Vidensgrundlag - BAR - service og tjenesteydelser.

Udredningsprojekt: Musik og høreskader Høreskade hos musikere
udvikler sig langsomt og snigende, og at tinnitus kan være det første symptom, man registrerer efter
mange års udsættelse for støj. Samtidig oplever mange sandsynligvis også tinnitus som den største
gene ved deres høreskade.
Der er fremkommet flere hypoteser for opståen af tinnitus, men indtil dato foreligger der ingen klare
beviser for disse hypoteser. Der er generel enighed om, at tinnitus er forbundet med forøget impuls
aktivitet i nervebanerne fra øret til hjernen, og at den forøgede aktivitet fejlagtigt opfattes som lyd
(Møller; 1984). Ligheden mellem tinnitus og fantomsmerter er påpeget af flere forfattere
(Eggermont, 1990; Tonndorf 1987), men den fremherskende opfattelse bygger på tabet af de ydre
hårceller og det hermed forbundne tab af input til den nervøse regulering og tilpasning af det indre
øre (Jastroboff, 1995; Jastroboff, 1990; LePage, 1995).
En neurofysiologisk model synes at give en bedre forklaring på, hvorfor tinnitus af nogle opleves
som ligegyldig og af andre som en næsten utålelig plage (Jastroboff, 1990; Hazell & Jastroboff,
1990; Jastroboff et al., 1996). Uagtet at tinnitus sandsynligvis primært opstår i øret, så er opfattelsen
af tinnitus som en høj og ubehagelig lyd i høj grad betinget af psykologiske faktorer. Oplevelsen af
forskellige lyde som meningsfulde indebærer forskellige processer med klassifikation og
genkendelse af karakterer eller mønstre og er langt fra en invariabel funktion af de indkomne
stimuli. I de fleste tilfælde har sanseindtryk ingen særlig betydning, og der sker hurtigt en
tilvænning til dem, men hvis signalerne er knyttet til overlevelse eller velbefindende, rettes
opmærksomheden mod dem. Hvis tinnitus opfattes som en direkte trussel, rettes opmærksomheden
naturligvis mod den, og der skabes en ond cirkel uden udveje. Ofte udløses tinnitus af en for
hørelsen helt uvedkommende følelsesmæssigt belastning, som f.eks. nærtstående sygdom eller død,
egen pludselig sygdom, etc. Det forekommer sandsynligt, at stærk følelsesmæssig stress er med til
fremkalde den første oplevelse af tinnitus og forbinde den med noget livs- eller helbredstruende
(Hazell, 1995).
De psykologiske faktorer ved tinnitus er af meget væsentlig betydning. I en undersøgelse af de
oplevede problemer ved tinnitus angav hele 70 % af have emotionelle problemer i form af frygt,
depression, irritabilitet og mangel på koncentrationsevne (Tyler & Baker, 1983). Sammenhængen
mellem sværhedsgrad af tinnitus og følelser som frygt og depression er bekræftet i flere
undersøgelser (Halford & Anderson, 1991; Erlandsson et al., 1991; Budd & Pugh, 1995; Andersson
& Mckenna, 1998; Folmer et al., 1999). Det kan være svært at afgøre, om det er tinnitus, der er
årsag til frygt og depression, eller særlige psykologiske karaktertræk modsætningsvis prædisponerer
for tinnitus (Halford & Anderson, 1991), men det forekommer sandsynligt, at stress-følsomme
personer oplever deres tinnitus som en væsentlig større belastning end stress-tolerante personer
(Folmer et al., 1999). Der er næppe tvivl om, at stress kan forværre generne ved tinnitus, og i værste
fald kan tilstanden udvikle sig til svær tinnitus, der af patienten ofte angives at være årsag til
søvnproblemer, koncentrationsbesvær og nedsat stemningsleje (Holgers, 2003).
Stigningen i stressrelaterede sygdomme har i Sverige ændret diagnosticeringen og behandlingen af
tinnitus, så behandlingen i højere grad relaterer sig til de underliggende årsager. Holgers (2003)
opdeler i tre hovedkategorier: 1) tinnitus relateret til høreskade, 2) (somatisk) tinnitus med udspring
i kroppen, 3) tinnitus relateret til angst og depression. Somatisk tinnitus er knyttet til smerter i
nakkemuskulaturen og påvirkninger af tyggemusklerne, som det ses i forbindelse med
sammenbidning og tænderskæring (Holgers, 2003). Somatisk tinnitus og tinnitus relateret til angst
og depression er væsentligste kategorier til prædiktion for udvikling af svær og invaliderende
tinnitus (Holgers et al., 2005). Behandling med antidepressionsmidlet sertraline (Zoloft) har en
positiv effekt på patienter med invaliderende tinnitus (Zoger et al., 2006). Sertraline hører til
SIDE 10