BIND I

I forbindelse med bolværkerne fandtes tre (fire?) stenlægninger: én, der kan være af naturlig
oprindelse (stenlægning 285); én, der kan have været i brug samtidigt med bolværk 300
(stenlægning 260); én, der sandsynligvis er lagt ned i forbindelse med brugen af Bolværk 200
(stenlægning 210) og én, der er lagt mindst 150 år efter konstruktionen af bolværket fra ca.
1466 (stenlægning 200). Stenlægningerne er beskrevet i teksten i forbindelse med de
bolværker, hvor de forekom. Stenlægning 200 er dog beskrevet under resultater daterende fra
nyere tid.
I det følgende benyttes betegnelsen ”stolperække” om en ikke nøjere defineret række af
stolper mens ”bolværk” kun bruges om rækker af stolper, der med stor sandsynlighed har
været brugt til at lægge til ved med skibe og ikke kun som åbredssikring eller lignende.
Stolperækkerne er i teksten så vidt muligt beskrevet således, at følgende oplysninger er nævnt
i samme rækkefølge: rækkens længde, antal stolper, afstand mellem stolper, bevaret
stolpelængde, stolpedimensioner (diameter eller tværmål) og tilspidsning af bunden eller
nedramningsenden. Til sidst nævnes lag og fund i forbindelse med rækken.
8.4.1 Stenlag 285
Stenlag 285 skal med størst sandsynlighed betragtes som naturligt forekommende sten, men
er her medtaget som et muligt stenlag af kulturhistorisk oprindelse. Stenene, der var ialt tre,
befandt sig i lag 4, dvs. det mørke åbundslag (nærmere beskrevet i afsnit 8.3.1), hvor der
forekom en del sten, både mindre og kampestenstore. Kun en enkelt af de tre sten, der befandt
sig tæt på, udgravningsgrænsen mod nordøst, blev tegnet ind på T51 (del 1). Den første grund
til at de er medtaget her, er at det er sten, der kan være lagt som åbredssikring, og som senere
er sunket ned i underliggende lag. Den anden grund til, at disse sten evt. kunne tolkes som
værende af menneskeskabt oprindelse, er, at der i senere, højereliggende lag på samme sted
forekom flere stenlægninger, hvis tolkning som kajfront og bredsiking, der ikke kan være
tvivl om.
8.4.2.1 Stolperække 500a og 500b med tilhørende
Stolperne længst mod nordøst inddeltes i stolperække 500a og stolpegruppe 500b. Begge
bestod af fire stolper (Profil nr. 35 og 36, T42).
Stolperække 500a bestod af stolpe 131, 500, 501, 502 og 503, fem ialt. Rækkens længde var
2.25 m og lå lige bag Bolværk 300, mod landsiden, i en VNV-ØSØ-lig retning. Afstanden
mellem stolperne var mellem 8 og 70 cm.
Alle stolper var af egetræ og den bevarede stolpelængde 82-119 cm. De fire var fir-sidede,
stolpe 500 var rund med en diameter på ca. 18 cm. Tværdimensionerne var forholdvis
ensartede, 14-21 cm, men hovedparten var omkring 18 cm.
Alle stolperne var tilspidsede var derfor højst sandsynligt nedrammede. Der var ingen spor
efter evt. nedgravning omkring stolperne.
Stolperække 500a kan have fortsat i nordvestlig retning, hvilket dog ikke lod sig eftervise, da
dette område var fuldstændig forstyrret af udgravningen til Bredstræde-parkeringens
fundament; det samme var sikkert tilfældet med Bolværk 100, 200 og 300.
Stolperække 500a kan have været nedrammet som forstærkning til Bolværk 300.
Dendrokronologisk dateringer giver fældningstidspunkt mellem 1314 og 1326 for stolpe 501
og sommeren 1320 for stolpe 131. Stolpe 131, der synes at indgå i række 300, skal derfor nok
grupperes med stolpe 500-503. Stolperne kan sandsynligvis dermed ses som en forstærkning
af Bolværk 300 udført omkring 1320.
43