Download PDF - WebProof

More documents

Recommendations

Info

Kør bil med BAUTA Har du styr på din bilforsikring? Du kan her se priseksempler på en bilforsikring i BAUTA, hvis du er elitebilist og bor i postnumrene 6040, 7900, 8300 og 9240. Prisen dækker over en helårlig betaling med en selvrisiko på 5.420 kr. i 2011: Skoda Fabia 1,4 Kia Cee’d 1,6 diesel årlig pris = 3.356 kr. årlig pris = 3.609 kr. Toyota Aygo 1,0 Mazda 2 1,2 årlig pris = 3.119 kr. årlig pris = 3.356 kr. En bilforsikring hos BAUTA giver dig klare fordele: • Forsikringen stiger ikke i pris efter skader • Du bliver allerede elitebilist efter fem års skadefri kørsel • Tilvalg: Billig vejhjælp og friskadedækning www.bauta.dk · Tlf.: 3315 1545 • Aldersrabat: Kaskoprisen reduceres med 6, 15 og 20% når din bil er fyldt 5, 10 og 15 år. Du skal tegne LB’s attraktive Indboforsikring, for at kunne tegne den billige bilforsikring. Læs mere på www.bauta.dk
kvalitetSudvikling, neurologiSk Sygepleje Selvvalgt forebyggelse giver mere mening af Birgitte MortenSen, SygeplejerSke, Mvo Projektet viser, hvordan sygeplejersker, der arbejder selvstændigt med patienter i ambulant trombolysebehandling, kan medvirke til, at forebyggelse bliver meningsfuld, når patienten under vejledning i ambulatoriet selv vælger sit indsatsområde for forebyggelse. Døren til stuen går op, en båre med en ældre herre bliver kørt ind af en portør. På stuen står en bioanalytiker, en læge og en sygeplejerske klar til øjeblikkeligt at begynde hver deres gøremål, for at patienten om muligt i løbet af ca. 35 minutter kan påbegynde behandling med trombolysemedicin. Denne artikel beskriver, hvordan vi i Roskilde arbejder med forebyggelse af ny apopleksi. Vi er en gruppe af sygeplejersker, inklusive den kliniske udviklingssygeplejerske, der har speciel interesse for patienter, som indlægges til trombolysebehandling, og i særdeleshed for, hvordan en ny apopleksi hos patienten kan forebygges. Forebyggelse og sundhedsfremme I 2008 nedsatte regeringen Forebyggelseskommissionen, der skulle komme med forslag til en styrket indsats på forebyggelsesområdet og dermed en reduktion af omkostningerne ved livsstilssygdomme. Hvad man i forvejen vidste, var, at 40 pct. af alle Når patienten kommer til kontrol i ambulatoriet, fylder den akutte oplevelse stadig en del, og han er meget motiveret for at deltage i planlægningen af egne indsatsområder for at undgå genindlæggelse. sygdomme og tidlige dødsfald skyldes forkert kost, rygning, alkohol og for lidt motion. Målet var derfor at øge danskernes middellevetid med tre år (1). I Den Danske Kvalitetsmodels standarder, der blev overdraget til sygehusene i august 2009, er der standarder omhandlende forebyggelse og sundhedsfremme (2). I standard 2.16.1 fremgår det, at der skal forefindes politikker for forebyggelse og sundhedsfremme, og i 2.16.2, at den sundhedsmæssige risiko skal identificeres med netop det formål at iværksætte relevante aktiviteter sammen med patienten, som kan medvirke til at fremme patientens sundhedstilstand. I lægejournalen er det en selvfølge at dokumentere, om patienten er ryger og har et alkoholforbrug, og nu er det blevet en standard for god kvalitet i sundhedsvæsenet, at den sundhedsfaglige person forholder sig til disse oplysninger, og derfor noget, den enkelte afdeling i et samarbejde med patienten er nødt til at fokusere på. Trombolysebehandling i Danmark Til trods for at rigtig mange danskere kender til forkert livsstils indflydelse på hjerte- og karsygdomme, så rammer apopleksi ca. 13.000 danskere om året, hvoraf omkring 750 bor i Region Sjælland. Førstegangsindlæggelser forbruger 200.000 sengedage om året på sygehusene (3). Risikoen for en blodprop, når man har fået en advarsel i form af en forbigående forstyrrelse af blodtilførslen til hjernen, et transient ischaemic attack (TIA), er 10-12 pct. årligt (4). Siden 2004 har det i Danmark været muligt at give trombolysebehandling, der medvirker til reducering af patientens symptomer og er den første egentlige behandling rettet direkte mod blodproppen. Trombolysebehandlingen bygger på resultaterne af randomiserede kliniske studier (5,6,7). Denne behandling blev indført som en fast procedure pr. 1. september 2008 i Roskilde. I begyndelsen skulle behandlingen iværksættes senest tre timer efter symptomdebut, men siden 1. januar 2010 er behandlingsvinduet øget til fire og en halv time. Sygeplejeledet ambulant behandling Når den ældre herre på båren har fået sin trombolysebehandling og forhåbentlig i løbet af få dage kan udskrives uden nævneværdige symptomer, har han under indlæggelse fået udleveret en folder med skriftlig information om livsstilsændring og forebyggelse. Ved udskrivelsen får han desuden en tid til at komme i trombolyseambulatoriet tre måneder senere, hvor han vil møde en sygeplejerske. Når patienten kommer til kontrol i ambulatoriet, fylder den akutte oplevelse stadig en del, og han er meget motiveret for at deltage i planlægningen af egne indsatsområder for at undgå genindlæggelse. Som en del af ambulatoriebesøget registrerer sygeplejersken data til den internationale database Safe Implementation of Trombolysis in Stroke (SITS) om, hvordan patientens funktionsniveau er (figur 1). Formålet med registreringen er at belyse, om der i Danmark opnås samme sikre behandlingsresultat og bivirkningsforekomst som dem, der er opnået i hidtidige undersøgelser. I Roskilde har det vist sig at være hensigtsmæssigt, at det er en sygeplejerske, der ser patienten til tremånederskontrollen, så der bliver mulighed for at vejlede om forebyggelse og sundhedsfremme. Seks trombolysesygeplejersker er oplært til at varetage opgaven. De er alle oplært af den samme sygeplejerske for at sikre så stor overensstemmelse som muligt i den mundtlige information og vejledning, patienterne får. Systematisk litteratursøgning Samtidig med at trombolysesygeplejerskerne begyndte at få ansvar for patienter i ambulatoriet, undersøgte den kliniske udviklingssygeplejerske ved en systematisk litteratursøgning, om apopleksipatienter andre steder bliver informeret om sekundær SygeplejerSken 19.2011 55
Page 1 and 2:
Mobiltelefonen styrer insulindosis
Page 3 and 4: Forkortet produktinformation for Ch
Page 5 and 6: FAg 48 Faglig information 50 Mobilt
Page 7 and 8: IllUSTrATIon: gITTe Skov hindre gen
Page 9 and 10: Etisk Råd siger ja til tvangsbehan
Page 11 and 12: hstd Depression skrumper hjernen Hj
Page 13 and 14: Dilemmaet er et eksempel på en hen
Page 15 and 16: Temaet er sundhedspolitik Danmark f
Page 17 and 18: GenindlæGGelser Mange ældre patie
Page 19 and 20: Hvornår er der tale om en genindl
Page 21 and 22: Sådan ser det ud i din kommune se
Page 23 and 24: Seks måder at forebygge på Genind
Page 25 and 26: 87 pct. har angivet, at de var tryg
Page 27 and 28: nyudskrevne borgere chiorsen er meg
Page 29 and 30: DET SMAGER IKKE BEDRE END ANDRE. OG
Page 31 and 32: debat Lukket fest eller målrettet
Page 33 and 34: MER’ af det gode fra PKA 4 % MER
Page 35 and 36: Kældergys i Rigets gange Frida og
Page 37 and 38: Brug de medier, bogen har i fokus L
Page 39 and 40: Succesfuld skadestueordning i fare
Page 41 and 42: Videoklip skal hjælpe nybagte fyns
Page 43 and 44: En af Anette Andreasens (tv.) kerne
Page 45 and 46: dsr kreds syddanmark Fravær skal i
Page 47 and 48: Redaktion: Jette Bagh, fagredaktør
Page 49 and 50: En af os AF JETTE BAGH, FAGREDAKTØ
Page 51 and 52: er insulindosis keret målt i mmol/
Page 53: Litteratur 1. Nutrition recommendat
Page 57 and 58: Figur 3. 4. Udpluk Svar på fra sp
Page 59 and 60: Redaktion Jette Bagh, sygeplejerske
Page 61 and 62: ser er svære at definere. F.eks. k
Page 63 and 64: delse af andres mening eller fordom
Page 65 and 66: Ingen parfume. Ingen farve. Ingen s
Page 67 and 68: publiceret nogen undersøgelser, de
Page 69 and 70: praktiske oplysninger til annoncør
Page 71 and 72: Net annoncer Gå ind på www.dsr.dk
Page 73 and 74: Hos os kan du forsikre din karriere
Page 75 and 76: JANUVIA ® , (SITAGLIPTIN, MSD) (
show all

Download PDF - WebProof

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?