BIND I

1. Indledning
I forbindelse med Susåens frilægning 1999-2000 blev der foretaget arkæologiske
undersøgelser i tracéet for den nye å. Udgravningerne udførtes i perioden mellem d. 25.
oktober 1999 og d. 28. juli 2000, og efterbearbejdningen af de indsamlede oplysninger
foregik mellem d. 31. juli 2000 og d. 26. januar 2001. Selve udgravningerne foregik i etaper,
da hver del blev undersøgt, når det var mest hensigtsmæssigt i forhold til entreprenørarbejdet.
Set fra museets synspunkt var samarbejdet med Næstved Kommune og entreprenørfirmaer
generelt velfungerende.
Udover de almindelige registreringsmetoder, der blev anvendt på selve udgravningen har det
været nødvendigt at få udført yderligere analyser af en del af fundmaterialet hos specialister.
Disse har, sammenholdt med efterbearbejdningen, gjort det muligt at komme frem til de
nedenfor beskrevne resultater.
Næstveds position som vigtig by i middelalderen er velkendt og med de ved denne
undersøgelse opnåede resultater, er der blevet tilføjet væsentlig viden til. Specielt har det
betydning, at den præcise lokalisering af havneområdet, og dermed også Susåens forløb i
middelalderen, endelig er blevet slået fast. Tilfældet har gjort, at den nye å er lagt i nøjagtigt
samme løb som den fulgte for ca. 500 år siden. Udover de fire middelalderlige bolværker blev
der også indsamlet informationer om åens forløb i nyere tid, samt om konstruktioner med
forbindelse til de nedlagte kommunale værker for el, vand og gas.
2. Undersøgelsens forhistorie
Undersøgelsen blev foranlediget af Næstved Kommunes plan om at genåbne Susåen langs et
stykke af Havnegade i Næstved (Lokalplan C1.1/19-2), hvorunder åen siden 1939 havde
været rørlagt (se kort og arbejdstegninger). Projektet med Susåens genåbning havde været
undervejs i ca. 10 år, og bestod udover frilægningen af åen på det nævnte stykke også i
omlægning af kloakering til overskudsvand fra nedbør og åen. Desuden skulle den ene af de
to åtunneler fremover benyttes som opbevaringsreservoir til overskudsvandet. Det var i
forbindelse med disse arbejder nødvendigt at foretage en arkæologisk undersøgelse af det
tidligere åløb samt af de eksisterende kulturlag fra bl.a. det middelalderlige Næstved.
Indenfor de sidste tyve år er der i udgravningens umiddelbare nærhed bl.a. blevet udgravet
spor efter læderforarbejdning fra 1000-tallet ved det nuværende Phønix-kryds (NÆM
1996:156), middelalderlige ovne ved Farvergade under PFA-bygningen (NÆM 1991:200),
strædeforløb og mindre bygninger fra 1250-1600 ved Kompagnistræde (NÆM 1992:100 og
1995:104) samt ruinen af Tuesens Badstue (NÆM 1998:130). Endelig skal det nævnes, at der
i sommeren 2001 udgravedes adskillige bolværk på Gasværksgrunden umiddelbart nordøst
for den hér fremlagte Suså III (NÆM 2001:100). Resultaterne herfra er endnu ikke
færdigbehandlet, men flere af konstruktionerne må ses som en direkte forlængelse af de
nedenfor beskrevne bolværk (bl.a. Bolværk 100) mens andre synes yngre (1500-1600 tallet).
Udgravningen blev i de første måneder ledet af Birgitte Borby Hansen, der dog pr. februar
2000 gik til et vikariat på Museet Falsters Minder, hvorefter ledelsen blev overtaget af
Birgitte Fløe Jensen. Birgitte Borby Hansen skrev i forbindelse med sin fratræden beretning
for den første del af gravningen. Denne er inkorporeret (markeret BBH) i nærværende
beretning forfattet af Birgitte Fløe Jensen.
6