Vidensgrundlag - BAR - service og tjenesteydelser.

More documents

Recommendations

Info

Udredningsprojekt: Musik og høreskader Om eksponering En anden undersøgelse (Obeling & Poulsen 1998) gav resultater der er vist i Tabel 4. Tabel 4 Resultat af målinger foretaget i en række orkestre og med flere musikstykker Lydtrykmåler opsat i forskellige instrument grupper Dosimeter på enkelte musikere Instrument Varighed LAeq LCpeak Instrument Varighed LAeq dB Lpeak dB gruppe (minutter) dB dB gruppe (minutter) 1. violin 15 82,2 108,9 1. violin 153 86,7 124,7 2. violin 15 84,9 112,2 2. violin 156 86,4 127,9 Bratsch 20 86,3 116,4 Bratsch 138 90,2 123,7 Horn 15 91,6 115,2 Horn 113 90,5 140,6 Tuba, basun 25 89,6 119,4 Klarinet 90 88,4 116,1 Fløjte 15 93,6 96,8 Fløjte 105 92,9 119,3 Klarinet 10 89,2 117,5 Obo 161 91,0 135,4 Slagtøj 22 83,6 125,0 Trompet 143 95,1 121,9 Piano 40 84,1 111,1 Basun 68 88,2 119,3 Kontrabas 94 84,5 134,0 Lydniveauerne i tre symfoniorkestre i Stockholm (Stockholmsfilharmonikerna, Radions symfoniorkester och Hovkapellet vid Kungliga operan) blev målt i 1983 af Jansson & Karlsson (Jansson & Karlsson 1983). Man opsatte mikrofoner i ørehøjde ca. en halv meter fra forskellige instrumenter, dels i normale, dels i udsatte positioner. Man målte ved fem koncerter med ’tung’ musik. Man målte LpAeq-værdier på mellem 75 og 95 dB i de normale positioner og mellem 86 og 99 dB i de udsatte positioner. For at bedømme høreskade risiko fandtes tabeller over fordelingen af ’let’, middel’ og ’tung’ musik, og en opgørelse af effektiv spilletid pr. uge. Denne blev vurderet til normalt 26 timer pr. uge. Forfatterens konklusion var at risikokriteriet overskrides. En efterfølgende artikel (Karlsson et al. 1983) viste, at musikerne i disse orkestre ikke havde høreskader, og at der derfor var brug for andre risikokriterier for symfoniorkestermusikere. Lydniveauet og hørelsen hos 44 musikere i Chicago symfoniorkester er blevet undersøgt (Royster et al. 1991). Der blev foretaget målinger ved prøver og koncerter ved fem forskellige orkesterværker. Arbejdstidseksponeringen var kun 15 timer pr. uge. Mikrofonerne blev sat på kraven i den side, som man forventede ville give det højeste niveau, for violinister dog på højre side. Median LEX,8h for hele gruppen var 85,7 dB. Tilsvarende tal for forskellige instrumentgrupper er ikke opgivet, men kun histogrammer som dog viser, at slagtøj og messingblæsere havde de højeste værdier. Der opgives ikke, hvor lang tid der bruges på egen øvning, men man påpeger, at lydniveauet også i sådanne situationer kan være høreskadelig og bidrager til en øget værdi af LEX,8h . En tabel over lydniveauer for symfoniorkestermusikere er opgivet af (Frölich 2005). Der er data for forskellige instrumenter, og data stemmer overens med de niveauer, der opgives af (Royster et al. 1991). Der opgives også niveauer, når musikerne arbejder som lærere. Disse niveauer er op til 4 dB lavere end i orkesteret. Der er ingen referencer eller beskrivelse af målemetoder. I Danmark har (Obeling & Poulsen 1999) foretaget dosimetermålinger på musikere i fire symfoniorkestre. Man målte LpAeq-værdier mellem 84 og 95 dB. Det er ikke oplyst, hvilke musikstykker der blev spillet, men det var mange forskellige stykker. Lidt usædvanligt er der opgivet peak-værdier (LpCpeak). I to tilfælde blev grænsen på 135 dB overskredet. Personalet ved den finske nationalopera er også blevet undersøgt m.h.t. lydeksponering (Laitinen et al. 2003). Da eksponeringen varierede over forskellige uger, har man opgivet eksponeringen på årsbasis, men angiver en gennemsnitlig arbejdstid på 5,5 timer pr. dag. Bortset fra dirigenter, SIDE 50
Udredningsprojekt: Musik og høreskader Om eksponering dansere og kontrabassister blev musikerne udsat for lydniveauer, som oversteg 85 dB(A). Slagtøj og fløjte/piccolo havde den højeste eksponering, 95 dB(svarende til LEX,8h ). Derefter kommer trompet, 94 dB, og andre messingblæsere, 92 dB. Sangerne i operakoret (45-60 personer) blev udsat for 92 dB, men sopranerne kom op på 94 dB. Hos lyssætteren måltes niveauer mellem 77 og 92 dB i øregangsmundingen, hvor bidraget især kom fra kommunikationen i hovedtelefonerne. Lydniveauer for dirigenter under prøver er målt af (Harding & Owens 2003). Et 65-personers symfoniorkester gav 88 dB, et damekor på 65 sangere gav 91 dB, et blandet kor med 114 sangere gav også 91dB, et 18-mands jazzband gav 96 dB, alt sammen opgivet i LpAeq-værdier. Dosimetermikrofonen sad på dirigentens venstre skulder. Man diskuterede de forskellige lokalers betydning og mente, det var årsag til at symfoniorkestrene gav lavere niveauer end korene. Symfoniorkesterlokalerne sagdes at give højere niveauer før akustikbehandling 10 år tidligere. I artiklen henvises der også til et par rapporter med retningslinier for musik-øvelokaler. Her anbefales rum på 11 til 19 m 3 per musiker og en lofthøjde på 5,5 til 7,5 meter, hvor den store højde gælder for større ensembler. De påpeger også ”No amount of acoustical treatment will correct high sound pressure levels caused by small room dimensions combined with overcrowding condition”. Lydniveauer i orkestergrave er blevet målt af (Lee et al. 2005) under fremførelse af ”Madame Butterfly” resp. ”Italian girls in Algiers”. Ingen instrumentkategori kom i eksponeringsniveau op over risikokriteriet, mest fordi de valgte operaer kun havde ’light’ til ’average’ lydniveau, men også fordi man ikke indregnede prøvetiden i dosis men kun regnede med 300 timers eksponering pr. år. En 40-timers arbejdsuge svarer til 2000 timer pr. år, og en 26-timers arbejdsuge svarer til 1300 timer pr. år. Hos (Peters et al. 2005) er der en litteraturgennemgang om lydniveauer og høretab hos musikere. De konstaterer, at ’middelniveauer’ mellem 80 og 100 dB(A) optræder hos symfoniorkestermusikere, og niveauer på 90 til 105 dB optræder hos rockmusikere. Ikke-publicerede data fra musikhøjskolen i Göteborg, hvor man har målt på musikere, der enkeltvis øvede i små øverum, viste at alle bortset fra organist, kontrabassist og fagottist blev udsat for mere end 85 dB(A) selv ved almindelig spillestyrke. Ved spil på kraftigt niveau overskred eksponeringen 100 dB(A) i de fleste tilfælde. Se Tabel 5. Målingerne er foretaget med probemikrofon i øret og med gardiner trukket for vinduet. Dosis (LpAeq) er målt i ca. et minut i det øre, som fik det stærkeste niveau. Nogle musikere har spillet både med normalt niveau og med kraftigt niveau. Resultaterne er omregnet til frifeltsværdier SIDE 51
Page 1 and 2: Vidensgrundlag for udarbejdelse af
Page 3 and 4: Vidensgrundlag Musik- og underholdn
Page 5 and 6: Udredningsprojekt: Musik og høresk
Page 49: Udredningsprojekt: Musik og høresk
Page 59 and 60: Udredningsprojekt. Musik og høresk
Page 61 and 62: Udredningsprojekt. Musik og høresk
Page 101 and 102:
Udredningsprojekt: Musik og høresk
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
Page 121 and 122:
Page 123 and 124:
Page 125 and 126:
Page 127 and 128:
Page 129 and 130:
Page 131 and 132:
Page 133 and 134:
Page 135 and 136:
Page 137 and 138:
Page 139 and 140:
Page 141 and 142:
Page 143 and 144:
Page 145 and 146:
Page 147 and 148:
Page 149 and 150:
show all

Vidensgrundlag - BAR - service og tjenesteydelser.

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?