BIND I

3.2 Suså II, Elværksgrunden (BBH)
Forløb.
Anden etape af undersøgelserne, i tracéet ved elværket, fandt sted i perioden 29/11 – 23/12
1999 samt 3 – 13/1 2000. I undersøgelsen deltog følgende personer:
Daglig leder, cand. mag. Birgitte Borby Hansen, (29/11 – 13/1), assistent, BSc Birgitte Fløe
Jensen, (29/11 – 13/1), Assistent, litograf Kama Jørgensen (i aktivering på NÆM) (29/11 –
13/1), Teknikerelev Gitte Gerner, NNU (29-30/11, 1 & 6/12) og David Robinson, NNU
(6/12).
Undersøgelserne blev løbende tilset af ansvarlig leder, museumsinspektør, cand. phil. Thomas
Roland, Næstved Museum. Desuden havde udgravningen flere besøg af leder af Næstved
Museum, Palle Birk Hansen. Afgravningen af den olieforurenede jord blev tilset af
geotekniker Ib Rasmussen, fra Nielsen og Risager, Næstved. Konservator Karen Urth tilså
bolværket samt rådgav før optagningen af en del af dette til konservering
Metode
Der blev ved afrømningen anvendt en stor gravemaskine på larvefødder med bred skovl samt
en mindre Bobcat med lille skovl. Det var i starten nødvendigt kontinuerligt at anvende
dykpumper for at kunne færdes i undersøgelsesområdet; dog blev der snart etableret
adskillige sugespidser langs traceets kanter for at sænke grundvandet, hvilket gjorde tracéet
farbart. Desværre havde dette også til følge, at de senere opdukkede middelalderbolværk
tørrede ud. Da området var stærkt forurenet med dieselolie fra det forhenværende elværks
store dieselmotorer, var det især i starten af forløbet forbundet med stort ubehag at opholde
sig nede i tracéet. Der var under afgravningen kontinuerligt kraftige dampe fra den nu frigivne
dieselolie, hvilket i flere tilfælde resulterede i hovedpine, mavepine, svimmelhed, kvalme og
dårlig koncentrationsevne blandt deltagerne i den arkæologiske undersøgelse. Heldigvis
fortog dampene sig efterhånden som tracéet lå åbent, og i den sidste del af forløbet var der
”kun” almindelige lugtgener. Sikkerhedsforskrifterne ved arbejdet i den forurenede jord nede
i tracéet var arbejdshandsker samt gummistøvler; sikkerhedshjelm var påbudt ved alt ophold
indenfor anlægsområdet. Der var ikke påbud om brug af åndedrætsværn. Det var ikke muligt
at foretage undersøgelser ved profilet med bolværket mellem d. 16 – 22/12, da entreprenørens
sikkerhedsfolk nedlagde endeligt forbud mod at færdes ved profilet, indtil der var gravet
anlæg ovenfor dette, dvs. afgravet ca. 4 m jordopfyld i en skrå kant op mod kørevejen. Først
da var risikoen for jordskred fra fylden over bolværket minimeret.
Ved undersøgelsen blev der anvendt skovl, spade, skelske samt finere spatler efter behov. Til
opmåling blev der anvendt et traditionelt nivellerinstrument samt lasernivellering, ligesom der
blev anvendt metalmålebånd og tommestokke. Dokumentation i form af tegninger blev udført
på vandfast plastfolie med vandfaste 0,5 mm stifter. Fotodokumentation blev udført på
sort/hvid 24x36 film og farve 24x36 dias samt på s/h 6 x 6. Genstande blev emballeret i
lynlåsposer eller andre plastposer samt plastbakker. Organiske genstande såsom træ og læder
blev opbevaret fugtigt og køligt.
Målesystem.
Der blev ikke etableret et målesystem på fladen af traceet, da der ikke var bevaret anlæg eller
strukturer, som skulle registreres i fladen. Registreringer/tegninger blev således kun foretaget
i profiler, både ved bolværket samt på profilet langs Havnegade. Der blev lagt en vandret
målelinje v.h.a. nivellerinstrument til brug ved tegning. De anvendte målepunkter samt
niveauet for disse linjer blev indmålt af landmålerne Toft og Malmskov, Næstved, i forhold til
8