Faroe Seafood
(tidligere United Seafood), der blev oprettet i 1993, overtog oprindelig 19 fabrikker. I
2010 ejede Faroe Seafood syv fabrikker, og af dem var der kun produktion på fem, da Faroe
Seafood indgav konkursbegæring i december 2010. Faroe Seafood var indtil december
2010 den største operatør inden for forarbejdningssektoren med op mod 800 ansatte og årlig
omsætning på 800-900 mio. kr., men der eksisterer også andre mellemstore og mindre
2 Kilde: Opgørelsen er baseret på oplysninger fra Hagstova Føroya om antallet af beskæftigede med fiskefangst,
opdræts- og rensevirksomhed (slagtning) samt personer beskæftiget i fiskevareindustrien.