Download PDF - WebProof

kvalitetSudvikling, neurologiSk Sygepleje
Selvvalgt forebyggelse
giver mere mening
af Birgitte MortenSen, SygeplejerSke, Mvo
Projektet viser, hvordan sygeplejersker, der arbejder selvstændigt
med patienter i ambulant trombolysebehandling,
kan medvirke til, at forebyggelse bliver meningsfuld, når patienten
under vejledning i ambulatoriet selv vælger sit indsatsområde
for forebyggelse.
Døren til stuen går op, en båre med en ældre herre bliver kørt ind
af en portør. På stuen står en bioanalytiker, en læge og en sygeplejerske
klar til øjeblikkeligt at begynde hver deres gøremål, for
at patienten om muligt i løbet af ca. 35 minutter kan påbegynde
behandling med trombolysemedicin. Denne artikel beskriver,
hvordan vi i Roskilde arbejder med forebyggelse af ny apopleksi.
Vi er en gruppe af sygeplejersker, inklusive den kliniske udviklingssygeplejerske,
der har speciel interesse for patienter, som
indlægges til trombolysebehandling, og i særdeleshed for, hvordan
en ny apopleksi hos patienten kan forebygges.
Forebyggelse og sundhedsfremme
I 2008 nedsatte regeringen Forebyggelseskommissionen, der
skulle komme med forslag til en styrket indsats på forebyggelsesområdet
og dermed en reduktion af omkostningerne ved livsstilssygdomme.
Hvad man i forvejen vidste, var, at 40 pct. af alle
Når patienten kommer til kontrol i ambulatoriet,
fylder den akutte oplevelse stadig
en del, og han er meget motiveret for at deltage
i planlægningen af egne indsatsområder
for at undgå genindlæggelse.
sygdomme og tidlige dødsfald skyldes forkert kost, rygning, alkohol
og for lidt motion. Målet var derfor at øge danskernes middellevetid
med tre år (1). I Den Danske Kvalitetsmodels standarder,
der blev overdraget til sygehusene i august 2009, er der
standarder omhandlende forebyggelse og sundhedsfremme (2).
I standard 2.16.1 fremgår det, at der skal forefindes politikker
for forebyggelse og sundhedsfremme, og i 2.16.2, at den sundhedsmæssige
risiko skal identificeres med netop det formål at
iværksætte relevante aktiviteter sammen med patienten, som
kan medvirke til at fremme patientens sundhedstilstand. I lægejournalen
er det en selvfølge at dokumentere, om patienten er
ryger og har et alkoholforbrug, og nu er det blevet en standard
for god kvalitet i sundhedsvæsenet, at den sundhedsfaglige person
forholder sig til disse oplysninger, og derfor noget, den enkelte
afdeling i et samarbejde med patienten er nødt til at fokusere
på.
Trombolysebehandling i Danmark
Til trods for at rigtig mange danskere kender til forkert livsstils
indflydelse på hjerte- og karsygdomme, så rammer apopleksi ca.
13.000 danskere om året, hvoraf omkring 750 bor i Region Sjælland.
Førstegangsindlæggelser forbruger 200.000 sengedage om
året på sygehusene (3). Risikoen for en blodprop, når man har
fået en advarsel i form af en forbigående forstyrrelse af blodtilførslen
til hjernen, et transient ischaemic attack (TIA), er 10-12
pct. årligt (4). Siden 2004 har det i Danmark været muligt at give
trombolysebehandling, der medvirker til reducering af patientens
symptomer og er den første egentlige behandling rettet direkte
mod blodproppen. Trombolysebehandlingen bygger på resultaterne
af randomiserede kliniske studier (5,6,7). Denne behandling
blev indført som en fast procedure pr. 1. september
2008 i Roskilde. I begyndelsen skulle behandlingen iværksættes
senest tre timer efter symptomdebut, men siden 1. januar 2010
er behandlingsvinduet øget til fire og en halv time.
Sygeplejeledet ambulant behandling
Når den ældre herre på båren har fået sin trombolysebehandling
og forhåbentlig i løbet af få dage kan udskrives uden nævneværdige
symptomer, har han under indlæggelse fået udleveret en
folder med skriftlig information om livsstilsændring og forebyggelse.
Ved udskrivelsen får han desuden en tid til at komme i
trombolyseambulatoriet tre måneder senere, hvor han vil møde
en sygeplejerske. Når patienten kommer til kontrol i ambulatoriet,
fylder den akutte oplevelse stadig en del, og han er meget
motiveret for at deltage i planlægningen af egne indsatsområder
for at undgå genindlæggelse. Som en del af ambulatoriebesøget
registrerer sygeplejersken data til den internationale database
Safe Implementation of Trombolysis in Stroke (SITS) om, hvordan
patientens funktionsniveau er (figur 1). Formålet med registreringen
er at belyse, om der i Danmark opnås samme sikre
behandlingsresultat og bivirkningsforekomst som dem, der er
opnået i hidtidige undersøgelser. I Roskilde har det vist sig at
være hensigtsmæssigt, at det er en sygeplejerske, der ser patienten
til tremånederskontrollen, så der bliver mulighed for at vejlede
om forebyggelse og sundhedsfremme. Seks trombolysesygeplejersker
er oplært til at varetage opgaven. De er alle oplært
af den samme sygeplejerske for at sikre så stor overensstemmelse
som muligt i den mundtlige information og vejledning, patienterne
får.
Systematisk litteratursøgning
Samtidig med at trombolysesygeplejerskerne begyndte at få ansvar
for patienter i ambulatoriet, undersøgte den kliniske udviklingssygeplejerske
ved en systematisk litteratursøgning, om apopleksipatienter
andre steder bliver informeret om sekundær
SygeplejerSken 19.2011 55