BIND I

formen (eks. pæl LXXX, deltegning 16). Dog fremtrådte langt de fleste som lige regulære
velforarbejdede stykker tømmer. Enkelte stykker var tillige genanvendt bygningstømmer (pæl
XLIV, deltegning 9; tværligger LXVIII, deltegning 6).
Pælenes dimensioner fremgår af tegningerne samt oversigten i skemaet over pældimensioner.
Pælenes længde kan måles mellem 30 – 192 cm, hvoraf størstedelen måler mindst 110 cm
eller mere; flere pæle er længere end de angivne mål, da det ikke i alle tilfælde var muligt at
fremrense hele pælen (se tegninger). Desuden er der sandsynligvis forsvundet en betragtelig
bid af pælenes øvre del. Flere har derfor sikkert oprindeligt målt både 2 og 3 meter i længden.
Pælenes bredde kan måles mellem 11 – 30 cm, hvoraf de fleste placerer sig omkring 20 cm.
Hvor det var muligt, samt på de nedtagne pæle, kunne formen for det meste bestemmes som
omtrent kvadratisk. Der har gået betragtelige mængder egetræ til den samlede
bolværkskonstruktion. I det ved Suså II ca. 35 meter lange undersøgte udsnit kunne der
således fremdrages lidt over 100 stykker svært tømmer.
Alle pælene var tilspidsede for at lette nedramningen. Ved at iagttage stratigrafien ses det
tydeligt at pælene er rammet ned gennem fylden og ikke gravet ned (se tegninger), da lidt af
fylden kan være trukket med ned langs stolpen (se f.eks. ved pæl VI og VII, deltegning 2).
Der må således have været anvendt en større nedramningsmaskine-/konstruktion, hvor man
har kunnet hamre de svære og tunge egepæle ned. Pælene var i flere tilfælde rammet dybt ned
i stenede åbundslag og undergrundssand og -ler, hvilket er en ingeniørmæssigt nødvendig
konstruktion, da bolværket ellers ikke har kunnet holde på den bagvedliggende havnefronts
opfyld.
På alle pælene er de øverste partier beskadiget; dette er dels sket ved en naturlig bortrådning
gennem tiden, eksempelvis hvor pælene ikke længere har været dækket af vand. Her kan det
ses at træet har tørret ud og skrumpet ind (eks. pæl XVI, deltegning 3). Dog er en stor del af
skaderne opstået ved opførslen og nedrivningen af elværket; i flere tilfælde kan det ses at
pælene er revet over med maskine (eks. deltegning 5 & 9).
Der kunne flere steder iagttages bagvedliggende tværbjælker af svært mere ubehandlet og
irregulært egetømmer, nærmest træstammer, ofte med påsiddende bark (eks. tværligger LII,
LIII, deltegning 4; LXXXII, CI, deltegning 16; LXVII, deltegning 11). Bjælkerne har en
betragtelig længde, målt mellem 70 – 340 cm, deraf de fleste langt over 2 meter. Bredden på
stammerne er overvejende omkring 25 cm (se skema over tværbjælkernes dimensioner). I et
enkelt tilfælde er en tilspidset pæl anvendt som tværligger (pæl LXVI, deltegning 11). Denne
ubeskadigede pæl måler 270 cm i længden, hvilket sandsynliggør at mange af de beskadigede
lodrette pæle har haft mindst den samme længde.
Tværbjælkerne har været anbragt for at holde på havnefrontens fyld. Ved undersøgelserne
fandtes de bevaret i maksimalt fire skifter ovenpå hinanden (deltegning 16); øvrige øvre
skifter er enten fjernet/gået til længere tilbage i tiden eller ved nyere anlægsarbejder.
Nede bag tværbjælkerne fandtes der i flere tilfælde samlinger af grene og kviste,
tilsyneladende pil og hassel, sandsynligvis anbragt for at tætne bolværket og forhindre den
bagvedliggende fyld i at skride ud. Der kunne ikke med sikkerhed konstateres egentligt risflet
(deltegning 10, 12, 13).
De forrest fremkomne dele af bolværket bestod hovedsagelig af enkeltstående lodret
nedrammede pæle, uden bagvedliggende tværbjælker (se deltegning 1 - 5, delvist 6, 16, 17 og
18). De er nedrammet med en afstand på mellem ca. 10 – 130 cm. Ved nedtagning af flere af
disse samt videre afrensning indad dukkede der hurtigt en ny række af pæle op, uden
tværbjælker (deltegning 7, 8) men ellers lodrette pæle ledsaget af direkte bagvedliggende
33