BIND I

kan skyldes, at der har været faldet stolper ud af rækken, mens konstruktionen var i brug. Et
enkelt spor af sådan en manglende stolpe blev registreret ved stolpe 305, hvor det efterladte
hul var blevet fyldt op af tynde lag af skiftevist organisk materiale og sand (P33, lag 251 ved
stolpe 305). At der ikke mellem stolpe 301 og 302 ikke blev registreret lignende opfyldte
huller, kan skyldes, at der blev gravet meget tæt på rækken med gravemaskinen på lige netop
dette sted.
Stolperne i bolværksrække 300 var på to måder forskellig fra de andre stolperækker. For det
første var alle stolperne, undtaget én, lavet af runde stammer eller kraftige grene ligesom ikke
alle stolperne var lodretstående men skråtstillede. Ca. en tredjedel af stolperne havde således
en hældning mod vest, sydvest eller syd, mens de fleste af de yderst mod åen stående stolper
var lodretstillede (set fra dvs. fra VNV stolperne 337, 300, 307, 309, 331, 315, 330, 323 og
338). Det kunne i felten ikke afklares om stolpernes skrå stilling skyldtes, at de var
oprindeligt var blevet rammet ned skråt (og de skråtstillede og de lodrette således to faser af
samme konstruktion), eller om det var presset fra den bagvedliggende jord, der havde
"skubbet" stolperne ud af deres måske oprindelige lodrette position. Et forhold, der taler for,
at de lodret- og skråtstillede stolper er samtidige, er, at de fleste af stolperne var af omtrent
samme dimensioner både i forhold til længde og diameter. Også de dendrokronologiske
dateringer peger i denne retning (jf. nedenfor).
Som nævnt udskilte Bolværk 300 sig endvidere fra de andre stolperækker med hovedsageligt
at bestå af runde stammer eller kraftige grene med tilspidsede bundender. Undtagelserne
udgjorde stolpe 310, 313 og 320. De to førstnævnte var fir-sidede, mens 320 var seks-sidet og
lignede en tilrettet kraftig gren. Bundspidserne havde ofte tre-fem tilspidsningssider. På meget
få, to-tre styk, var der lidt bark bevaret på stammerne, men om stolperne generelt var afbarket
inden de blev rammet ned eller barken var rådnet væk kunne ikke afgøres. Den bevarede
stolpelængde varierede mellem 93 og 149 cm jævnt fordelt, dog med en lille overvægt af
stolper med en længde mellem 110-119 cm, der udgjorde ca. en tredjedel. Stolperne var ofte
lidt ovale i tværsnittet, 13-21 cm i diameter. Kun to stolper (341, 380) havde en større
diameter, begge disse stolper befandt sig i rækkens sydøstlige ende.
Ifølge de dendrokronologiske dateringer er de lodret stillede stolper omtrent samtidige dvs.
stolpe 300 fældet efter 1217 og før 1232; stolpe 315 fældet efter 1223; stolpe 380 fældet
vinteren 1261-62. Der er ingen dendrokronologiske dateringer fra skråtstillede stolper. Det
omtrentligt tidspunkt for konstruktionen af bolværksrække 300 er 1220. Den sidste
dendrokronologiske datering fra bolværksrække 300 daterer fra vinteren 1261-62 (stolpe
380), som derved kan have været en reparation eller evt. en anden konstruktion.
Fyldet mellem stolperne var anderledes end opfyldslagene ved de senere stolperækker.
Hovedlaget, 251, bestod mest af materiale, der var naturligt afsat; dvs. organisk materiale i
form af kviste, gren stumper og andet mere eller mindre omsat materiale samt sandede lag og
områder (også omtalt i afsnit 8.3.4).
Måske skal dette ses som en indikation af, at bolværk 300 stod forholdsvist tæt på det der på
det tidspunkt har været den naturligt forekommende åbred eller, at man på dette sted har
smidt mindre affald i åen på dette tidspunkt.
Det var fra dette lag det meste af prøvematerialet til ph.d. stud. Jochen Meyer blev udtaget.
Fundene ved Bolværk 300 blev så vidt muligt registreret både ved lagnummer og ved hvilken
stolpe fundet blev gjort. Dette var for at få en mere præcis registrering af fundene, der hidtil
45