BIND I

Tracéet på den nordlige side af kablet blev først afrømmet; og kunne snart ”hægtes på” den
første del af tracéet ud for Bredstrædeparkeringen. Dette område var ikke særlig forstyrret af
senere tids anlægsarbejder. De forskellige laghorisonter kunne erkendes i hele tracéets
bredde.
Øverst sås nyere/historiske opfyldslag af vekslende tykkelse, op til ca. 120 cm, med flere
forskellige opfyldshorisonter bestående af muldblandede lag evt. med tegl (T 12 lag 1 – 7).
Derunder sås flere vandsedimenterede sandede og grusede lag i forskellig tykkelse, alle med
et vekslende indhold af mindre stykker af vandrullede rødbrændte teglstumper, samt evt.
organisk materiale (T 12, lag 8 – 10). Især lag 10 (også omtalt som ”det strierede lag”) viser
en gentagen sedimentering med ganske tynde lag vekslende mellem sand og organisk
materiale (se også fotos). Under disse lag sås et gruset og stenet opfyldslag (T 12, lag 11), ca.
50 cm tykt, tæt pakket med store mængder vandrullet tegl (omtalt som tegllaget). Tegllaget
blev maskinafrømmet i tynde skrab og der kunne for hvert skrab tillige opsamles store
mængder keramik, især rødbrændt lertøj; blandt dette dominerer store mængder stjerte og ben
af stjertpotter. Der kunne også opsamles kakkelfragmenter, flaske- og drikkeglasfragmenter,
kridtpiberør og en begrænset mængde dyreben (fund herfra x72).
Lige under tegllaget sås en laghorisont af stenet sand/grus med tætte kager af tynde rodtrævler
(T 12, lag 12). Direkte derunder sås et sortgråt gruset, stenet lag med organiske planterester
samt sneglehuse (T 12, lag 13). Under dette sås glacialt sand og stiv grå ler (T 12, lag 14).
På selve elværksgrunden, syd for elkablet, kunne man iagttage omtrent samme knap så
velbevarede lagdeling, forstyrret ved elværkets konstruktion og nedbrydning.
Syd for elkablet sås tykkere og kraftigere forstyrrede opfyldslag. Øverst sås 2 - 3 meter tykke
opfyldslag, omrodede ved opførsel og nedbrydning af elværket gennem tiden, med et indhold
af bl.a. moderne tegl, cementfliser, rør, kabler, ledninger, jerndele, plast o.l. (T 11, lag 1 – 2
og ikke-tegnede opfyldslag derover). Derunder sås det hér knap så velbevarede tegllag (T 11,
lag 3) (samme som T12, lag 11), og derunder samme gråsorte gruslag (T 11, lag 5) (samme
som T 12, lag 13) og derunder glacialt sand og stiv ler (T 11, lag 6) (samme som T12, lag 14).
Også her blev tracéet afrømmet ned til den kote entreprenøren skulle anvende som
arbejdskote, dvs. ned til den stive grå ler. Der fremkom ingen strukturer på fladen af tracéet,
heller ikke nord for kablet.
8.2.2 Tolkningen af de stratigrafiske forhold inkl. tegllaget
Områderne på begge sider af elkablet opviser den samme relativt ensartede stratigrafi. I ca. 4
meters dybde ses den glaciale grå undergrundsler, som er overlejret af gråsorte stærkt stenede
gruslag med rester af organisk materiale og sneglehuse. Dette gruslag tolkes som den
oprindelige åbund på stedet. Derover ses et gruslag med store mængder opfyld af teglbrokker
(bygningsaffald) og itugået keramik, ca. 30 – 70 cm tykt. Ifølge keramikken kan
deponeringen have fundet sted i 15 – 1600-tallet. Der må her være tale om en massiv
affaldsdeponering direkte i åen. Det er dog bemærkelsesværdigt, at 15-1600-tals er ”aflajret”
direkte på de tilsyneladende naturlige åbundslag, og at der ingen middelalderlag eksisterer der
imellem. Teglen har ligget i strømmende vand et stykke tid, da denne er vandrullet. På et
tidspunkt må der have været så meget opfyld, at vandstrømmen er aftaget og der har opstået
en vis tilgroning af tegllaget, da der ses tykke kager af rodtrævler i bunden af/under dette. På
et tidspunkt har der igen strømmet vand og i den forbindelse har der aflejret sig flere tyndere
sand- og gruslag, op til ialt ca. 60 cm’s tykkelse. Derefter er der foretaget en endelig
opfyldning med muldmasser, ialt ca. 160 cm, op til nuværende gadeniveau. På selve
elværksgrunden er opfyldsmasserne på grund af de intensive anlægsarbejder 2 – 3 meter
27