BIND I

disposition. Ligeledes blev der sørget for fremskaffelse og etablering af dykpumper,
vandforsyning til sold og vådholdelse af træ og andet nødvendigt materiel til brug på feltet,
samt bugsering af de mange svære egestolper op fra elværksgrunden. Samtidig orienterede
entreprenøren om sikkerheden omkring arbejdet på de forurenede grunde, bl.a. på et
sikkerhedsmøde for alle implicerede parter hos Chr. Jensen på Fiskerhusvej, Ydernæs d. 9/2,
hvor det bl.a. blev oplyst, at Næstved Kommune var ansvarlig for museets medarbejderes
sikkerhed på stedet, ikke entreprenøren.
7. Topografi og jordbundsforhold
7.1 Topografi (BBH)
Suså I
Det nordvest-sydøstorienterede udgravningsfelt var beliggende på langs umiddelbart op ad
det på dette tidspunkt delvis nedrevne parkeringshus, på et fladt område, mod syd afgrænset
af Havnegade. Bag parkeringshuset stiger terrænet brat mod nord og nordøst, op mod Skt.
Peders Kirke og Boderne, dvs. den nordlige del af ”Stueklinten”. Susåen har tidligere flydt i
omtrent øst-vestlig retning nedenfor den stejle stigning, der har været bebygget i hvert fald
siden den tidlige middelalder.
Undergrunden på stedet består dels af stærkt vandførende morænegrusaflejringer, stedvis med
stort indhold af sten, dels af stiv grå ler med kalksten som ses ca. 1 m under grusets overflade.
Dette blev iagttaget på feltets midte, i entreprenørens videre nedgravning forud for støbning
af den nye å’s forløb. Det grå ler synes at fortsætte nedad. Undergrundsleret ligger i denne
ende af tracéet 1-1.5 m over niveauet i resten af tracéet. Det er muligt, at én af de fra de
historiske kilder kendte holme kan have ligget her, hvis en holm kan formodes at være blevet
dannet over et sted hvor undergrundsleret har ligget højere end ellers.
Suså II
Det undersøgte område udgjorde hele det afrømmede tracé, i direkte forlængelse af det
tidligere og omtrent indtil kanten af Kompagnistræde. Tracéet på elværksgrunden havde en let
drejning mod nord (se kort). Mod nord stiger terrænet stejlt op mod Næstved By, mens tracéet
ligger på et fladt område ned mod Havnegade. Undergrunden består af stiv grå ler, hvilken
også var forurenet et langt stykke ned. På en en del af grunden ses leret at stige opad, hvilket
kan indikere en forhøjning ved/i åen – evt. en lokalisering af en af de historisk kendte holme i
området (se herunder).
Suså III
Undersøgelserne blev foretaget indenfor det afrømmede tracé samt i en mindre udgravning i
Kompagnistræde. Mod nord stiger terrænet stejlt op mod Næstved By dvs. ”Stueklinten”,
mens tracéet ligger på et fladt område ned mod Havnegade. Undergrunden består af stiv grå
ler, hvilken også var forurenet. På dele af grunden ses leret at stige opad, hvilket kan indikere
en forhøjning ved/i åen – evt. en lokalisering af en af de historisk kendte holme i området (se
herunder). Der fandtes dog ikke nogle præcise indikationer for placeringen af de fra historiske
kilder kendte holme.
7.2 Middelalderens havneområde
Der var i området flere velkendte lokaliteter fra middelalderen. Her skal blot kort nævnes, at
der ved gravninger i både Bredstræde og Kompagnistræde er fremkommet midddelalderlige
anlægsspor og kulturlag (jf. ovf.), ligesom der skal gøres opmærksom på de fredede rester af
17