Download PDF - WebProof

kvalitetSudvikling, neurologiSk Sygepleje
forebyggelse, og om de er i stand til at efterleve anbefalingerne
efter udskrivelsen. Det meste af den fundne litteratur handlede
om risikofaktorer og medicinsk forebyggelse. Det var meget
sparsomt med litteratur, der handlede om information til patienten
under indlæggelsen samt vurdering af effekten af den givne
information. I en engelsk undersøgelse havde man udarbejdet en
forebyggelsesplan, som bl.a. sigtede mod at give patienten viden
om forebyggelse, så han blev i stand til selv at tage kvalificerede
beslutninger (8). En dansk undersøgelse af godt 300 københavnere
fra 2004 til 2008 viste, at patienter med få symptomer efter
en apopleksi er i stand til med vejledning fra en sygeplejerske at
ændre livsstil (9).
Interviewguide skal forebygge og prioritere
På baggrund af litteratursøgningen samt interviews med de første
45 patienter i perioden december 2008 til september 2009
udarbejdede vi en egentlig interviewguide til hjælp for sygeplejerskerne,
der varetager tremånederskontrollen. Guiden har til
formål at målrette spørgsmålene til patienterne, så deres viden
om forebyggelse af apopleksi og motivation for livsstilsændringer
afdækkes. Den første del af spørgsmålene belyser, om patienten
har modtaget afdelingens skriftlige information om forebyggelse,
samt om patienten kender forebyggelsesrådene om bl.a.
kost, rygning, alkohol og motion (figur 2). Kontrollen omhandler
bl.a. blodtryk, vægt, livvidde, rygning og alkohol- og motionsvaner.
Den sidste del af spørgsmålene hjælper patienten med
at prioritere, hvilke eller hvilket forebyggelsestiltag der vil give
mening for patienten at fokusere fremadrettet på (figur 3). Der
kan godt være flere områder, hvor patienten ifølge retningslinjerne
har behov for livsstilsændringer, men det pointeres af
trombolysesygeplejerskerne, at det er vigtigt at være realistisk
mht. udvælgelsen, af antallet af ændringsområder, så patienten
har kræfter til det og kan holde motivationen oppe til at arbejde
med de prioriterede områder.
Personalet kan blive bedre til at informere
Vi har interviewet 191 patienter mellem december 2008 og 1.
september 2011, der har været til kontrol i ambulatoriet og er
blevet vejledt af sygeplejerskerne vha. interviewguiden. Af dem
kan 66 pct. af de adspurgte patienter ikke huske, at de under indlæggelsen
har modtaget folderen om forebyggelse (figur 4). Af
de patienter, der angav at havde modtaget den skriftlige information,
havde 71 pct. læst informationen (figur 5). På baggrund
af disse to observationer kan vi konkludere, at personalet kan
Figur 1. Nedenstående funktionsbeskrivelse registreres ved
tremånederskontrollen af patienten i trombolysebehandling
Score Beskrivelse Sæt kryds
0 No symptoms at all
1 No significant disabling symptoms
2 Slight disability
3 Moderate disability
4 Moderate severe disability
5 Severe disability
6 Dead
7 Alive, Ranking unknown
8 Unavailable
56 SygeplejerSken 19.2011
blive bedre til at informere om og udlevere den skriftlige patientinformation
om livsstilsændringer under indlæggelsen. Det er
ligeledes relevant at gentage informationen om forebyggelsesrådene
ved tremånederskontrollen i ambulatoriet, da patienten på
det tidspunkt er ude af den akutte fase og derfor må formodes
bedre at kunne modtage informationen. Interviewguiden ved
tremånederskontrollen bruges fortsat til at sikre, at sygeplejersken
kommer igennem forebyggelsesrådene, og patienten får
målrettet sin egen indsats.
Opfølgende telefonopkald
Sygeplejerskens subjektive indtryk er, at det giver mening for
patienten under vejledning fra sygeplejersken at vælge egne indsatsområder
for livsstilsændringer. Det er baseret på, at mange af
patienterne ved fremmødet i ambulatoriet udtrykker lettelse
over at være kommet igennem sygdomsforløbet, samt at de gerne
sammen med sygeplejersken vil være med til at vælge egne
Sygeplejersken guider patienten til kun at
vælge det, der virker overskueligt for patienten
i den nuværende livssituation og ud fra
patientens ressourcer.
indsatsområder for livsstilsændringer. Sygeplejersken guider patienten
til kun at vælge det, der virker overskueligt for patienten
i den nuværende livssituation og ud fra patientens ressourcer.
Mange af patienterne vælger uden videre medicinændring
som et indsatsområde for forhøjet blodtryk, hvorimod en ændring
af taljemål ikke altid er det først valgte indsatsområde. Det
kunne godt indikere, at nogle ændringer er nemmere at tackle
end andre, da ikke alle ændringer kræver den samme personlige
indsats.
Fra september 2009 til juni 2010 blev 50 patienter, der allerede
havde været til tremånederskontrol i trombolyseambulatoriet,
også ringet op efter seks måneder. Hensigten var at undersø-
Figur 2. Udpluk fra interviewguide om forebyggelse.
Gennemgang af forebyggelsesrådene:
11. Er du klar over, at rygestop nedsætter risikoen for en apopleksi?
Ja Nej
FAKTA til sygeplejersken:
Risikoen for en apopleksi er for rygere 2-4 gange højere end for ikke-rygere.
12. Kender du sundhedsstyrelsens anbefalinger med hensyn til
indtagelse af alkohol?
Ja Nej
FAKTA til sygeplejersken:
Ikke over 14 genstande om ugen som mand og ikke over 7 genstande om ugen som
kvinde. Et højt alkoholindtag giver en øget risiko for en ny apopleksi.
13. Er du klar over, at fysisk aktivitet nedsætter risikoen for en
apopleksi?
Ja Nej
FAKTA til sygeplejersken:
Fysisk aktivitet, der øger din hvilepuls til det dobbelte et par gange om dagen, nedsætter
risiko for blodpropsygdom og reducerer blodtryk og kolesterol.