BIND I

Knoglematerialet (inklusiv fiskeben) blev ikke prioriteret ved den almindelige
fundindsamling, hvorfor der i soldet blev indsamlet en hel del mere knoglemateriale end
ellers ved hånd- og maskingravning. Oftest var det fragmenterede knogler, men også en vis
mængde fiskeben, -skæl og -øresten. Desuden bl.a. også makrofossile elementer som
hasselnøddeskaller, kirsebærsten, blommesten, en bog frøkapsel og ganske få forkullede korn.
8.4.5 Bolværk 200 med tilhørende
8.4.5.1 Bolværk 200
Profil nr. 30c-f. T60. T42. T65. T66. Matrix 10.
Bolværksrække 200's bevarede længde var 9.20 m. Den var placeret i retningen VNV mod
ØSØ og ca. sydvest for Bolværk 300. Rækken har sandsynligvis fortsat mod nordvest, men
stolperne her er sikkert, ligesom række 500a og 300, blevet gravet bort under bygningen af
Bredstræde-parkeringen. Stolpenumre 200, 201, 203, 208, 210 og 213 var oprindeligt
nummereret hhv. 129, 169, 172, 175, 174 og 173. Nummermærkerne faldt imidlertid af
undervejs, og blev derfor omnummereret. Stolperne blev herved medtaget i Bolværk 200 og
slettet fra Bolværk 100.
Selve konstruktionen bestod af 29 stolper med en indbyrdes afstand mellem 5 og 80 cm,
gennemsnitligt 25 cm. Længden på stolperne var mellem 1.00 og 1.50 m, bortset fra to små
tilspidsede stykker træ, 204 var 22 cm og 215 var 29 cm lang. 215 var tilsyneladende brugt
som kile ved stolpe 216. Tværdimensionerne varierede i diameter og sidebredde mellem 14
og 26 cm, gennemsnitligt 18 cm.
Antallet af tilspidsningssider i nedramningsenden var tre til fem. Bolværk 200 var forskellig
fra de andre bolværk og stolperækker ved stolpernes varierede udformning. Der var i rækken
således 15 % runde stammer, 35 % fir-sidede tilhuggede/tilskårne stolper og 50 % stammer,
der var tilhugget på 2-3 sider, men med noget af træets oprindelige runding bevaret. Det var
endvidere bemærkelsesværdigt, at der på to af stolperne var bundet reb af plantefibre. Dette
sås ikke ved nogen af de andre stolperækker. Rebene var bundet på ved stolpernes øverste
tredjedel og har vel formentligt været fortøjningsreb. At der har været bundet reb om
stolperne er måske en af de tydeligste indikatorer på, at disse har har fungeret som bolværk.
Rækkens sydøstlige afslutning var brat; enten har stolperne fortsat mod ØSØ og er faldet ud
af rækken, eller man har haft valgt at lave et kortere bolværk svarende til behovet på
daværende tidspunkt (se også afsnit 8.4.7). Det var dog bemærkelsesværdigt, at der omtrent
hvor Bolværk 200 begynder ikke længere var tværliggere bagved række 100 og at der på
samme sted blev noget længere mellem stolperne i Bolværk 100. Dette kunne føre til
overvejelser om de to rækker evt. har tilhørt samme konstruktion. Dateringsmæssigt var der
dog mellem 140-196 års forskel på fældningstidspunktet for stolpen i Bolværk 200 og
stolperne i Bolværk 100, hvorfor en sådan samhørighed ikke synes sandsynlig. Det skal
endvidere bemærkes, at skiftet i konstruktion 100 og ophøret af Bolværk 200 netop skete,
hvor række 400b (udateret) krydsede ind imellem de to rækker.
Grundlaget for en dendrokronologisk datering af Bolværk 200 var ikke optimalt, bl.a. fordi
stolpernes tilstand og antallet af årringe ikke var tilstrækkeligt. Kun en enkelt og ikke særlig
præcis datering var derfor mulig. Fældningstidspunktet for stolpen 218 kunne således kun
sættes enten efter 1275 eller efter 1320. Da Bolværk 200 imidlertid var yngre end Bolværk
49