Download PDF - WebProof

More documents

Recommendations

Info

NYT FRA DSR – DIN ORGANISATION Førstehjælp på vej til de studerende Sygeplejestuderende er utrygge ved ikke at kunne yde førstehjælp. Derfor mener både Dansk Sygeplejeråd og Sygeplejestuderendes Landssammenslutning (SLS), at førstehjælpskurset skal være en obligatorisk del af uddannelsen. Og nu tegner der sig et politisk flertal på Christiansborg for at give sygeplejestuderende førstehjælpskurset tilbage på skemaet. ”I slutningen af klinikforløbet i hjemmeplejen tager studerende selv hjem til nogle borgere, som de kender. Men hvis man står med en borger, der falder om, uden nogle konkrete handlekompetencer til at redde liv, så har vi et stort problem både for den enkelte borger og for den studerende. For hvad siger det om vores uddannelse, hvis man ikke kan redde liv?” spørger Niklas Kline Lange, formand for SLS. I Dansk Sygeplejeråd er næstformand Dorte Steenberg enig med de studerende: ”Både under deres uddannelse og når de de er færdige som sygeplejersker, kan kan de de studerende studerende komme ud i situationer,ationer, hvor deres evner til at yde yde førstehjælp i sidste sidste ende kan have betydning for, for, om folk overlever. Derfor er det vigtigt, at det bliver en integreret del af undervisningen.” Støt sygeplejehistorisk Museum Dansk Sygeplejehistorisk Museum er afhængigt af økonomiske bidrag bidrag udover sine entréindtægter. Man kan støtte muséet via via et medlemskab medlemskab af Dansk Dansk Sygeplejehistorisk Selskab. Et enkeltmedlemskab enkeltmedlemskab koster 175 kr. pr. år. Et Et foreningsmedlemskab koster 550 om året. IndmeldelIndmeldelsesblanket findes på Dansk SygeplejehiSygeplejehistorisk Selskabs Selskabs hjemmeside på www.dsr.dk/dshs 38 SYGEPLEJERSKEN 19.2011 Sygeplejersker er nøglen til færre genindlæggelser LEDER Hver femte ældre patient bliver genindlagt inden for 30 dage. Det koster sundhedsvæsenet mange penge til behandling, undersøgelser og sygetransport. Det koster også på den menneskelige konto, for det er opslidende for ældre borgere at rejse ind og ud af hospitalsverdenen. De mange genindlæggelser går også ud over sygeplejerskernes arbejdsmiljø. På hospitalerne skal sygeplejerskerne løbe ekstra hurtigt. Og sygeplejerskerne i kommunerne vil gerne have de nødvendige ressourcer til at holde borgerne hjemme i vante omgivelser. Kort sagt er der al mulig grund til at forebygge, at de ældre skal genindlægges. Det er nødvendigt at styrke samspillet mellem hospitaler og kommuner. F.eks. ved at kommunerne rykker deres visitationsenheder helt ind på hospitalerne, og ved at specialiserede sygeplejersker fra hospitalerne tager ud i kommunerne og stiller deres ekspertise til rådighed. Som artiklerne side 16-25 her i Sygeplejersken viser, er der allerede sat gang i mange initiativer for at undgå genindlæggelser, og jeg har besøgt sygeplejersker i både kommuner og på hospitaler, som arbejder hårdt for at løse problemerne. Men vi skal også have politikerne, kommunerne og regionerne med. I den bedste af alle verdener prioriterer kommunerne de nære sundhedstilbud, uanset om det kan betale sig her og nu. Men sådan er virkeligheden desværre ikke. Derfor er det godt, at kommunerne nu får en gulerod, hvis de forebygger genindlæggelser, og et smæld med pisken, hvis de ikke prioriterer de nære sundhedstilbud. Indtil nu har de økonomiske incitamenter åbenbart været for svage. De sidste 10 år er antallet af sygeplejersker i kommunerne nemlig faldet på trods af, at kommunerne har fået flere opgaver. Konsekvensen er bl.a., at under halvdelen af kommunerne har sygeplejersker på alle plejecentre. Det er en helt forkert udvikling. Jeg er ikke i tvivl om, at sygeplejersker er nøglespillere, når kommunerne skal forebygge genindlæggelser. For jeg kan godt forstå, at en vagtlæge vælger at indlægge en syg plejehjemsbeboer, hvis der ikke er uddannede medarbejdere på plejehjemmet, som kan tage ansvaret for at observere borgeren. Jeg er derfor heller ikke i tvivl om, at det kan betale sig økonomisk, når kommunerne slår ledige job op som sygeplejerskestillinger. For det er sygeplejersker, der er uddannet til at varetage den komplekse sygepleje og der- med tage ansvaret for plejen af syge borgere hjemme som alternativ til en dyr indlæggelse. Nu er det på tide, at politikerne tager et ansvar. Sundhedsvæsenet skal ikke bruge ressourcer på indlæggelser, der kunne være forebygget. Og de svageste borgere skal ikke kastes rundt mellem hospitaler og kommuner. Grete Lige nu er der ledige sygeplejersker, Christensen, som Formand brænder for Dansk for at Sygeplejeråd gøre en forskel. Giv dem en chance i kommunerne. Både for økonomiens og de ældres skyld. Grete Christensen, formand
Succesfuld skadestueordning i fare Af SøREN OLUfSEN, jOURNALIST Region Midtjylland planlægger at nedlægge den velfungerende telefonvisitation på skadestuen på Århus Universitetshospital. I stedet skal borgerne ringe til deres egen praktiserende læge, hvis de vil på skadestuen. Dansk Sygeplejeråd frygter længere ventetid for borgerne. Mange steder i landet kæmper man med timelange ventetider for skadestuepatienter, men på skadestuen på Århus Universitetshospital er den gennemsnitlige ventetid på 35 minutter, og dét på trods af, at skadestuen har ca. 58.000 patienter om året og er Nordeuropas største. Alligevel vil Region Midtjylland nu nedlægge telefonvisitationen med specialuddannede skadestuesygeplejersker. I stedet skal tilskadekomne borgere i Horsens, Århus, Randers, Silkeborg, Grenaa og Samsø ringe til deres praktiserende læge i dagtimerne og vagtlægerne i aften- og nattetimerne. Det fremgår af et aftaleudkast fra Region Midtjylland. Ændringen er planlagt til at træde i kraft 1. juni 2012, skriver Dansk Sygeplejeråds nyhedsbrev Synergi. Lars Høst, som er specialuddannet sygeplejerske og arbejder i telefonvisitationen på skadestuen på Århus Universitetshospital, mener, det er vigtigt med et særligt team, som tager sig af opkaldene fra tilskadekomne borgere, for det kræver stor faglighed og overblik at styre de omkring 80.000 årlige opkald. ”En af vores store styrker er, at vi ofte kan begynde behandlingen af borgerne over telefonen. Hvis en person har fået et snitsår, så kan vi fortælle, hvad vedkommende skal gøre for at stoppe blødningen. Derudover har vi også et samlet overblik over, hvordan ventetiden ser ud på de forskellige skadestuer, og derfor kan vi give folk en meget præcis tid på, hvornår de kan regne med at komme til på skadestuen,” fortæller Lars Høst og tilføjer, at kun få borgere derfor sidder på selve skadestuen og venter længe. De møder nemlig først op, når de skal til. Patienttilfredshed og rollemodel Lige nu er der 40 specialuddannede skadestuesygeplejersker i telefonvisitationen. Det er et krav, at de har minimum fem Region Midtjylland har planer om at lukke den velfungerende telefonvisitation bemandet af specialuddannede skadestuesygeplejersker. Ventetiden for patienter til skaldestuen på Århus Universitetshospital er ellers forbilledlig lav, nemlig 35 minutter i gennemsnit. års skadestueerfaring og videreuddannelse i visitation. Hospitaler i Region Sjælland og Region Hovedstaden er i gang med at lave lignende ordninger. ”Telefonvisitationen med sygeplejersker er en ubetinget succes. Borgerne er tilfredse, der er god økonomi, og det er rollemodel for andre regioner,” siger Else Kayser, kredsformand for Dansk Sygeplejeråd i Midtjylland. Hun frygter, at patienterne kan se frem til længere ventetid, når de praktiserende læger fremover samlet skal kunne visitere omkring 100.000 patienter på årsplan: ”Det kan jo være rigtig svært at komme igennem til sin egen læge, og det kan også blive problematisk at fastholde overblikket.” Økonomisk fornuftigt Skadestuechef og ledende overlæge på Århus Universitetshospital, Bent Erling Lindblad, peger på, at telefonvisitationen med specialuddannede skadestuesygeplejersker er en meget velfungerede ordning. ”Vi har stor patienttilfredshed, og det skyldes ikke mindst sygeplejerskernes store faglighed og forankring i skadestuen,” siger Bent Erling Lindblad. Telefonvisitationen har et årligt budget på omkring 5,5 mio. kr. Ifølge den ledende skadestueoverlæge er det en fornuftig økonomisk løsning at have sygeplejersker til at besvare opkaldene. ”Det er klart billigere at have sygeplejersker til at styre telefonvisitationen end læger. Det siger sig selv. Men det vigtigste er, at specialsygeplejerskerne har stor erfaring med skadestuepatienter, og det kommer borgerne til gode,” siger Bent Erling Lindblad. Afgøres senest i december Ifølge aftaleudkastet fra Region Midtjylland er den overvejende årsag til, at man vil skifte de specialuddannede skadestuesygeplejersker ud med praktiserende læger, at man kun vil have, at borgerne skal ringe på ét telefonnummer, uanset om man skal til lægen eller på skadestuen. Men den køber Dansk Sygeplejeråds kredsformand ikke. ”Vi har stor forståelse for, at borgere kun skal forholde sig til ét telefonnummer. Teknologisk ville man let via et trykknapsystem kunne sikre, at man ville kunne blive stillet om til enten lægen eller sygeplejersken på skadestuen,” siger Else Kayser, kredsformand for Dansk Sygeplejeråd i Midtjylland. Det forventes, at politikerne i Regionsrådet skal træffe den endelige beslutning om nedlæggelsen af telefonvisitationen med specialuddannede skadestuesygeplejersker senest i december. SygeplejerSken 19.2011 39 fOTO: ScANpIx
Page 1 and 2: Mobiltelefonen styrer insulindosis
Page 3 and 4: Forkortet produktinformation for Ch
Page 5 and 6: FAg 48 Faglig information 50 Mobilt
Page 7 and 8: IllUSTrATIon: gITTe Skov hindre gen
Page 9 and 10: Etisk Råd siger ja til tvangsbehan
Page 11 and 12: hstd Depression skrumper hjernen Hj
Page 13 and 14: Dilemmaet er et eksempel på en hen
Page 15 and 16: Temaet er sundhedspolitik Danmark f
Page 17 and 18: GenindlæGGelser Mange ældre patie
Page 19 and 20: Hvornår er der tale om en genindl
Page 21 and 22: Sådan ser det ud i din kommune se
Page 23 and 24: Seks måder at forebygge på Genind
Page 25 and 26: 87 pct. har angivet, at de var tryg
Page 27 and 28: nyudskrevne borgere chiorsen er meg
Page 29 and 30: DET SMAGER IKKE BEDRE END ANDRE. OG
Page 31 and 32: debat Lukket fest eller målrettet
Page 33 and 34: MER’ af det gode fra PKA 4 % MER
Page 35 and 36: Kældergys i Rigets gange Frida og
Page 37: Brug de medier, bogen har i fokus L
Page 41 and 42: Videoklip skal hjælpe nybagte fyns
Page 43 and 44: En af Anette Andreasens (tv.) kerne
Page 45 and 46: dsr kreds syddanmark Fravær skal i
Page 47 and 48: Redaktion: Jette Bagh, fagredaktør
Page 49 and 50: En af os AF JETTE BAGH, FAGREDAKTØ
Page 51 and 52: er insulindosis keret målt i mmol/
Page 53 and 54: Litteratur 1. Nutrition recommendat
Page 55 and 56: kvalitetSudvikling, neurologiSk Syg
Page 57 and 58: Figur 3. 4. Udpluk Svar på fra sp
Page 59 and 60: Redaktion Jette Bagh, sygeplejerske
Page 61 and 62: ser er svære at definere. F.eks. k
Page 63 and 64: delse af andres mening eller fordom
Page 65 and 66: Ingen parfume. Ingen farve. Ingen s
Page 67 and 68: publiceret nogen undersøgelser, de
Page 69 and 70: praktiske oplysninger til annoncør
Page 71 and 72: Net annoncer Gå ind på www.dsr.dk
Page 73 and 74: Hos os kan du forsikre din karriere
Page 75 and 76: JANUVIA ® , (SITAGLIPTIN, MSD) (

Download PDF - WebProof

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?