BIND I

forekomster af forskellige sneglehuse i en del af lagene (bl.a. Suså II lag 2, 2a, 3, 9 og 21,
samt Suså VI lag 177, 180, 247, 251, 281 og imellem skibsplankerne).
Lagene indeholdt en del affald; dvs. bl.a. bygningstegl, keramikskår, stentøjsskår, lædersåler,
få overlædre fra sko og støvler, søm og ikke mindst fiske- og dyreknogler. Begyndende ved
Bolværk 300 og tiltagende ind mod udgravningens nordøstlige grænse (ved Suså VI) fik
lagene mere og mere karakter af at være af naturlig oprindelse. Der var færre fund og lagene
havde et større indhold af sand dvs. færre sten, og organisk materiale. Nogle steder var
materialet tilsyneladende afsat under påvirkning af vandstrøm f.eks. lag 251 i profil nr. 33, og
enkelte lag i profil nr. 35.
8.3.5 Øvrige lag ved åen
Af øvrige lag ved åen skal nævnes forekomsten af et kraftigt tørvelag, 0.3-0.4 m tykt, ved
Suså IV (T73 profilskitse 1 og 2). Laget var uforstyrret bortset fra nedgravningen til
åtunnellen fra 1930-erne. Tørvelaget har udgjort enten en del af åens sydvestlige bred eller en
del af en af holmene. Der var ingen daterende fund i selve laget, men over laget var der
ganske få fund fra 1600 og frem samt fund meget lig andre fund fra tegllaget. Tørvelaget kan
være ældre end tegllaget og dermed eksisteret i middelalderen.
Ved Suså V mellem brønd 1 og PFA-grundens skel blev der under maskingravning
observeret, men ikke ellers registreret ca. 30 stk. kampesten 0.5-0.9 m i diameter. Stenene lå
hovedsageligt i opfyldslagene over tegllaget. Det er muligt at stenene har udgjort en form for
åbredssikring. Forstyrrelser fra nedgravninger til kloaker og parkeringhus kan være en grund
til at stenene ikke mere, hvis de havde været, fandtes i nogen orden. Nogen datering kan ikke
gives, blot at stenene må være kommet dertil efter tegllaget, dvs. efter ca. 1650, og før
1930’erne
8.4 Bolværk, stolperækker og –grupper samt stenlægninger
Under afsnit 8.2 er beskrevet det først frilagte bolværk fra ca. 1466. Denne række vil i dette
afsnit blive benævnt Bolværk 100. Afsnittet hér vil hovedsageligt dreje sig om de øvrige og
ældre stolperækker samt stenlægningerne, der fremkom ved Suså VI (udgravningen ved
trappesøen).
Bag bolværket fra ca. 1466, der fortsatte fra Suså II og mod nordvest i hele Suså VI’s længde,
befandt sig endnu fire stolperækker og to stolpegrupper. Især to rækker kan skilles ud som
egentlige bolværkskonstruktioner, mens de sidste to nok skal ses enten som reparationer,
fortøjningsstolper, eller lignende.
Kun tre steder blev der konstateret træ af anden sort end eg; stolpe 505 og 514, en mulig
stolperest, 388, i den sydøstlige ende af bolværksrække 300 (T52-1) og nogle af tværliggerne
ved bolværksrække 100.
Stolperne ved Suså VI var for de flestes vedkommende stærkt påvirkede af
grundvandssænkningen (se også afsnit 3.7, Metode), og herfra blev alle stolperne taget op og
opskåret til dendrokronologiske prøver. Ved Suså II blev en del af stolperne fra bolværket fra
ca. 1466 blev efterladt in situ, og disse vil dog efter al sandsynlighed snart gå til.
41