BIND I

de ikke umiddelbart lignede hvad man ville forvente i bunden af et åløb, må det alligevel
antages, at disse lag har udgjort bunden af åen. Det øverste af de to lag (lag 30), der ikke sås i
hele traceet, men som var udtalt på dette sted, var lysere gråt og det nederste (lag 31) mørkere
gråt i farven. Det nedre mørkegrå lag genkendtes også ved Suså II, III, IV og VI.
Lagene bestod begge af usorteret sand og grus samt en del sten, både flint og granit, de fleste
0.05-0.15 cm i diameter, men enkelte også 0.30-1.0 m i diameter. Enkelte steder med små,
lerklumper eller -nistre. Ofte med organiske rester fra trærødder og formodentlig også fra
rødder fra vandplanter. De nederste lag var stort set fundtomme, bortset fra enkelte
knoglefragmenter. Kun ved Susåen VI blev der konstateret en del flintflækker og -afslag og et
par skår forhistorisk keramik (lag 4 =lag 31).
Det har ikke været muligt at nå frem til en entydig forklaring på disse lags opståen og lagene
var således elv for Charlie Christensen, Claus Malmros og David Robinson (alle NNU)
gådefulde. Hvis lagene skulle være pålagt af mennesker må der have været tale om en meget
stor indsats i forhold til lagenes store udbredelse. Lagene kan være opstået ved at den
langsomt rindende å har forårsaget en udvaskning af lerpartiklerne i den øverste del af
undergrundsleret. Lerpartiklerne har den mindste partikelstørrelse, og sand, grus og sten, der
var indeholdt i leret, er blevet liggende som lag 30 og 31. Materialet kan være forblevet
usorteret p.g.a. at der har været meget lidt strøm. Der er blevet taget prøver af begge lag i
Kompagnistræde, samt af det mørkegrå lag ved Suså IV og VI.
8. Undersøgelsens resultater
8.1 Suså I, Bredstrædeparkeringen (BBH)
8.1.1 Feltet og søgegrøfterne
Entreprenørens arbejdstracé målte ca. 8 x 55 m, i alt ca. 440 m2, hvilket også var det
arkæologiske arbejdsfelt. Tracéet var placeret på området mellem Havnegade og det delvis
nedrevne P-hus, orienteret i nordøst-sydvestlig retning. Oversigtsplan for placeringen af
grøfterne findes på Tegning 1 . På landmåler udskrift 28571-M11 ses placeringen af
udgravningfeltet i tracéet. Punkt A var også relativt fixpunkt under udgravningen. På tracéet
var der foretaget en fladeafdækning ned til et formodet mørkt/sort kulturlag; der var fjernet
store mængder stabilgrus og andet byggemateriale fra P-huset. Der blev med maskine anlagt
fire søgegrøfter af ca. 2,5 – 3 meters bredde på tværs af feltet, fordelt med jævne mellemrum
(se tegning 1). Grøfterne blev fra nord mod syd benævnt grøft 1 – 4. Feltets overflade befandt
sig ca. 3 m under gadeniveau, og grøfterne blev yderligere gravet op til ca. 1,20 m under
feltets overflade, hvor det skønnedes, at morænegrus og sten ( i grøft 1 bl.a. en nærmest
klippelignende blok) repræsenterede undergrunden. I grøft 4 blev der ved gravningens
afslutning gravet yderligere ned med maskine, ned til en dybde af ca. 2,5 m under feltets
overflade. Da var der så mange store sten og vandindstrømningen så massiv, at videre
gravning ikke kunne gennemføres. Det kunne iagttages, at de sterile vekslende grus- og
stenlag fortsatte også i denne dybde, uden at der var tegn på nogen form for kulturspor (se
endvidere beskrivelse af grøfternes profiler).
Feltets overflade fremtrådte umiddelbart meget omrodet og forstyrret. Flere steder sås store
plamager af stabilgrus (fyld 2, T1), evt. blandet med det underliggende formodede kulturlag i
form af et sandsynligt udsmidslag med stort indhold af dyreknogler o.a. (fyld 1, T1). Det var
fra starten klart, at byggeriet af P-huset i sin tid havde forstyrret aflejringer på stedet.
Sandsynligvis er store mængder af det sorte udsmidslag (lag 1 og 3 og område 6) bortgravet
19